Studieliv

Hiv specialet ned fra piedestalen

SÅ sker det. Du skal skrive speciale. Den store afhandling, som er resultatet af din uddannelse og skal give et eminent afkast i form af en god karakter og det rette job. Eller hvad? Næh. Stop. Det vigtigste er at finde et emne, som du har lyst til at bruge et helt semester på. Du lander højst sandsynligt ikke dit første fuldtidsjob på baggrund af specialet. Og det ville da være trist, hvis det kun var specialet, der gjaldt, efter minimum fem år på universitetsbænken. Så fald lige lidt ned, før du går i gang, og lad være med at sætte specialet op på en piedestal. Selvfølgelig er det vigtigt, ligesom alt andet på din uddannelse—det er ikke sådan ment—men det skal også være til at overskue.

Bliv en planlæggertype

Det er altid en god idé at lægge en plan for dit specialeforløb, så du ikke ender med at være alt for presset op til aflevering. Hvornår vil du eksempelvis være færdig med at indsamle empiri? Hvornår skal metodeafsnittet være skrevet? Sæt nogle realistiske delmål og juster løbende, hvis planen ikke hænger sammen. Aftal også med din vejleder, hvornår og hvor mange gange I mødes, og hvad du skal nå til hver gang.

Hvad kan du forvente af din vejleder?

Der kan være meget stor forskel på den måde, vejledere opererer. Begynd forløbet med en forventningsafstemning, så du undgår at blive skuffet eller irriteret undervejs. Nogle vil kun kommunikere over mail og bruge det antal timer på vejledningen, der er estimeret. Andre giver deres telefonnummer med meddelelsen om, at man altid kan ringe.
Nogle retter korrektur ned til mindste detalje. Andre giver feedback ud fra et helhedsbillede. Nogle vil gerne tale med dig om, hvad du har lavet i ferien. Andre holder sig kun til det faglige. Der er også stor forskel på, hvor meget af specialet de læser.

Hvad kan du forvente af dig selv?

Det er også vigtigt at lave en forventningsafstemning med dig selv. Vil du gå efter topkarakteren? Vil du bare gerne bestå? Hvad motiverer dig for at skrive specialet? Er formålet med specialet, at du lærer noget nyt? Vil du arbejde videre på noget allerede kendt fra et foregående projekt eller eksamen? Hvad vil du bruge specialet til bagefter? Når du har besluttet dig, er det nemmere at tilrettelægge specialeforløbet.

9–17 hver dag?

Man kan nemt komme til at føle, at man bør sidde på pinden fra 9–17 og arbejde på sit speciale. Men det er ikke sikkert, at det er det rette for dig. Måske arbejder du bedst om aftenen eller natten. Måske har du brug for mange pauser i løbet af en dag. Og måske har du brug for at ændre placering og stilling undervejs. Find løbende ud af, hvordan du arbejder bedst, og følg det.

Hvor skal du sidde?

Du kan have gavn af at sidde på læsesal og være blandt mennesker, der også sidder og arbejder koncentreret. Hvis du ikke er tilpas med larmende stilhed, kan cafébesøg været noget for dig—selvom du risikerer at blive ruineret. En mulighed er også specialepladser. Nogle universiteter tilbyder gratis specialekontorer. Det er også muligt at leje en specialeplads på kontorer rundt omkring i de store byer, hvor du kan drikke kaffe, spise frokost, diskutere og få inspiration fra andre specialestuderende og have dit eget skrivebord, hvor dine bøger kan blive liggende. Man skal dog ikke undervurdere at sidde i joggingtøj med fedtet hår og lave hurtige madder derhjemme, så et hjemmekontor er også en god mulighed.

Ja, du kan godt tage på en weekendtur til Berlin

Du kan også tage på en længere tur. Så længe du kan slappe af i det, og så længe du føler, at du kan nå at blive færdig. Og nej, du skal ikke sidde med specialet hele dagen. For det er VIGTIGT at holde pauser og få tankerne væk. Gør derfor brug af dine venner, familie og en eventuel kæreste, og drik kaffe, tag på ture, hold fri, og tal om andet end specialet. Så kan du se på specialet med nye øjne, når du vender tilbage.

Du kan sagtens spørge andre, om de vil læse dit speciale igennem Det er ganske naturligt at overse tastefejl, underlige sætninger og mangler i specialet. Gør derfor brug af din omgangskreds og få andre til at læse specialet igennem. Det kan både være en, der kender til de teorier, du bruger, og en, der ikke gør. Det er en stor hjælp at få forskellige indspark. Hvis du ikke er en haj til korrektur, kan du også få specialet korrekturlæst enten af en ven eller et bureau, så det giver et godt indtryk. Eller du kan læse disse artikler om korrekturlæsning og kommasætning.

Et sidste tip på vejen

Aarhus Universitet har en fremragende hjemmeside, der hedder Studypedia.au.dk. Her kan du blandt andet få hjælp til litteratursøgning og at skrive akademisk. Du finder også en alfabetisk oversigt over generelle formalia, hvis du er i tvivl om, hvordan man laver korrekte litteraturhenvisninger, hvad et abstract skal indeholde, og hvordan man laver en god titel. Specifikke krav kan dog variere fra universitet til universitet.

Husk: Vær opmærksom på, om der er specialeseminarer på dit studie, hvornår du skal aflevere specialekontrakt, og hvornår du skal aflevere. I løbet af de sidste par år er specialefristerne ændret på nogle universiteter.

Held og lykke!