Sproget blev fejret i stor stil ved Lektoratsordningens 80-års jubilæumsarrangementet i Københavns Universitets festsal på Søndre Campus. Lektoratsordningen er en ordning, der gør det muligt for udenlandske universitetsstuderende at tage kurser i dansk sprog og kultur, da Styrelsen for Forskning og Uddannelse giver tilskud til danske lektorer, der underviser dansk i udlandet.

Formanden for Kommunikation og Sprog, Per Lindegaard Hjorth, lektorer og professorer fra både Engerom-, NorS– og ToRS-institutterne og en enkelt professor fra historie havde fundet vej til festsalen. Og så var Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie mødt op, da hun er protektor for Lektoratsordningen. Men først bød direktøren for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Hans Müller Pedersen, os velkommen: “I dag skal vi — professorer, lærere, studerende og sproginteresserede — sammen fejre sproget”.

Forståelsen for hinanden

Efter den flotte velkomst blev det H.K.H. Prinsesse Marie, der skulle holde dagens første tale. “Kære alle. Det er en stor fornøjelse at være med her i dag, hvor vi skal fejre det, der binder os sammen som mennesker, som kulturer, som fællesskaber; sprog. Og det danske sprog, som nu i 80 år har været udbredt i verden via Lektoratsordningen”, begyndte hun.

“Sprog får stadig større betydning. Vi lever i en tid, hvor vi er i forbindelse med hele verden. Nyheder rejser Jorden rundt hurtigere, end man kan komme fra den ene ende af København til den anden. Det tager ikke længere 80 dage, men blot et par døgn at rejse Jorden rundt. Vi kalder det globalisering. Men jeg vil sige, at det er mere end det. Det er en ny epoke, hvor afstanden ikke længere måles i meter, men i forståelsen af hinanden”, sagde hun, mens alle i salen var benovet over både indhold og udtryk hos den danske prinsesse med fransk modertunge.

“Sprog åbner sind, men også døre”

H.K.H. Prinsesse Maries tale handlede om, hvorfor fremmedsprog er vigtige. Og hvorfor engelsk ikke kun skal være ens andetsprog. “Der er forskellige perspektiver på, hvilke sprog der er vigtige at mestre. Og selvom man ofte kommer langt med engelsk, er det ikke altid nok. Hvorfor ikke vælge at lære tysk?”, sagde hun, mens hun smilte til prorektor Lykke Friis, der sad på første række, og som har stor interesse i det tyske sprog og samfund.

Grundene til at lære et fremmedsprog kan være lige så mange og forskellige som verdens sprog. Og udbyttet er lige så vigtigt. “Sprog åbner sind, men sprog åbner også døre”, sagde H.K.H. Prinsesse Marie og satte fokus på, at man ikke uddanner sig til arbejdsløshed, fordi man studerer sprog: “Dimittender herhjemme bliver ansat som kulturformidlere, diplomater, oversættere og undervisere og i virksomheder over hele verden”.

Hammerichs ånd

Barnets 1. sygedag

Weekendavisens Anne Knudsen, modtager af Modersmål-Prisen i 2008 og forfatter til bogen “Kulturelle Verdener” fra 1996, begyndte sin tale ved at nævne nogle danske kulturelle kodekser, der er populære i udlandet. Blandt andet at nu har Tyskland, ligesom Storbritannien, optaget ordet ‘hygge’ i sit sprog. I udlandet kender man til Danmark, fordi det er ‘U-hyggeligt’, og hun henleder opmærksomheden på danske tv-serier som Riget og Forbrydelsen, hvor man ser islandske sweatre og en chic-hed, som er blevet et kulturelt kendetegn for Danmark.

”Vi er eksotiske, de damer og herrer, vi er mærkelige. I udenlandske modeblade ser jeg, hvordan man ringer til en i København for at høre, hvordan vi bærer os ad. Ikke længere med at hygge, men også med at være så lykkelige. Det er et eksotisk mysterium, som mange mennesker gerne vil forstå og have forklaret”. “Vi er altså på radaren i sindet på folk i udlandet. Vores pensionsordninger, dagpengesystem og sågar ‘barns 1. sygedag’ kan meget vel blive nye danske ord, der kommer efter ’hygge’. Det er blandt andet sådanne grunde til, at folk i udlandet vælger at studere dansk som en hel- eller tillægsuddannelse”, afsluttede hun.

Investering i verden er via sprogfagene

Institutleder for henholdsvis TorS og Engerom, Ingolf Thuesen og Jørn Boisen, holdt begge en kort tale. De fortalte hver især, hvad der foregår på deres institutter. ”På TorS arbejder vi meget med en dybere forståelse af fremmede kulturer ude i verden”, sagde Ingolf Thuesen og fortsatte: ”Det gør man for bedre at håndtere og forstå diversiteten i verdenssamfundet”.

De fremmede sprogfagene generelt ved at sige, at man som fremmedsprogs-studerende får dobbelt op på kulturelle kompetencer. Men som Jørn Boisen sagde, har sprogfagene desværre et dårligt rygte. For på gymnasierne og universiteterne sker karakteroptimering ikke via sprogfagene. Det er ganske enkelt for svært at mestre et fremmedsprog, og de fag bliver valgt fra, når unge skal vælge fag. “Men vores hovedvej til investering ude i verden er sprogfagene,” afsluttede han med et opråb om, hvor vigtig det er, at fagene får lov til at overleve, for at vi, verdensborgere, kan forstå hinanden — sprogligt, men også kulturelt.

Helle Helle på kinesisk

Som samtlige af taleholderne og salen var enige om: Sprog er vigtige. Og vi kunne ikke få hænderne ned over, at der er folk ude i verden, der vil studere vores lille sprog og kultur. Det blev især tydeligt, hvor vildt og fornemt det egentlig er, da lektor i dansk Yuchen (Katrine) Wang, institutleder for danskafdelingen på Beijing Foreign Studies University, gik på talerstolen.

Udover at hendes danske sprog var meget smukt, havde hun også fanget den danske humor: ”For en del år siden var der en dansker, der sagde til mig, at ’det lyder som om, at du har boet syv år i Jylland’”. Hele salen grinte, fordi det også var en identitetsfaktor, vi forstod. Hun fortsatte: ”Men det hænger selvfølgelig sammen, fordi min første danske lærer kommer fra Århus, og min nuværende kollega kommer fra Vejle”. Herefter fortalte hun om aktuelle oversættelsesprojekter, som hun og hendes studerende er med til at oversætte til det kinesiske bogmarked. Heriblandt er Helle Helle, Georg Brandes, Jens Christian Grøndahl, Peter Høeg og naturligvis H.C. Andersen.

Den sidste på talerstolen var sendelektor Marlene Hastenplug, der er dansklektor på Goethe-Universität i Frankfurht am Main. Hun fortalte, hvor vigtig Lektoratsordningen er: ”Takket være ordningen kan dansk på de udenlandske universiteter overleve. På grund af ordningen kan de studerende købe bøger og komme på studietur til Danmark, og hermed bliver motivationen større for at lære om vores danske kultur”.

Lektoratsordningen har eksisteret i 80 år, siden Hammerich tog til udlandet i 1937. Lektorer bliver sendt til universiteter i nu 28 lande, hvor over 2.000 studerende tager kurser i dansk sprog og kultur. Det gør de af forskellige årsager. For som Anne Knudsen siger: ”Vi er, de damer og herrer, eksotiske med vores frikadeller, vores pensionsordninger, vores designermøbler, vores stearinlys og mørke tider — og vores lille sprog”. ❤