Teknologi

Internet of Things, Tingenes Internet eller bare IoT er ikke opstået for nyligt. Nogle mener, at det første IoT-device var en brødrister fra 1989. Andre mener, at det var en colaautomat fra 1982. Og nogle tredje mener, at det var en hæveautomat helt tilbage fra 1974. I dag har et stigende antal mennesker adgang til internettet, der bliver produceret flere og flere devices, som kan forbindes til det, og de devices bliver billigere og billigere for os at købe. Det betyder, at Internet of Things vokser og vokser. Men hvad præcis er Internet of Things, og hvad skal vi bruge det til?

Internet of Things

Alle de devices eller genstande, der kan forbindes til internettet, hinanden og os mennesker, er forbundet i et enormt og kaotisk netværk: Internet of Things. Udover de åbenlyse som smartphones og computere fås alle mulige (og umulige) genstande nu med internetforbindelse. Vaskemaskiner, hovedtelefoner, vækkeure, biler, yogamåtter, termostater, T-shirts, mikroovne, babyalarmer, støvsugere, fjernsyn, potteplanter, gryder. Og listen bliver hele tiden længere. I dag er cirka 26,6 milliarder genstande forbundet til internettet, og det tal forventes at være næsten tredoblet i 2025.

Hvad skal vi med det?

Mulighederne, IoT åbner op for, synes uendelige. Man kan få låse, som låser automatisk, når man forlader huset, kaffemaskiner, der begynder at brygge, når vækkeuret ringer, og nøgleringe, man kan lokalisere med sin smartphone. Den 15. januar lancerede Nike et par basketballsko, der kan styres med en app og elektronisk snører sig selv. IoT er blevet en del af selv de mest grundlæggende menneskelige aktiviteter. Man kan få et toilet med internetforbindelse, som blandt andet slår udluftningen til, så snart nogen sætter sig, og holder et vågent øje med sundheden af ens toiletvaner.

Der kommer hele tiden nye, spændende IoT-produkter på markedet, der er designet til at gøre vores hverdag nemmere, sjovere og mere komfortabel. Men IoT-teknologi bliver ikke kun brugt til at opfinde sjove gimmicks, der gøre livet mere bekvemt. IoT bliver brugt på tværs af industrier til at effektivisere og optimere. For eksempel kan det bruges inden for sundhedspleje til at overvåge patienters helbred og automatisk dosere og give den passende mængde medicin.

Smart homes, smart cities

Et smart home er et hjem fyldt med IoT-devices: IoT-køleskab, IoT-vaskemaskine, IoT-røgalarm og så videre. Udover at være praktisk kan det hjælpe med at reducere strøm- og vandforbruget i hjemmet. I dag er det de færreste, der bor i et smart home, men en undersøgelse spår, at smart home-industrien de næste år vil vokse og i 2022 være god for cirka 53 milliarder dollars.

IoT-teknologi bliver ikke kun brugt til at gøre hjem smarte. Det bliver også brugt til at gøre hele byer smarte. Transport, borgerservice, strøm- og vandforsyning, affaldssortering – kort sagt alt det, der skal til for at skabe en velfungerende storby, vil i fremtiden kunne styres og effektiviseres over internettet. Selvkørende biler kommer til selv at vide, hvilken rute der er hurtigst, og skraldespande kommer til at kunne give en melding, når de skal tømmes.

IoT og sikkerhed

Et større og mere omfangsrigt IoT åbner op for en masse muligheder. Dog åbner det samtidig op for problematikker. Én ting er sikkerhedsspørgsmålet: Så snart noget er forbundet til internettet, er der chance for, at det kan hackes. Tanken om et hackerangreb på låsen på din hoveddør er ikke rar, og tanken om et hackerangreb på en hel bys infrastruktur er endnu værre.

Billigere elektronik i bytte for din data

En anden problematik handler om data. Hvis tingene omkring dig er forbundet til internettet, kan de indsamle og videregive din data. Hvis din kaffemaskine har internetforbindelse, kan den potentielt sende data om, hvor meget kaffe du drikker tilbage til dem, der producerede maskinen, som kan videresælge den data til et firma, der sælger kaffe. Kaffe-firmaet ved nu, at du er en potentiel kunde, fordi du drikker meget kaffe, og pludselig eksploderer dit Facebook feed med kaffereklamer.

Online magasinet The Verge har undersøgt, hvordan priserne på Smart TVs kan holdes nede ved at sælge brugernes data. Firmaer som fjernsynsproducenten Vizio behøver faktisk ikke at tjene penge på selve salget. Det er når købere går i gang med at bruge deres nye fjernsyn, at firmaerne begynder at tjene penge. Der har også været debat om en automatisk støvsuger fra iRobot, der, mens den gjorde rent, indsamlede data om, hvordan hjemmet så ud, som firmaet videresolgte. Denne tendens til at gøre elektronik billigere ved at sælge brugerdata, vil vokse ifølge et podcast med interneteksperterne Mads Viktor og Morten Saxnæs.

Vi kommer helt sikkert til at tale meget mere om Internet of Things – både dets fordele og ulemper. Det er svært ikke at lade sig fascinere af alle de spændende nye muligheder, det åbner op for, men samtidig vigtigt at tage stilling til de problematikker, det bringer med sig.