Sprog

To komikere sidder overfor hinanden. De skal til at battle om, hvem der kan få den anden til at grine mest af diverse dad jokes. De kalder det: ”Dad jokes competition”.

Efter at de har sat sig til rette og grinet af alt det platte, de ved, er på vej, begynder de stille og roligt med deres jokes.

Til at begynde med holder de masken. Lige indtil den ene spørger: ”What did the horse say after it tripped?” Den anden svarer, at det ved han ikke. Den første komiker siger så: “Help, I’ve fallen and I can’t giddyup”.

Og så griner de. Den ene mere end den anden.

Giddyup!

”I can’t get up” kan man snildt få ”I can’t giddyup” til at lyde som. De lyder ens, hvis man får sagt det rigtigt. De staves ikke ens, og det er her, at homofoner adskiller sig fra homografer.

Homo betyder ens, og suffikset –fonbetyder lyd, og -graf betyder det skrevne. Homofoner er ord, der har ens lyd, når man udtaler det, men har forskellige betydningsindhold. Ligesom ’vær’, ’hver’, ’værd’ og ’vejr’ udtales ens, men betyder fire forskellige ting.

Giddyup er en engelsk måde at sige til sin hest, at den skal gå eller løbe noget hurtigere. Derfor er det sjovt at forveksle det med ”can’t get up”, efter man som hest er faldet …

Det delikate i homonymer

Homonymer er ikke til udelukkende for at kunne lave platte jokes. For eksempel er mit danske yndlingsord det korte, lille ord så. Det er hverken på grund af dens korte form eller på grund af bolle-å’et.

Men fordi det er fem forskellige ord i sin ubøjede form, og endnu flere hvis man bøjer det og tilføjer forkortelser. Så er det, man kalder for et homograf, da det staves ens, men ikke altid udtales ens. Det tilhører flere forskellige ordklasser:

• Adverbium: Vidste du godt, at hvis du kan lave dad jokes, så kan du lave et helt stand-up-show
• Adjektiv: I så fald overgiver selv mødre sig til denne form for jokes
• Verbum: Det handler om at så nogle frø til dad jokes
• Konjunktion: Jamen, så skal jeg da så nogle frø til mine dad jokes
• Udråbsord: Så! Nu handler det bare om at komme i gang. Eller: Så! Nu ikke mere snak om dad jokes!

Homonymer behøver altså ikke kun at være i den platte ende af ordskalaen. Det handler også om, hvad din kontekst er. Som det som oftest gør, når det handler om sprog og kommunikation.

Som her, hvor jeg har prøvet at være ordraffineret, blinkesmiley:

Onkels joke

Der er ikke rigtig en 1:1 definition af, hvad onkeljokes, far-jokes eller dad jokes er. Men hvis man googler onkel jokes eller dad jokes, er de første visninger ’platte jokes’, ’latterlige vittigheder’ og ’29 dad jokes that are so bad that they are actually good’. Der er ofte et had/kærlighedsforhold forbundet til disse jokes.

Onkel jokes er ikke kun for onkler. Dad jokes er ikke kun for fædre. Men det er jokes, der er så platte, at hvis man er med på den præmis, så kan de godt være sjove, som for eksempel her:

Eller når min far synes, det er sjovt, at der på et landevejsskilt står: ”100 m nye kartofler” og udbryder: ”Nøøøøij, nogle lange kartofler”, er det fordi der står, at kartoflerne er 100 meter. Det er så plat, fordi det fremkalder billeder af kæmpestore kartofler, som man godt ved ikke eksisterer.

Jeg er ikke bedre selv. For jeg elsker far-jokes, og hvis jeg ser mit snit til at være plat med ord, så er jeg det:

Foto: Emilie Skovly

Får får ikke får, får får lam

På wikipedia har nogen lavet en hel sætning med det samme ord; bar. Umiddelbart er sætningen uforståelig, men den er der, og den kan måske forstås, hvis man virkelig koncentrerer sig. Og man virkelig vil. Det krævede da også noget ekstra betænkningstid at kunne forstå sætningen ’får får ikke får, får får lam’ til fulde som barn, men da man fangede den, så var det en yndlingssætning uden lige.

Bar barbar-bar-barbar bar bar barbar-bar-barbar: En nøgen barbar, som gerne besøger barer for barbarer, gik omkring bærende på en anden nøgen barbar-bar-barbar.

Få inspiration til denne form for ”sjov med sprog” aka dad jokes via dette link til tidligere omtalte ”Dad joke competition”.