En ændring i regnskabsloven i 2018 var det, der for alvor satte CSR på dagsordenen. Det blev pålagt de store virksomheder i Danmark, at de skulle medtage CSR som en del af deres virksomhedsprofil. Ændringen var en del af en større national handlingsplan, som skulle fremme de danske virksomheders samfundsansvar

Hvilket ansvar skal man tage?

CSR findes i mange forskellige afskygninger, kan være mere eller mindre omfattende og strategien kan være mere eller mindre gennemtænkt. Selvom det er en nem løsning, så handler CSR ikke blot om at spytte penge i en tilfældig nødhjælpsorganisation eller anden NGO. For at CSR skal bidrage til virksomhedens image og branding, må man lytte til kunder og interessenter. Vi lever i et samfund, med forskellige og skiftende trends — det gælder for virksomhederne, som det gælder for dig og mig. Derfor må virksomhederne lytte til deres kunder og fokusere CSR-strategien på at tage samfundsansvar på et område, der er relevant for dem.

I dag er der stort fokus på miljø, og det ses derfor i høj grad at store virksomheder tager ansvar på det område. I 2018 er CSR-prisen gået til A.P. Møller for deres afrapportering af bæredygtighed, og ligeledes blev Ørsted og Carlsberg anerkendt som rollemodeller for henholdsvis deres afrapportering af grøn omstilling og klare bæredygtighedsmål.

Fokus på kunden

Man kan også fokusere mere direkte på kunden og gøre som for eksempel Jyske Bank. De deltager i en række initiativer, der skal lære børn og unge at styre deres økonomi, og på den måde er de med til at forebygge, at unge i en tidlig alder ryger ud af kurs, får unødig gæld og bliver registreret i RKI, som er Danmarks største register over ”dårlige betalere”.

De har derudover et tæt samarbejde med eksisterende kunder. Det kommer f.eks. til udtryk i projektet MurMal, hvor Jyske Bank i samarbejde med deres kunder og andre samarbejdspartnere involverer borgere i lokale kunstprojekter. Det giver det pågældende lokalområde et imageløft og skaber praktikpladser til unge under uddannelse. Ved at indtænke kunderne i CSR-strategien, bliver den en del af salgsstrategien og giver mening for både virksomhed, kunde og samfund.

Gennemsigtighed er en mangelvare

En nogenlunde samvittighedsfuld forbruger bliver konstant tvunget til at tage valg og prioritere. Er materialerne bæredygtige? Har virksomheden et godt arbejdsmiljø? Skal maden være økologisk? Er cremen testet på dyr? Er der brugt børnearbejde? Det kan være svært at gennemskue, hvornår man har taget det rigtige valg, og om man er velinformeret om de produkter, man køber. Gennemsigtighed er en mangelvare, når det kommer til dette.

Ved manglende gennemsigtighed giver nogle op og går efter det, der er nemmest, men andre forlanger mere gennemsigtighed og mere gennemførte løsninger. En CSR-strategi bør svare på dette krav. Det er ikke længere nok at sende en årlig check til en nødhjælpsorganisation. Man må indtænke CSR-strategien i virksomhedens dagligdag og vise, at man tager ansvar. Netop gennemsigtigheden i deres afrapportering er en af de ting, som A.P. Møller anerkendes for i forbindelse med CSR-prisoverrækkelsen.

Når CSR giver mening

Indtænkes CSR-strategien i virksomhedens dagligdag, påvirker man også i højere grad medarbejderne til at tage ansvar. Hvad end det handler om at spare på energien, at få konsulenter til at undervise børn og unge i økonomi eller give udviklingshæmmede mulighed for at arbejde, kan det påvirke medarbejdernes ansvarsbevidsthed eller deres meningsdannelse omkring det specifikke ansvarsområde, og på den måde kan man sprede ringe i vandet.

Selvom det er et krav, at virksomhederne medtager CSR, og det ikke er er et spørgsmål om filantropi, så skal den gode gerning og den gode CSR-strategi ikke underkendes. Den kan vise sig anvendelig for både kunde og virksomhed og for både den enkelte og de mange.