Vi bruger mere og mere tid på sociale medier, hvor vi dokumenterer vores liv, deler og liker. Facebook, Instagram, Snapchat og de andre store SoMe-platforme har fat i den lange ende og ved mere og mere om, hvad der fanger brugeres opmærksomhed. Og de er dygtige til det — at fange vores opmærksomhed. Så dygtige, at flere forskere er kommet frem til, at sociale medier ikke kun er en uskyldig tidsrøver, men kan være afhængighedsskabende på samme måde som cigaretter og alkohol.
Tekst / Line Skydsgaard
Foto / Pixabay
Udgivet / Juni 2018
Opmærksomhed = $$$
Den valuta, der handles med online, er opmærksomhed. Når vi færdes her, bliver vi konstant prikket på skulderen, hvisket i øret og hevet i ærmet af virksomheder, der prøver at få os til at gå ind på deres hjemmeside eller app, blive der så længe som muligt og meget gerne vende tilbage regelmæssigt.
Nogle af dem, der har klaret sig allerbedst i kampen om opmærksomhed, er de store SoMe-virksomheder. Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat har alle haft stor succes med at finde ud af, hvad deres brugere kan lide. Med viden fra Big Data og neuroforskning kan markedsføringsafdelingerne i de store tech-virksomheder få indblik i deres brugeres tanke- og adfærdsmønstre, og i hvad der kan gøre dem til regelmæssige brugere. Med den viden kan de skræddersy funktioner, så de passer perfekt til det, vores hjerner godt kan lide.
Hjernens belønningsknap
Noget, vores hjerner rigtig godt kan lide, er stoffet dopamin. Det frigives naturligt i hjernens belønningscenter, for eksempel når vi har succesoplevelser, spiser chokolade eller dyrker sex. Dopamin er et naturligt stof og det, der kan siges at være hjernens ”belønningsknap”. Hvis vores hjerners belønningscenter overstimuleres, kan der skabes en afhængighed. Det er det, der sker, når man for eksempel bliver afhængig af cigaretter eller sukker.
Når vi får et like eller en besked, og der popper små, røde notifikationer op på telefonen, får vores hjernes belønningsknap et lille tryk, og vi mærker en følelse af tilfredshed. Forskning tyder på, at sociale medier stimulerer hjernens belønningscenter på samme måde som afhængighedsskabende stoffer. Et hold forskere fra Chicago University konkluderede på baggrund af en undersøgelse, at sociale medier faktisk kan være mere afhængighedsskabende end cigaretter og alkohol.
Cigaretter, alkohol, sukker … og Snapchat?
Nogle af dem, der virkelig forstod at trykke på hjernens belønningsknap, var Snapchat, da de lancerede Snapstreaks; en funktion, der belønner brugere med en emoji, hvis de bruger appen hver dag. Man skal sende et billede hver dag til en bestemt person for ikke at ”tabe” streaken. Snapchat er særligt populær blandt yngre brugere, som hurtigt bed på streak-funktionen, der er blevet så populær, at streaks ofte holdes kørende i langt over et år. Brugere kan føle sig stressede og ængstelige, hvis de en dag ikke har mulighed for at sende et billede og bibeholde deres streak. På den måde skabte Snapchat en funktion, der belønner og straffer deres brugeres hjerner baseret på, hvor meget de bruger appen. På trods af at de store tech-virksomheders brug af den nye viden kan kritiseres for at være en etisk gråzone, kan man ikke komme uden om, at det er utroligt effektiv markedsføring.
SoMe-afvænning
Fra et markedsføringsperspektiv er den nye viden om vores hjerner og adfærdsmønstre værdifuld, men fra brugerens synsvinkel er den en smule mere tvivlsom. Tanken om, at virksomheder ligefrem kan gøre os afhængige af deres apps, er for mange foruroligende. Det samme er nok tanken om en ”SoMe-kold tyrker”, hvor man sletter sine kontoer på de forskellige platforme. Så hvad stiller man op, hvis man har et SoMe-misbrug, man vil ud af? Et bud er at slå push-notifikationer fra; altså de små, røde ikoner, der indikerer, at der er kommet et like eller en besked. En anden metode, der har vist sig at være effektiv, er at indstille sin skærm til sort/hvid.
På det seneste er der blevet rejst kritik, hvor det hævdes, at de store tech-virksomheder burde tage ansvar for deres produkters afhængighedsskabende potentiale. Andre argumenterer for, at det er op til brugerne at styre deres So-Me-forbrug.