skip to Main Content

Sprog

Hvordan sætter man egentlig komma? Her er en guide

Da jeg gik i folkeskolen, blev kommareglerne ændret. Dengang var der noget, der hed ”det nye komma” og ”det traditionelle komma”, og der var også engang noget, der blev kaldt ”pausekomma”. I dag kan man sætte komma med eller uden startkomma. Det var og er stadig ret forvirrende. Derfor er det fuldt forståeligt, hvis du har svært ved at placere kommaerne. For der er meget at holde styr på. Vi prøver at gøre det lidt mere håndgribeligt her.

Der er i dag to kommaregler. Et, hvor man sætter startkomma, og et hvor man ikke gør. Det er valgfrit, hvad man vil bruge. Reglen om startkomma kaldes også for grammatisk komma. Det er det, mange af os kender fra skolen, og det er det, de fleste bruger i dag. Reglen om at ikke at bruge startkomma kaldes også det nye komma. Det er den regel, Dansk Sprognævn anbefaler at bruge. Det er en god idé at følge samme kommaregel inden for samme tekst – ellers kan man nemt tro, at du ikke har helt styr på kommateringen.

Vi gennemgår begge kommaregler og benævner dem grammatisk komma og det nye komma, for nemheds skyld. Men først skal vi lige have sætningstyperne på plads.

Helsætning og ledsætning

En helsætning er en afgrænset helhed. Den kan stå for sig selv: Jeg går i seng kl. 22.

Der er et finit verbum (for eksempel elsker, løber, mente, leder, gik, tager og så videre):

Jeg løber i skole.

Helsætninger kan have ledsætninger integreret:

Jeg spiser aftensmad, når jeg kommer hjem.

Ledsætninger udgør et led (eller en del af et led) i en helsætning eller ledsætning:

Jeg legede, at vi var en familie.

Lasagnen blev dårlig, fordi jeg glemte lasagneplader.

Hun mødte ham, der bor i huset.

Ledsætninger indledes tit med ord som fordi, når, der, som, at og hv- ord.

En god måde at skelne hel- og ledsætninger fra hinanden er ved at indsætte ordet ”ikke” i sætningen. I helsætninger står ”ikke” efter det finitte verbum:

Jeg løber (ikke) i skole.

I ledsætninger skal ”ikke” står før det finitte verbum:

at vi (ikke) var en familie.

fordi jeg (ikke) glemte lasagneplader.

der (ikke) bor i huset.

Grammatisk eller nyt komma

Der er egentlig ikke den store forskel mellem de to kommaregler.

Grammatisk komma

Sætter du grammatisk komma, så skal kommaet sættes, hvor en helsætning eller ledsætning begynder. Det vil sige:

Han var nervøs for, at hun skulle føle sig alene. Jeg gik, for at hun kunne være alene.

Da jeg gik i skole, fik vi først fri, når klokken ringede.

Kryds og bolle

Den gode gamle regel om kryds og bolle, som du formentlig lærte i skolen, er stadig yderst anvendelig, hvis du sætter grammatisk komma.

Kryds (x) sættes ved substantiver (grundled), og bolle (o) sættes ved finitte verber (udsagnsord som du kan sætte ’jeg’ foran, for eksempel løber). To par af kryds og bolle (eller flere) skal opdeles med komma:

Jeg (x) gik (o) en tur, fordi jeg (x) havde (o) lyst. Jeg (x) gik (o) en tur og nød (o) solen.

Jeg (x) gik (o) en tur, fordi jeg (x) havde (o) lyst, og fordi jeg (x) ville (o) nyde solen.

Komma foran ’at’?

Kryds og bolle er også anvendeligt, hvis du er i tvivl om, om der skal sættes komma foran ’at’. Det skal der nemlig kun, hvis sætningen, der begynder med ’at’, har et sæt kryds og bolle:

På kurset lærer (o) du (x), at det (x) er (o) okay at fejle. Og aldrig aldrig aldrig ved ’infinitiv-at’ på denne måde: På kurset lærer (o) du (x), at holde hovedet (x) koldt.

Det nye komma

Bruger du det nye komma, skal du som hovedregel ikke sætte komma foran at, der, som, når, da, fordi, hv-ord og lignende:

Han var nervøs for at hun skulle føle sig alene. Jeg gik for at hun kunne være alene.

