Sprog

Det køre ikke derud af
Et af de største staveproblemer på dansk er brugen af det velkendte nutids-r. Særligt når ord indeholder mange konsonanter, som eksempelvis referere og ændre. Det er ikke til at høre forskel på ”Jeg refererer til historien” og ”Jeg referere til historien”. En god huskeregel er at indsætte prøve eller spise i stedet, så man siger ”Jeg prøver til historien”. Når det ender på r ved prøve, skal det også ende på r ved andre ord.

Lamme koteletter eller lammekoteletter?
Vi har på dansk meget svært ved at finde ud af, om ord skal skrives sammen eller særskilt. Du tænker måske, at det ikke har den store betydning, om der eksempelvis står kaffebar eller kaffe bar. Men det kan altså godt skabe problemer for betydningen ved ord som flueknepper, lammekoteletter og storby, hvor en flue knepper, lamme koteletter og stor by betyder noget helt andet, når det står særskilt. Hvad kan du så gøre ved det? Hør efter, hvor trykket ligger. Er det på første del af ordet, skal det være i ét ord. Er der tryk på begge (eller kere) ord, skal det stå særskilt.

Han tog hans hat og gik hans vej
Vent, hvad? Hvis hat tog han? Og hvis vej gik han? Sin og hans/hendes er endnu en ting, vi danskere bøvler en hel del med. Vi er tilbøjelige til at sige, som i overskriften til dette afsnit, at ”han tog hans hat” i stedet for ”han tog sin hat”. Det kan give forståelsesproblemer, fordi førstnævnte betyder, at han tog en andens hat i stedet for at tage sin egen hat.

Jensen’s Bøfhus
For ikke så længe siden ændrede bøfhuset navnet på 46 restauranter. De havde nemlig ikke helt styr på genitiven, da der stod Jensen’s i stedet for Jensens. Og der er en hel del, der begår den fejl. For at få det hele på det rene, skal der kun apostrof efter bogstaverne s, x eller z, for eksempel ved ”Det er Mads’ cykel”. Og der skal altså intet s efter apostroflen.

Det er ikke til at høre d
Det er næsten ikke til at høre forskel på ord, der slutter på -ene og – ende. Det er derfor også svært at finde ud af, hvad man skal skrive. Men det afhænger af ordklasserne, for verber (udsagnsord) slutter på -ende,

og substantiver (navneord) slutter på -ene, så ”Jeg kom løbende i parken” og ”Han vandt alle løbene”.

Ligger og lægger…
…er endnu nogle danske ord, der er svære at høre forskel på. Men reglen for brugen af dem er faktisk rimelig simpel. ”Lægger” skal bruges til at beskrive noget, der er i bevægelse: ”Jeg lægger et billede på Instagram” og ”Jeg lægger mig ned.” ”Ligger” bruges i forbindelse med stilstand: ”Jeg ligger bare her”.

Op ad bakke eller op af bakke?
Af og ad udtales ofte ens, og derfor kan man nemt komme til at bytte rundt på dem. Men også dét findes der gode huskeregler for. Af bruges om bevægelser væk fra noget, eksempelvis ”Tag hatten af”. Hvis det kan udskiftes med fra, skal der stå af. Ad bruges om bevægelser langs med, gennem, hen over eller i en retning, såsom ”Det er godt nok op ad bakke”.

Øvrige stavefejl
Andre typiske stavefejl på dansk er at skrive udemærket i stedet for udmærket, hovede i stedet for hoved, selvskab i stedet for selskab, idag/igår i stedet for i dag/i går, ærgelig i stedet for ærgerlig og sindsyg i stedet for sindssyg.

Er du stadig i tvivl, eller ønsker du uddybninger? Se Dansk Sprognævns detaljerede beskrivelser her.