Går du efter manden i stedet for bolden? Holder du bolden på egen banehalvdel? Er det op ad bakke, eller ligger den lige til højrebenet? Sprogdagen 2018 handlede om sport og sprog. Missede du Sprogdagen 2018? Så kridt skoene, kom ind i kampen og læs med herunder.
Tekst / Anja Skov Marcussen
Fotos / Pxhere
Udgivet / April 2018
Årets tema til Sprogdagen 2018 var ‘sport og sprog’. Sporten har sneget sig ind i vores sprog og er blevet så fast en del af det, at vi ikke længere bemærker det. Vi bruger nu udtryk som ‘valgkamp’ i politikkens verden, vi ‘vinder’ debatter, og ‘vi må stå på mål for meget’. Sprogdagen 2018 blev brugt til at sætte fokus på sprogets betydning for sportsudøvere og om sportens tilstedeværelse i sproget. Med andre ord: Det var en spændende aften i selskab med det danske sprog og et indblik i sportens verden. Vidste du for eksempel, at Andreas Kraul har en ven, der vælger et ord, han skal prøve at flette ind, når han kommenterer fodbold? Eller at der har været stor debat om, hvorvidt det danske fodboldlandshold må råbe ”store patter”, når de vinder en kamp?
Sporten i medierne
Tidligere OL-svømmer Berit Puggaard var første oplægsholder på aftenen, og hun fortalte om, hvordan man som sportsudøver skal tænke over, hvad man siger, når man bliver interviewet. Hun fortalte også om de sociale mediers betydning for sportudøvernes kommunikation. Her kom hun særligt ind på, at medierne i dag ikke er først med indtryk fra sportens verden — for alle sportsudøvere kan selv poste deres oplevelser, mens de foregår.
Lars Hestbech, der er kommunikationskonsulent i Danmarks Idrætsforbund, fortalte om sammenhængen mellem kommunikation og troværdighed i sportens verden. Han fortalte, hvordan sportsudøverne i dag får medietræning for at få mere overskud til at være sig selv i mødet med medierne, og at de i Danmarks Idrætsforbund opfordrer sportsstjernerne til at være ærlige, åbne og udadvendte i deres kommunikation. Han kom dog ind på, at debatten om kampråbet ”store patter”, har været med til at rykke ved, hvad et fodboldhold kan tillade sig at råbe. Her viste han, at U21-landsholdet ikke længere råber det, når de vinder en kamp. Sådan ændrer sproget sig løbende — også i sporten.
Kom ind i kampen
Et af de mere sprognære oplæg kom fra Henrik Lorentzen, der er seniorredaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han talte om de mange sportsmetaforer, der har sneget sig ind i det danske dagligdagssprog, og hvilke sportsgrene de kommer fra. Han pegede på, at specielt fodbold er udgangspunkt for mange metaforer, såsom ’at gå efter manden i stedet for bolden’ og ’tackle problemerne. Hvorvidt de mange sportsmetaforer er en god eller dårlig ting for sproget, kunne han ikke vurdere, men han forklarede, at metaforerne begyndte at påvirke sproget, da sport blev for alle i løbet af 1940’ere.
Fodboldkommentator på DR Sporten Andreas Kraul forklarede, hvordan man formidler et drama i sporten i radioen. Han fortalte om sine fifs og tricks, sine meget omfattende forberedelser inden en kamp og om sin store oplevelse ved VM i Rio i 2014. Her kom han blandt andet ind på vigtigheden af, at man som kommentator skal kunne formidle alle sanseindtryk til lytterne, der kører på E45 i Jylland. Andreas Kraul er faktisk lidt af en sprognørd, og han fortalte, at han har en ven, der vælger et ord, som han så skal prøve at flette ind i sin kommentering af kampen. Har du bidt mærke i, at han sagde ”ridelærer” engang under en kamp? Nu ved du hvorfor.
Der var både oplæg for sprog- og sportsnørder og for dem, der måske er begge dele til Sprogdagen. Det var dog ikke kun oplæggene, deltagerne var mødt op for at høre; vinderne af Sprogprisen 2018 skulle nemlig også kåres.
Årets bedste sprog
’Den gode sportstekst’ var årets temakategori til uddelingen af sprogpriserne. Den blev uddelt sammen med tre andre kategorier: ’Årets bedste brev/e-mail’, ’årets bedste hjemmesidetekst’ og ’årets bedste tekst på de sociale medier’. Her var forskellige tekster blevet nomineret inden for de fire kategorier, og dommerne havde udvalgt fire vindere på baggrund af levende sprog, modtagerorientering, klar og korrekt fremstilling, troværdighed og indbydende visuelt udtryk.
Dommerne
Der var seks dommere, der havde afgjort, hvem der løb med sprogpriserne. Det var: journalist Kurt Stand, instruktør og teaterchef Peter Langdal, Anne Katrine Lund fra AKL Kommunikation, direktør og bestyrelsesmedlem Anne Marie Skov, Sune Bang fra Kommunikationsbureauet København og Charlotte Sahl-Madsen, direktør i Capital og Children. Sprogdagen arrangeres af blandt andet Dansk Sprognævn, sproget.dk og Kommunikation og Sprog.
De heldige vindere
Sprogprisen 2018 gik til KMD, DMI, Danbolig i Horsens og Politiken-journalist Rasmus Bech, fordi han ”gennem flere årtier har bragt modtageren et spadestik dybere end normale sportstekster gør. Man fanges af det flydende og lette sprog samtidig med, at indholdet gør en klogere på et hjørne af sport”, som Sune Bang sagde det, da han overrakte prisen.
Årets bedste brev/e-mail gik til KMD, der har skrevet en e-mail for Jobcentrene til sygemeldte, der er på vej til at komme i arbejde. Peter Langdal, som overrakte KMD prisen, roste den meget imødekommende tone, som sproget i e-mailen bærer præg af.
Årets bedste hjemmesidetekst gik til Danbolig i Horsens for ”usædvanlig ærlig snak”, som Kurt Strand sagde det. Det drejede sig om salgsteksten ’Vaskeægte møgejendom i elendig stand’, der er gået viralt på sociale medier.
Årets bedste tekst på de sociale medier gik til DMI for deres Twitter-opslag. Anne-Marie Skov begrundende prisen med DMI’s ”modtagerorienterede, inddragende og friske stil, som har fået over 60.000 borgere til at følge DMI’s tweets, som bringes døgnet rundt — året rundt og som dermed også har den bredde og troværdighed, der skal til, når det virkelig gælder om at lytte til og følge råd og varslinger.” Vinder-Tweetet ser du her:
Til sidst er der bare at sige: Husk at indstille de gode tekster, du ser rundt omkring til næste års sprogpris. Vi håber, vi ses til Sprogdagen 2019!