skip to Main Content

Studieliv

Lær at se din egen værdi

Der er meget at se til for os studerende, og det er let at blive revet med af en travl hverdag. Det er måske sjældent, man stopper op og reflekterer over, hvad det egentlig er, man arbejder så hårdt for, og om man er på vej i den rigtige retning. Og hvordan ved man egentlig, hvilken retning der er den rigtige? Workshoppen ’Værdien i dig selv’ handlede om netop det spørgsmål og gav konkrete værktøjer og øvelser til at se sin egen værdi og derved lære at navigere bedre i livet.

Mentaltræner og coach Peter Michael Keldsen og komponist og psykoterapeutstuderende Susi Hyldgaard har sammen startet U-Box. Deres fælles mission er at hjælpe folk til at komme mere i kontakt med sig selv og med de valg, de træffer. De afholdt en tre timers-workshop hos Kommunikation og Sprog, der havde til formål at give både studerende og folk i arbejde redskaber til at passe på sig selv og bedre navigere i det præstationssamfund, vi lever i. Workshoppen blandede individuelle øvelser og gruppeøvelser med bagvedliggende teorier om følelser og tankemønstre.

Ny situation, samme hjerne

Ifølge Susi og Peter kan en del af forklaringen på, at mange kan have svært ved at navigere i deres følelser, findes i vores hjerner. Vi ved fra neurovidenskaben, at vores hjerne fungerer stort set, som den gjorde i urtiden. Den er designet til at holde os sikre, og til det har vi hjernens alarmberedskab. Hvis vi møder en trussel, sparker alarmberedskabet ind, hjertet pumper hurtigere, og vi er pludselig i stand til at løbe meget hurtigere, end vi troede. Det var utroligt praktisk for urmennesket, der takket være det kunne undslippe trusler som vilde dyr, men for det moderne menneske kan denne mekanisme være en større hindring end hjælp.

De trusler, vi møder i vores hverdag, har en helt anden karakter, end dem vi mødte i urtiden, og kræver derfor også andre løsninger. En trussel i dag kan for eksempel være en eksamen eller en jobsamtale. For mange kan tanken om en svær eksamen få hjertet til at slå hurtigere. Det er hjernens naturlige reaktion, når den opfatter en trussel. Dog er den bedste måde at håndtere en eksamen på ikke at lade alarmberedskabet tage over, for når det aktiveres, sker det på bekostning af vores evne til at reflektere over situationen og bevare overblikket.

Vi kan ved at være opmærksomme på, hvordan vi reagerer, berolige os selv og undgå, at alarmberedskabet bliver aktiveret i uhensigtsmæssige situationer som for eksempel op til en eksamen.

Træn tilstedeværelse

I stedet for at lade hjernens alarmberedskab tage over, når vi er følelsesmæssigt pressede, opfordrede Susi og Peter til at træne tilstedeværelse som en måde at berolige kroppen og tænke klart på. Vi startede workshoppen med en tilstedeværelses-øvelse, hvor vi blev guidet gennem en kort meditation, der bragte fokus på åndedrættet og kroppen. Det kunne tydeligt mærkes, at stemningen i lokalet var mere afslappet efter den korte øvelse.

Når vi koncentrerer os om de forskellige fornemmelser i kroppen, kan vi sætte det tankemylder, der ofte er i hovedet på pause. Selvom tankerne hurtigt vandrer, kan man berolige sig selv ved at vende tilbage til at være til stede i kroppen. Det kan derefter blive nemmere at tænke rationelt og mærke, hvad man har brug for.

Kend dine egne og andres grænser

At komme i kontakt med sig selv handler ikke kun om at vide, hvad man gerne vil, men også om, hvad man ikke vil. For nogle er det let at sætte grænser over for andre, mens det for andre kan være rigtig svært at finde ud af, hvor deres grænser går, og hvornår de skal sige fra. Vi lavede en interessant øvelse, der vist gjorde flere af os deltagere opmærksomme på vores egne ubevidste tankemønstre i forhold til at sætte grænser. Vi fik den simple opgave at skubbe — selvfølgelig ikke vildt hårdt — til en af de andre deltagere, som vi ikke kendte.

