Kender du ’rullekebab’, spiser du ’trøfler’, og tager du til ’midtbyen’ — så er du nok fra Jylland. Det er nemlig ord, der ikke bruges i København og på Sjælland, men som jyderne bruger i flæng. Og det er ikke de eneste ord, der mister deres betydning, når man kører over Storebælt.
Tekst / Anja Skov Marcussen
Foto / Anja Skov Marcussen
Udgivet / April 2018
I Jylland går man til ’forfest’ i, på Sjælland til ’opvarmning’. Findes der noget sjovere end at drille hinanden med det danske sprog? Vi sad en dag til frokost her i Kommunikation og Sprog og kom til at tale om alle de ord og begreber, der ikke er det samme på begge sider af Storebælt — og som i øvrigt også lige kan skifte betydning på turen henover Fyn. Jeg spurgte nogle af mine jyske venner, der har bosat sig i København, hvilke ord de havde oplevet, at sjællænderne ikke forstod. Her kommer et udpluk.
Forfest på Aarhus Banegård i midtbyen
Betegnelsen for en lille samling af mennesker, der mødes for at drikke sig fulde inden en bytur eller en større fest kaldes i Jylland en ’forfest’, men på Sjælland kigger de mærkeligt på dig, hvis du inviterer til ’forfest’ — der hedder det nemlig ’opvarmning’. Dog er der nok nogle enkelte sjællændere, der vil ty til at sige ’forfest’, men mest under jysk indflydelse. Vi har også hørt, at man på Sjælland før i tiden sagde ’førfest’. Både ’forfest’ og ’førfest’ er i øvrigt så udbredte udtryk, at de er optaget i den danske ordbog. Der er lidt uenighed om, hvad fynboerne kalder det, men rygtet siger, at de hælder mest til ’forfest’. Tip: Hvis du er helt hurtig, kan du jo sige ’preparty’.
Hvis vi tager udgangspunkt i Aarhus, har man Aarhus Banegård og Aarhus Rutebilstation. Men i København hedder det kun Hovedbanegården. Eller stationen, hvis der er tale om andre stationer end København H. Og sådan er det. For lige at blive i Aarhus; i Aarhus (og andre jyske byer) kan man godt mødes ’i midtbyen’. I København siger man ’indre by’ eller centrum, men udtrykket ’midtbyen’ skaber altid en del forvirring i det københavnske.
Så for at opsummere: I København har man opvarmning på Københavns Hovedbanegård i indre by og ikke forfest på banegården i midtbyen.
Trøffel og rullekebab eller birkes og krebinetter?
På begge sider af Storebælt findes den lille pandekage, der rulles om kebabkød og salat med et skud dressing. På Sjælland kaldes dette en ’durum’, men vidste du, at en durum nogle steder i Jylland bliver kaldt en rullekebab? Den går altså ikke på Sjælland. Til gengæld hedder den på sjællandsk slang ’en arm’, ’en sølvkikkert’ (fordi den ofte er pakket ind i stanniol), og nogle gange kaldes den også bare ’en kebab’. Det kan også kaldes ’shawarma’ både på Sjælland og i Jylland, og så har vi hørt en lille fugl synge om, at de på Lolland også siger ’rullekebab’.
Har du prøvet at bestille den jyske ’trøffel’ i et sjællandsk bageri? Så kigger de meget underligt på dig; på Sjælland hedder det nemlig ’en romkugle’. Måske tror de, der er tale om en lækker trøffelsvamp fra Italien?
Det lille morgenbrød med de sorte birkes ovenpå kaldes i Jylland en ’Københavner-birkes’. Der er lidt uenighed om, hvorvidt man kan kalde den det i København. De fleste steder i København hedder det blot en ’birkes’, men så er der jo også ’tebirkes’ og ’grovbirkes’– og så er der vist også forskel på, hvordan man bager dem i Jylland og på Sjælland? Det er for nylig set i en Netto i København, at man kunne købe ’Københavner-birkes’ for 6 kroner. Så hvem ved, måske er udtrykket på vej til det københavnske?
Der findes ikke et entydigt svar på mysteriet om karbonader og krebinetter. Nogle mener, at karbonader er den jyske måde at sige krebinetter, mens andre mener, at der faktisk er lidt forskel på opskriften på de to retter. De parametre, hvorpå de to retter adskiller sig, skulle efter sigende være panering, kødtype, blandingsforhold på kødet og formen.
Blandede jyske udtryk
Når skoen skaver
Når skoene er lidt for små eller lidt for store, kan de efterlade mærker på fødderne — typisk på hælen. Der er lidt uenighed om, hvad man kalder det. ’Gnaver’ skoen? Eller ’skaver’ den? I Jylland ville mange sige det sidste.
Træls
Det lille ord har så småt fundet vej til det sjællandske, men det er ofte den måde, hvorpå sjællændere kan bedømme, om en person oprindeligt er fra Jylland. Det er nok også jydernes fortjeneste, at ordet har fundet vej over broen.
Bette
”Vil du have en bette øl?”, kan du høre folk spørge i Jylland. For god ordens skyld: ’Bette’ betyder ’lille’. Ordet er ofte brugt for at parodiere jysk, som det eksempelvis ses i det afsnit af børneserien Nana, hvor de københavnske børn møder en landmand, der siger ”a’ hva’ sejer a bette skid?” (eller noget i den retning).
Pangel
Ordet ’pangel’ bruges typisk til at beskrive ting af dårlig kvalitet på jysk. For eksempel ting, der er købt på markeder, eller legetøj, der nemt går i stykker. Hvis kvaliteten er helt i bund, kan udtrykket ’pingelpangel’ med fordel tages i brug. Den sjællandske pendant til ’pingelpangel’ er ’tingeltangel’.
Gratværk
Ikke hærværk eller bagværk, men ’gratværk’. Ordet betegner på jysk, at noget er rigtig fedtet eller svinet. Det kan eksempelvis være noget ’gratværk’, hvis et barn har spist grød med fingrene eller leget i mudder.
Kavt
Når noget er ’kavt’, kommer det ret tæt på at være akavet eller dumt, men nordjyder foretrækker altså ordet ’kavt’. Hvis en nordjyde siger til dig: ”Det er godt nok kavt det der”, så er det bedst bare at svar ”ja”, hvis du vil undgå en længere udlægning af ordets betydning.
Tovlig
Hvis man er ’helt vild og tovlig’ på jysk, så er man helt sindssyg. Specielt nordjyder kan godt finde på at sige ”nu er du tovlig”, hvis der er nogen, der sidder og vrøvler. Der går rygter om, at ordet tovlig også bruges på Lolland.
Moget
’Moget’ betyder ganske enkelt ’beskidt’. Jyder vil eksempelvis sige ”ej, nu blev jeg helt moget” — altså i den betydning, at de blev beskidte.
Platset
I Sønderjylland kan du sige, at din cykel er ’platset’ — på Sjælland (og mange andre steder i Danmark) siger man, at den er punkteret.
Slutteligt skal det tilføjes, at der også kan være stor forskel på ord og udtryk mellem forskellige dialekter i Jylland — og på Sjælland, Lolland og Bornholm selvfølgelig.