skip to Main Content

Sprog

Færre danskere læser fremmedsprog, mens flere læser dansk som fremmedsprog

Flere end 2000 udenlandske studerende læser dansk på omkring 60 universiteter rundt omkring i verden. Men i Danmark har vi svært ved at se fidusen i at læse andre fremmedsprog end engelsk. I denne artikel stiller vi skarpt på paradokset i, at vi danskere ikke vil lære fremmedsprog, imens flere og flere vil lære dansk som fremmedsprog.

”I dag er der en tendens til at tro, at det er nok at mestre engelsk som vores eneste andetsprog. Men i Rusland taler de færreste engelsk. Der er tysk mere udbredt som andetsprog. Og i Frankrig, hvor jeg kommer fra, tænker mange, at fransk er rigeligt (…). Men hvorfor ikke også vælge at lære kinesisk? Eller spansk? Det er faktisk større sprog, når man kigger på, hvor mange mennesker der har det som modersmål.” Sådan sagde H.K.H. Prinsesse Marie til Lektoratsordningens 80-års jubilæumsarrangement på Københavns Universitet i december 2017. Vi har allerede skrevet en reportage fra dagen, som du kan læse her.

Dansk bliver mere og mere populært i udlandet

Det går godt for dansk sprog i udlandet. De 2000 udenlandske danskstuderende befinder sig både i de nordiske lande, Baltikum, Rusland, Polen, Tjekkiet, Serbien, Østrig, Ungarn, Tyskland, Holland, England, Frankrig, Belgien, Schweiz, Italien, Spanien, Canada, USA, Japan, Kina og Sydkorea—og måske også snart i Indien og Israel, hvor man i øjeblikket arbejder på at starte uddannelsesforløb.

Hvorfor lære dansk?

Vi danskere kan have svært ved forstå, hvorfor man vil lære dansk, og hvorfor dansk bliver mere og mere interessant uden for Danmark. Anne Knudsen fra Weekendavisen gav et bud; har det noget at gøre med, at det rundt omkring i verden er et eksotisk mysterium, hvordan vi danskere bærer os ad med at være så lykkelige og hygge os så meget? Er vi lykkelige, fordi vi er så gode til at hygge os? Eller skyldes den store interesse i dansk, at man ønsker at kunne begå sig i Vesten? Det gælder i hvert fald for de kvinder, Anne Knudsen har mødt i Tallinn. Kvinderne ser det at lære dansk som en adgang til en kultur, hvor kvinder bliver bedre behandlet end i Estland. Øvrige grunde til at lære dansk kan være, at vores mad, stil og mode er blevet populært. For ikke at tale om vores uhyggelige tv-serier.

Færre danskere læser fremmedsprog

Anne Knudsen skrev for 20 år siden i bogen Kulturelle verdener, at Danmark er det eneste land i Europa—ikke bare i EU—som på daværende tidspunkt havde indskrænket antallet af undervisningssprog i skolen. Man underviste altså i færre fremmedsprog, end man gjorde for 30 år siden. ”Dengang, som nu, troede man (…), at man hygger sig bedst, hvis der ikke er nogen, der kan forstå, hvad man siger, og at hyggen bliver så meget desto mere intens, hvis man heller ikke bliver forstyrret af viden om, hvordan man kunne sige det på andre sprog”, sagde Anne Knudsen med et smil.

I de fleste andre europæiske lande er det ikke afgørende, om der er mange, der taler sproget, når man tager det op som undervisningssprog. Det er i stedet interessen for den pågældende kultur, historie eller poesien, der er afgørende. Der bliver eksempelvis undervist i sprog som retroromansk og cornish. ”Men i Danmark synes man altså, at selv norsk og svensk er for svært, og man har svært ved at forestille sig, at der virkelig skulle være mennesker ude i verden, som har lyst til at lære sådan et lille, mærkeligt sprog”, sagde Anne Knudsen.

Back To Top
×Close search
Search