Sprog og kultur

I et forskningsprojekt fra 2014, “Black as night or as a chimney sweep? Color words and typical exemplars”, undersøgte to lingvister fra italienske universiteter og en dansk lingvist fra italiensk sprog og kultur på Københavns Universitet farvernes ord og deres betydninger på tværs af dansk, engelsk og italiensk sprog og kultur.

De undersøgte blandt andet, hvilken betydning farverne har for mennesker, hvad enten de kommer fra Danmark, England eller Italien.

Hvid, blå, charming

Projektet viser, at vi verden over har en fælles universel forståelse for farverne fra naturens side og de udtryk, de er forbundet med.

Det er sammenlignende udtryk som den sorte farve som natten eller som kul. Eller farven hvid, som vi alle er enige om, er “hvid som sne” og “white as snow”.

Men vi har også andre farveudtryk, som vi bruger med overført betydning. Disse udtryk er vi ikke enige om verden over.

For eksempel siger vi på dansk “prinsen på den hvide hest”. I nogle lande har prinsen ingen hest, til gengæld er han en blå prins: På italiensk principe azzurro, på spansk principe azul, principe azul på portugisisk og prinzep blau på catalansk. Hvorimod farven på tysk, fransk og engelsk helt er udeladt (Märchenprinz, Prince Charmant og Prince Charming).

Græsset er altid grønnere

Med inspiration fra forskningsprojektet, “Black as the night or as a chimney sweep”, har vi fundet danske farverige udtryk frem.

I de overførte udtryk kan vi have grønne fingre, vi kan være grønne, hvis vi er nybegyndere, og hvis vi skal til eksamen, kan vi komme ind til det grønne bord.

Vi kan skide grønne grise, og vi kan være på den grønne gren. Og så kan vi både ride på den grønne bølge, hvis vi på cyklen eller i bilen kører ved en bestemt hastighed og når flere grønne trafiklys i træk, og vi kan hoppe på den grønne bølge, der er en samfundsmæssig strømning, som fokuserer på at beskytte miljøet.

Politik og farver

Når vi nu er i gang med at nævne de grønne farver, kan vi ikke komme udenom det grønne i partierne.

I Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge bliver miljøpartierne kaldt for “de grønne” (Die Grünen, Les Verts, De Gröna og De Grønne, og i Danmark har vi det grønne miljøparti Alternativet).

Derimod bliver farven grøn i italiensk politik associeret med Italiens svar på Dansk Folkeparti, La Lega Nord.

Det gør de, fordi partiet har hjemme i regionen Lombardiet i Norditalien, hvor Posletten ligger, og det er et område, der er yderst velegnet til landbrug. Deres associationsfarver har altså ikke noget med ideologi at gøre.

Fagforeninger og kriminalromaner

Og når vi nu nævner politik og farver, så behøver vi ikke tale om de røde og de blå, men lad os tage en stund med “de gule fagforeninger”.

De gule fagforeninger adskiller sig fra de røde fagforeninger, som Kommunikation og Sprog hører under, ved ikke at anerkende den grundlæggende interessekonflikt, der er mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, og ved ikke at have (eller at have meget få) overenskomster.

Brugen af ordet gul i denne forbindelse KAN stamme fra fransk, hvor gul betyder “strejkebryder”. På italiensk er “i gialli” (de gule) betegnelsen for kriminalromaner, da landets første kriminalromaners forsider var gule.

Sportsverdenens farver

Apropos farven gul kan vi tale om “Den gule førertrøje” i cykelsportens verden. Som vi i Danmark egentlig blot nævner “Den gule trøje” – fordi vi ved, at den farve trøje i Tour de France indikerer, at man fører i løbet.

I Horsens fodboldklub har man kaldt sig selv for “Den gule fare”, og hvem kan ikke høre en jysk accent, når AGF spiller fodboldkamp, og der bliver råbt “Kom så de hviiiii’”?!

“Gli azzuri” bliver det italienske fodboldlandshold kaldt, hvilket betyder “De blå”, fordi deres landholdstrøjer er … blå. Liverpools fodboldhold bliver kaldt “The Reds”, og i New Zealand bliver deres rugbylandshold kaldt “All Blacks”, fordi deres sportstrøjer er sorte.

Lidt sort snak

Og når vi nu taler om farven sort, kan vi ikke komme udenom udtrykket “sort arbejde”, “lavoro nero” og “black work”, som vi alle godt ved, hvad betyder.

Og så er der udtrykket “det nye sort”, der kommer fra modeverden, men som har udviklet sig til også at være et overført udtryk, vi bruger i andre sammenhænge, når vi vil udtrykke en ny tendens i tiden.

Tomater og ladeporte

Tilbage til de sammenlignende farveudtryk. For disse handler også om den kulturelle kontekst.

Tag for eksempel farver på mad. Det er også naturlige farver, og derfor refererer vi universelt til den samme farve om det samme objekt: For eksempel rød: “red as a tomato”, “rosso come un pomodoro” og “rød som en tomat”.

Men i Italien er det også normalt at bruge rød peber i sin madlavning, og derfor har de et farveudtryk, der hedder “rosso come un peperone” (rød som en rød peber). Det har vi ikke i Danmark – endnu – men det kan jo være, at det kommer, jo mere vi bruger den stærke røde peber i det danske køkken.

Til gengæld har vi det sammenlignende udtryk “rød som en ladeport”. Det har de ikke i Italien, hvilket højst sandsynligt er fordi, det ikke er så almindeligt med røde ladeporte i Støvlelandet.

Dataene fra forskningsprojektet viser, at de naturlige genstandes farvenavne (sne, kul) er mere stabile over tid og sted, og at de bliver brugt mere end dem i overført betydning. I hvert fald i de tre kulturer og sprog.

I Italien bliver farven orange forbundet med en appelsin, hvor ordet “orange” i Danmark er mere forbundet til DSB’s billige togbilletter. Dette er ikke et udtryk, man ville forstå i andre lande.

Forståelsen af et ord afhænger altså i høj grad af ens kulturelle kontekst. På italiensk har man “verde come l’ulivo”, der betyder “grøn som oliventræet”. Det har man hverken på engelsk eller dansk. Ganske enkelt fordi vi ikke har oliventræer i den danske natur.