Skip to content

Sprog

Hvorfor kan man både sige ”en” og ”et” event?

Når man arbejder med kommunikation, kan man næsten ikke undgå at lægge mærke til alle de engelske låneord, vi bruger: website, event, podcast, linke, speake, og jeg kunne blive ved. Det kan godt give anledning til diskussioner om, om det eksempelvis hedder ”en” eller ”et” website, og om det hedder ”servicemindet” eller ”serviceminded”. Er der et system for, hvilket køn og hvilken endelse låneord får på dansk? Det har vi undersøgt.

En veninde spurgte mig en dag, om det hedder ”et” eller ”en” event. Jeg svarede prompte, at det hedder ”et event”, for jeg synes, det andet lyder forkert. Men det viste sig, da jeg slog ordet op i ordbogen, at man kan sige begge dele. Noget tid efter skrev jeg en artikel om forkortelser i memes, og vi kom på kontoret til at snakke om, om det hedder ”en” eller ”et” meme. Det kunne vi ikke finde svar på, da ordet endnu ikke er optaget i ordbogen. Sidst blev min interesse særlig vakt, da jeg hørte første afsnit af podcasten Godt Ord. Her blev jeg oplyst om, at man både kan sige ”en” og ”et” podcast. Igen tænkte jeg; hvad er systemet? De fortalte også, at nogle danske ord kan have forskellig betydning, alt efter hvilket køn de har. Det kommer jeg ind på senere.

Låneord og deres køn på dansk

Et låneord er et ord, der én eller kere gange er blevet lånt fra ét sprog til et andet sprog. For at vende tilbage til ”event”, ”meme” og ”podcast”, så har jeg ikke kunnet finde et system i, hvilket køn de får på dansk. Som hovedregel har man på dansk kun har ét grammatisk køn. Det kan enten være intetkøn eller fælleskøn. Men man kan for eksempel selv vælge, om man vil sætte ”en” (fælleskøn) eller ”et” (intetkøn) foran både ”event”, ”podcast” og ”website”. Men ved et ord som ”link” er der ingen valgfrihed. Det hedder ”et link”. Hvorfor er det sådan?

For at få svar gjorde jeg brug af Dansk Sprognævns spørgetelefon. De kunne fortælle mig, at der faktisk ikke er nogen generel regel for, hvilket køn de engelske låneord får, og heller ikke for dem vi låner fra andre lande. Det er sprogbrugen, der styrer, hvilket køn der bestemmes. Det må derfor betyde, at vi sprogbrugere både siger ”en” og ”et” foran ”event”, ”podcast” og ”website”, men at vi primært har brugt ”et” foran ”link”. Hvis man er i tvivl, er det bedste råd altså at slå op i ordbogen.

Tyskland har et smart system!

I Tyskland har de faktisk det system, at kønnet på et engelsk låneord bliver til det samme som et tysk ord, det minder om. Det vil sige, at ordet ”t-shirt” bliver intetkøn, altså ”das T-shirt”, fordi det hedder ”das Hemd”, som betyder ”skjorte”. Men ved låneord, der kommer fra sprog, som har kere køn, så bliver kønnet det samme som på det oprindelige sprog. Det betyder, at det italienske ”il risotto” bliver til ”der Risotto” på tysk, fordi det er hankøn på italiensk. Og at det spanske ”la paella” bliver til ”die Paella”, fordi det er hunkøn på spansk. Smart, ik?

Serviceminded eller servicemindet?

Det kan også være svært at finde ud af, hvilken endelse der skal på låneord. Eksempelvis ved et ord som ”serviceminded”. Hvorfor hedder det ikke ”servicemindet”? Også dét spurgte jeg Dansk Sprognævn om. De kunne fortælle mig, at adjektiver som ”serviceminded” typisk vil have den engelske endelse med ”-ed”, da ordet er lånt som helhed. Det er anderledes for verber; de får nemlig danske endelser. Vi siger eksempelvis ”jeg har linket til artiklen” og ”det var mig, der speakede”.

Bonusinfo: Køn kan have betydning for ords betydning Som tidligere nævnt har substantiver på dansk oftest kun ét grammatisk køn. Men nogle gange kan substantiver både være fælleskøn og intetkøn, uden at det gør nogen forskel i betydningen. Det gør sig eksempelvis gældende ved ”bacon” og ”insulin”. Man må altså selv bestemme, om man siger ”baconen” eller ”baconet” og ”insulinen” eller ”insulinet”.

Og så er der de substantiver, der har forskelligt køn og også forskellig betydning. Hvis ”jalousi” for eksempel ender på ”-en”, så er der tale om skinsyge. Hvis det slutter på ”-et”, så er der tale om en skærm af tynde lister. Der er også betydningsforskel ved ordet ”vår”. Siger man ”våren”, handler det om ”forår”, og siger man ”våret”, så er det et overtræk til dyner og puder.

Ja, det kan være svært at hitte rundt i. Derfor: Slå op i ordbogen, hvis du er i tvivl. Det er vist det bedste råd.

Back To Top
Search