skip to Main Content

Sprog

Når sprogfejl bliver til godt sprog

Dansk Sprognævn lever ikke op til rollen om at bevare det danske sprog. Pludselig må man skrive kontoer og resurse, kun fordi nogle danskere ikke tager sig sammen og lærer at stave korrekt. Eller hvad? Den holdning er for snæver, fordi sproget er foranderligt, mente for nyligt afdøde sprogforsker og professor Erik Hansen. Og det er faktisk danskerne selv, der løbende skaber sproget. Læs her hvordan.

Du har sikkert bemærket, at nogle ord, som før blev anset som stavefejl, er blevet til ikke-fejl. Sprogfejl kan altså ende med at blive korrekt sprog, og det kan være svært for mange at forstå (med korrekt sprog mener vi det, der står i retskrivningsordbøgerne). Jeg har selv haft svært ved at håndtere, at man både kan skrive grønsager og grøntsager, kontoer og konti og resurse og ressourcer. Men oftest er der gode grunde til de sprogændringer. Og de grunde handler sjældent om, at Dansk Sprognævn har lempet på reglerne.

Artiklen tager udgangspunkt i Erik Hansens artikel ”Rigtigt og forkert dansk”.

Dengang vi sagde ”jeg læser, vi læse”

Faktisk kan sprogfejl blive til godt sprog, når det angives som korrekt sprog. Erik Hansen giver nogle eksempler på, hvilke sprogfejl der har ført til ændringer, som vi ikke tænker over i dag.

1. Engang skrev man gjerne, gjøre, Kjærlighed og Kjøbenhavn. Men med tiden blev j’et stumt, og så glemte folk at skrive bogstavet ind i ordet. Det betød, at den første retskrivningsbog fra 1872 indførte gerne, gøre og så videre som det eneste korrekte.

2. Før i tiden bøjede man gale, grave og befale stærkt. Det vil sige gale— gol, grave—grov, befale—befol. Men så begyndte folk at bruge galede, gravede og befalede, og så blev de former korrekte.

3. Der var også engang, hvor man bøjede udsagnsord i tal; eksempelvis hun læser (ental), de læse (flertal) og jeg ved (ental), vi vide (flertal). Men så begyndte sprogbrugerne at bruge ental overalt, og omkring år 1900 blev det, som vi kender i dag, officielt anerkendt.

Disse ændringer kan ikke ses som tegn på, at det danske sprog har været under forfald. Hvis vi tager første eksempel, så giver det rigtig god mening at skrotte j i visse ord. For bogstavet blev ikke brugt til at adskille ord fra hinanden, som det stumme h gør i hvor og vor. J’et var simpelthen overflødigt. De fleste sprogfejl opstår ganske enkelt, fordi de er bedre end det, normen kræver: ”Det som mange betragter som fejl, de vil sige afvigelser fra det korrekte, er i virkeligheden nydannelser af den slags som nødvendigvis må ske,” skriver Erik Hansen.

Aftensmad, men aftenkaffe: det ulogiske danske sprog

På dansk har vi masser af eksempler på ulogisk sprog. Hvorfor hedder det i sommer og i vinter, men i eftermiddags og i torsdags? Hvorfor kan en dør stå på klem og stå åben, men den kan ikke stå lukket? Hvorfor hedder det morgenmad og aftenkaffe uden s, men aftensmad med s? Hvorfor siger man, at solen står op, men går ned, når man både siger solopgang og solnedgang? Som Erik Hansen skriver, så må man endelig ikke tro, at det korrekte sprog er logisk og konsekvent: ”Sproget er fuldt af upræcise ord, ulogiske stavemåder, skæve grammatiske konstruktioner og usystematiske bøjninger, som er fuldt korrekte”.

Dertil skal det tilføjes, at det korrekte sprog også kan være dårligt. Eksempelvis bydemåder som åbn og hamstr. Det ulogiske sprog kan være endnu en grund til, at sprogbrugerne laver sprogfejl.

Sprogbrugsprincipperne

”Hvad der står i ordbøger og grammatikker, er intet andet end optegnelser af hvordan det danske folk bruger det danske sprog. Det er folket der skal bestemme hvad der skal stå i ordbøger og grammatikker, ikke grammatikker og ordbøger der skal bestemme hvordan folk skal skrive og tale,” skriver Erik Hansen. Det er altså nu ved at være klart, at sproget løbende skabes af det danske folk. Og hvis danskerne hellere vil sige gravede end grov, ”ja så har sprogforskere og ordbogsredaktører bare at få det med i deres ordbøger og grammatikker.”

Dansk Sprognævn følger her ’sprogbrugsprincippet’. Det går ud på, at hvis sikre sprogbrugere begynder at stave ord anderledes, end hvad retskrivningsordbogen anviser, så kan det påvirke, hvilken staveform der skal være gældende fremadrettet. Heroverfor står ’traditionsprincippet’, som værner om at holde fast i traditionelle stavemåder.

Endnu et par væsentlige principper, der tager højde for sprogbrugerne, er ’fordanskningsprincippet’ og ’det pædagogiske princip’. De var i brug, da Dansk Sprognævn observerede, at størstedelen af danskerne ikke kunne stave til det franske mayonnaise og derfor lavede en fordansket valgmulighed i 1986, nemlig majonæse, som skulle lette stavningen. Og det var på grund af sprogbrugsprincippet og ’det dekorative princip’, at Dansk Sprognævn trak den fordanskede stavemåde tilbage igen, fordi danskerne ikke brød sig om den og stadig forsøgte at stave til det franske mayonnaise. Det samme sås med ordene konjak og rostbøf, som også blev gjort til mulige stavemåder i 1986, ved siden af cognac og roastbeef.

Dansk Sprognævn tager i alt stilling til 12 principper, når de skal vurdere, om der skal ske ændringer i Retskrivningsordbogen eller ej. Sprogbrugsprincippet og traditionsprincippet er hovedprincipperne.

Er sprogfejl et problem?

Mange danskere har stærke holdninger til det danske sprog—til hvad der er rigtigt og forkert. Og mange føler et behov for at irettesætte dem, der laver sprogfejl. Men ofte handler de fejl om mindre problemer, der ikke som sådan påvirker forståelsen af det, der bliver skrevet eller sagt.

Det er selvfølgelig vigtigt, at folk bruger samme ordforråd og grammatik, hvis sproget skal kunne bruges til noget. Men sproget vil altid forandre sig; ”dog så langsomt at der aldrig sker katastrofer,” som Erik Hansen pointerer.

Og som Ebbe Grunwald, Gert Smitstrup og Hann Veirup skriver i artiklen ”Skriv forståeligt”: ”Ved at blive brugt fornyr sproget sig. Hele tiden. Og hvorfor skulle det ikke samtidig kunne blive bedre og smukkere af det?”

Back To Top
×Close search
Search