skip to Main Content

Sprog, kommunikation og markedsføring

Brug knolden og bevar roen

Når Aarstiderne sælger grøntsager, leger de ofte med sproget i deres kommunikation og markedsføring. Teamleder for kommunikation hos Aarstiderne, Juliane Schmeltzer Dybkjær, fortæller, hvorfor hun dog ikke mener, det er fordelagtigt udelukkende at spille på det sproglige.

Aarstiderne skriver for eksempel ”brug knolden” og ”bevar roen” og viser billeder af et knoldselleri og en roe, og bruger på den måde homonymer i markedsføringen af deres produkter. Juliane Schmeltzer Dybkjær, der blandt andet er ansvarlig for kommunikationen hos Aarstiderne, fortæller om brugen af sproget i markedsføringen.

Tænker du meget over sproget, når du laver content på jeres kanaler?
I høj grad! Og særligt når der skal bruges mere fantasifuldt sprog, men der er klart også kommunikationssituationer, som er mere oplagte til utraditionelt eller legende sprogbrug end andre. Jeg synes, det legende sprog egner sig bedst til mere uhøjtidelige beskeder, end når der skal kommunikeres præcist og utvetydigt om seriøse anliggender. Vi skriver for eksempel “God jul og grønt nytår”, eller at vi har ”fået nye ko-llegaer på gården”, når kvierne kommer på græs på vores marker, men hvis vi må tilbagekalde en vare, kunne jeg aldrig drømme om at skrive noget à la “Vi har jokket i spinaten”, selvom det tematisk er lige i øjet til os — og jo egentlig også betydningsmæssigt kan være rigtigt nok. Det ville slet ikke være passende eller afspejle den grad af seriøsitet, som vi møder situationen med. Det legende sprog må heller aldrig blive så meningsslørende, at folk får problemer med at forstå, hvad vi prøver at fortælle. Det er en afvejning fra gang til gang, hvor meget vi skruer op for gøgleriet.

Har du tænkt over, om leg med sproget fylder mere eller mindre nu, end det gjorde før i tiden?
Det har altid fyldt meget, og det bliver det ved med, også på grund af vores tilstedeværelse på for eksempel sociale kanaler, hvor et mere utraditionelt og legende sprog fungerer godt og til en vis grad forventes. Samtidig er vi blevet mere opmærksomme på, at der er tidspunkter, hvor det legende sprog måske ikke er så oplagt som tidligere antaget og praktiseret. For eksempel er vi på det seneste blevet en del mere konservative med vores produktnavne, så de i højere grad signalerer, hvad produktet er, fremfor at hedde noget sjovt eller overraskende.

“Hvis vi må tilbagekalde en vare, kunne jeg aldrig drømme om at skrive noget à la “Vi har jokket i spinaten”, selvom det tematisk er lige i øjet til os”

Hvor finder du inspiration til indhold, du laver?
Vi taler meget om det på kontoret, og mange sprogblomster opstår i fællesskab. Og så sørger jeg for at holde mit håndværk ved lige ved at læse og skrive meget — også uden for arbejdstiden.

Hvad gør I rent sprogligt for at fange folks opmærksomhed?
Jeg vil faktisk hellere kommunikere i et rent og klart sprog end i en legende tone i langt de fleste tilfælde. Så er der enkelte anledninger — en 404-side, en julehilsen eller et Facebook-post — som repræsenterer en oplagt mulighed for at give den lidt mere gas rent sprogligt, og så lader vi det få mere plads. Jeg tror, at det vil virke forceret og ucharmerende, hvis vi havde en regel om at have grøntsagsordspil med i hvert eneste kommunikationsartefakt. Alt med måde — så står de enkelte tilfælde af legende sprog også mere klart. Og det legende sprog fungerer jo altid i forbindelse med alt det andet; det hele indgår i det samlede indtryk af vores tone, så det er heller ikke nødvendigt at bruge alt krudtet på det rent sproglige.

Vi siger tak til Juliane for at dele sine tanker med os og håber, at Julianes svar og tanker omkring sproget i Aarstidernes markedsføring har givet dig inspiration og gjort dig lidt klogere. Klik ind på Aarstidernes hjemmeside, hvis du vil se flere eksempler på, hvordan de bruger sproget, og besøg dem på sociale medier for endnu mere inspiration.

Back To Top
×Close search
Search