Da jeg gik i skole, fik vi først fri når klokken ringede.

Det er faktisk den eneste forskel fra det grammatiske komma. De efterfølgende kommaregler gælder derfor for begge kommaregler.

Opremsninger

Laver du en opremsning, skal der komma mellem de nævnte dele, men ikke før ’og’.

Hun tog en bog, et par solbriller og en jakke med.

Medmindre at det, der kommer efter ’og’, er en sætning for sig:

Regnen piskede, vinden peb, og tordenen rullede.

Komma foran ’men’

Det er valgfrit at sætte komma foran ’men’:

Hotellet var billigt, men beskidt.

Medmindre der er tale om to helsætninger. Så skal der være et komma:

Du kommer for sent, men det gør ikke noget.

Led uden for sætningen

Der sættes komma efter eller før eksempelvis udråb, tiltaleord, ekstra position eller spørgende tilføjelser:

Av, det gør ondt! Lad nu være, Carl.

Du ville ikke med, vel?

Den lille butik på hjørnet, det er min onkels.

Præciseringer og forklaringer

Hvis du vil præcisere eller forklare noget, skal du også sætte komma:

Hun kan godt lide fed mad, særligt flæsk.

Vi skal være klar til at gå kl. 16, uanset vejret.

Appositioner

Der sættes komma omkring appositioner. Appositioner er indskud, der udbygger eller forklarer et kerneled – ofte navnetillæg:

Den største danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg.

Jeppe Aakjær, jyden, og Thorkild Gravlund, sjællænderen, har begge digtet om deres hjemstavn.

MEN der sættes ikke komma omkring ’ikkeparentetiske udtryk’. Det vil sige dem, der ikke kan undværes i sætningen:

Den store danske å Gudenåen løber gennem Silkeborg.

Jyden Jeppe Aakjær og sjællænderen Thorkild Gravlund har begge digtet om deres hjemstavn.

Indskudte sætninger

Hvis du laver en indskudt sætning, for eksempel for at uddybe eller opklare noget, skal der altid komma omkring den indskudte ( → så du, hvad jeg lige gjorde der? Hæhæ).

Min veninde, som normalt ikke gør meget ud af sit hår, ønsker sig kun hårprodukter i fødselsdagsgave.

Den indskudte sætning ”som normalt ikke gør meget ud af sit hår” kan i og for sig tages ud af sætningen, uden den bliver meningsløs.

Imperativer

Sætninger med imperativ (bydeform) betragtes som helsætninger med ”indbygget” subjekt. Derfor sættes der komma ved imperativ på samme måde som ved helsætninger:

Spis lidt mere, ellers smider jeg det ud.

Læs mere her, eller gå videre til næste side.

Nogle gange hører imperativerne dog sammen, og så bør man udelade komma:

Rend og hop!

Direkte tale

Der sættes et komma mellem en replik og den sætning, der angiver,
hvem der taler:

”Lad os gå,” sagde hun.

– Det skulle du ikke have gjort, advarede han.

Hilsner

Der skal ikke sættes komma efter hilsner. Skriver du en mail, skal du altså starte med

Kære Gitte

uden et efterfølgende komma (eller punktum for den sags skyld).

Det samme gør sig gældende, når du tager afsked med Med venlig hilsen eller lignende.

Punktopstillinger

Der skal aldrig være komma efter sætninger i punktopstillinger. Enten sætter du punktum eller ingenting:

På kurset lærer du at

· holde hovedet koldt

· jonglere med flere bolde

· løbe hurtigt

Komma i sætninger med ’hvilken’ og ’der’

Mange er i tvivl om, hvor kommaet skal sættes, når der både bruges hv-ord og ’som’ eller ’der’. Hovedreglen er, at kommaet skal sættes før hv-ordet—og kun der:

Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende der har hovedansvaret.

Er det muligt at se en oversigt over, hvor mange der har tilmeldt sig?

That’s it.

Jeg ved godt, at det er forvirrende. Men nu er det forhåbentligt lidt
mere overskueligt at placere kommaerne korrekt. Og ellers kan du læse en noget længere version af kommareglerne udfærdiget af Dansk Sprognævn, som denne artikel er inspireret af.

Back To Top
×Close search
Search