Selvom alle vidste, at det var en øvelse, som selvfølgelig ikke skulle tages personligt, var oplevelserne af den blandede. For nogle fremkaldte det at skubbe en anden væk fra sig en befriende følelse og hos andre en følelse af ubehag og utryghed. Det satte refleksioner om egne og andres grænser i gang. Er jeg god nok til at sætte grænser over for andre? Og er jeg opmærksom på andres grænser?

Ifølge Peter og Susi er mange af vores tankemønstre indlejret i os fra tidligere i livet, men det betyder ikke, at de ikke kan ændres. De måder, vi er vant til at tænke, føle og reagere på i bestemte situationer kan vi ændre ved først at blive opmærksomme på dem. Bliver man for eksempel opmærksom på, at andre overskrider ens grænser på en måde, der egentlig er ubehagelig for en, kan man forsøge at reagere anderledes næste gang, det sker. Selvom det måske føles ubehageligt i situationen, fordi man har haft dårlig erfaring med noget lignende fra tidligere i livet, er det måden lige så stille at ændre sine tanke- og adfærdsmønstre på.

Føl dig forbundet til andre

I det præstationssamfund, vi lever i, er det let at komme til konstant at slå sig selv i hovedet for ikke at gøre det godt nok. Billedet af den ideelle studerende, der får 12-taller, har studierelevant arbejde, dyrker motion, fester, laver frivilligt arbejde, ser sine venner og rejser, er så godt som umuligt at leve op til. Man kommer måske til at sammenligne sig selv med andre og føle, at de klarer det bedre, end man selv gør. Ifølge Susi og Peter er det derfor vigtigt, at vi husker os selv på at have et positivt syn på os selv og ikke lader urealistiske forventninger påvirke, hvordan vi har det med os selv.

Susi og Peter forklarede, at vores syn på os selv er afgørende for vores relationer til andre. Vi lavede en øvelse, hvor vi kiggede en af de andre deltagere i øjnene i flere minutter uden at udveksle et eneste ord. Tanken om at lave den type øvelse er for de fleste nok lidt grænseoverskridende. Man kunne frygte, at det ville blive for intimt og måske akavet. Men da vi efterfølgende delte vores oplevelser, havde flere haft en følelse af tryghed og ro ved at skulle kigge en vildfremmed i øjnene. Det handler måske om, at vi forud for øvelsen havde reflekteret over at have et positivt syn på os selv. På den måde kunne man gå ind i øvelsen med ro over for sig selv og også møde det andet menneske med ro.

Lær at aflæse dit indre kompas

Til workshoppens afslutning fik vi spørgsmålet: Hvor meget af din tid bruger du på det, du har lyst til? Vi fik til opgave at placere os selv på det, Susi og Peter kalder et ’balancekompas’. I stedet for nord, syd, øst og vest peger kompassets pile på ’pligt’, altså hvad andre siger og synes, ’ansvar’, hvad vores fornuft fortæller os, ’lyst’, hvad vi selv vil, og ’frihed’, som står for det, vores krop og intuition byder os at gøre. Efter at have placeret os selv på kompasset reflekterede vi i fællesskab over øvelsen, og der var enighed om, at det var tankevækkende at få sat label på, hvordan vi prioriterer vores tid. For flere var der en ubalance mellem de ting, de burde gøre og de ting, de havde lyst til at gøre. Ens uge bliver hurtigt optaget af studiet, arbejde, venner, fritidsinteresser, frivilligt arbejde og sikkert en masse andet. Men hvilke af de ting er med til at gøre ens hverdag meningsfuld? Det er ifølge Susi og Peter et vigtigt spørgsmål at stille sig selv. Det handler ikke om, at man aldrig skal foretage sig noget, som man ikke har helt vildt meget lyst til. Selvfølgelig skal man det en gang imellem. Det handler om at finde en sund balance, hvor man husker at mærke efter, om man er på vej i den rigtige retning.

Line Skydsgaard

Studerer kommunikation og engelsk på Roskilde Universitet og har været ansat i Kommunikation og Sprog siden juni 2018.

Back To Top
×Close search
Search