Hvad skal en studerende bruge en fagforening til? “Vi kan hjælpe med næsten alt, der handler om det at få, have eller slutte et job. Og vi kan hjælpe med mere, end du tror. Derfor sidder vi klar til at sparre og rådgive,” siger forhandlingschefen i Kommunikation og Sprog, Jacob Suhr.
Tekst / Emilie Skovly
Foto / Francois Polito
Udgivet / 12/3 2019
Som studerende kan man hurtigt blive i tvivl om, hvor meget man kan og må bruge sin fagforening. Der er insider-viden at hente fra både socialrådgiveren, forhandlingschefen og den studerende i Kommunikation og Sprog.
Socialrådgiverens syn
Marianne Greve Jensen er socialrådgiver i KS. Hun hjælper med at skabe styrke og trivsel i arbejdslivet for KS’ medlemmer. Hendes syn på, hvad du som studerende kan bruge din fagforening til, er ikke anderledes, end når du er færdiguddannet:
”Man skal se sin fagforening som sin tryghedsbase gennem arbejdslivet. Det er her – i alt fald hos os – at du kan få hjælp og retning i dit arbejdsliv. Det er, når du for eksempel skal have planlagt barsel, eller når du skal søge arbejde. Og det er både som studerende, nyuddannet, først i karrieren, midt i den og også når det bliver din sen-karriere”, fortæller hun.
Tryghedsbasen består ikke kun i at hjælpe dig, hvis du har samarbejdsproblemer, eller hvis du bliver sygemeldt, mens du er på dagpenge. Der er også andre fordele, som hun mener, at studerende skal udnytte:
”Der er også alt det faglige: Alle kurserne og workshops, du kan komme til og de gode forsikringer. Vi sørger altså for at slå den der ring af tryghed om dig”, fortæller Marianne Greve Jensen.
Studentermedhjælperens stemme
Line Skydsgaard studerer kommunikation og engelsk på Roskilde Universitet og er studentermedhjælper i Kommunikation og Sprog. Allerede inden hun startede med at arbejde i fagforeningen, benyttede hun sig af KS’ arrangementer:
“Jeg meldte mig ind i Kommunikation og Sprog, da jeg startede på studiet, og det samme gjorde nogle af mine studiekammerater. En af dem foreslog at tage med til et kursus, der handlede om at skrive bedre. Det viste sig at være super nyttigt, og vi fik nogle gode, håndgribelige værktøjer med hjem”.
For Line Skydsgaard handler sådanne kurser ikke kun om det faglige indhold, men også om selve stemningen, når studerende og færdiguddannede blandes.
”Der var god stemning, og så var der chokoladekiks og sandwich, hvilket er et kæmpe plus i min bog. Herefter begyndte vi at tilmelde os forskellige kurser jævnligt”, fortæller Line Skydsgaard og fortsætter:
“Jeg har været til mange kurser: InDesign, Photoshop, tekstredigering, paneldebatter og et foredrag om interkulturel kommunikation. Med nogle kurser er det åbenlyst, at der er specifikke værktøjer og kompetencer, man kan tage med sig. Det er tilfældet for eksempel med InDesign. Med andre kurser har det for mig mere været en chance for at blive præsenteret for og få en smag på et specifikt område inden for mit felt”, uddyber hun.
For Line Skydsgaard betød det at blive præsenteret for specifikke områder inden for hendes felt, at hun fik en idé om, hvad hun vil efter studiet.
“Jeg kan for eksempel huske, at jeg gik meget inspireret fra et foredrag om interkulturel kommunikation. Det er brugbart for en som mig, der ikke er 100 procent afklaret med, hvad jeg vil beskæftige mig med efter studiet. At deltage i forskellige kurser og workshops har klart hjulpet mig med at blive mere klar på mit interesseområde, og jeg tror også, at det var en fordel, da jeg søgte studiejob”, afslutter hun.
Forhandlingschefens blik på sagen
Kommunikation og Sprogs forhandlingschef, Jacob Suhr, vil gerne slå et slag for de studerendes egne stemmer og fortæller, hvad de studerende rent faktisk bruger KS til:
”Som studerende kan du bruge os til din jobsøgning: Til at få feedback på CV og ansøgning. Det gør over en femtedel af de studerende. Og så kan du blive klogere på, hvad du skal have i løn, og hvordan du lønforhandler. Det gør næsten en femtedel af de studerende brug af”, fortæller Jacob Suhr.
”Rigtig mange får også tjekket, om kontrakten i deres studiejob er i orden. 14 % af de studerende får læst deres kontrakt igennem, inden de skriver under. Det er top tre i oversigten over, hvad vi hjælper de studerende med”, fortæller Jacob Suhr videre.
Grundlæggende kan fagforeningen hjælpe studerende på samme måde, som den kan hjælpe færdiguddannede:
“I KS er der ikke forskel på, om du er studerende eller færdiguddannet. Du får råd og vejledning hele vejen rundt om dig og dit job, karriere og arbejdsliv”, siger Jacob Suhr, og fortæller hvad udfordringen ved ’studerende i fagforening’ kan være:
”Set fra min stol er udfordringen mest, at mange studerende ikke er klar over, hvad vi sidder klar til at hjælpe med. Det er også vores erfaring, at mange hiver fat i os for sent. Når de allerede har skrevet kontrakten under, når det er gået skævt med chefen, eller når de har været til lønforhandling og måske er utilfredse”.
Afslutningsvis opfordrer Jacob Suhr studerende til at bruge KS endnu mere:
“Vi kan hjælpe med næsten alt, der handler om det at få, have eller slutte et job. Og vi kan hjælpe med mere, end du tror. Derfor sidder vi klar til at sparre og rådgive. Og vi vil faktisk gerne have, at du ringer én gang for meget end én gang for lidt.”