Skip to content

Aprilsnar

1.april: Fra mediestunt til marketing

Den bedste aprilsnar: 1. april er netop overstået, og det sædvanlige aprilsnar-medieritual gik i gang. Nogle er udført mere elegant end andre. Gøres det rigtigt i markedsførings- og kommunikationsstrategien, kan det både være sjovt, give opmærksomhed og sige noget om den tid, vi lever i.

Aprilsnarren: En lille gimmick i mediestrømmens hverdag. Oprindeligt var det kun nyhedsmedierne og privatpersoner, der benyttede sig af at levere fuphistorier 1. april, men nu er massemedierne med på den lille usandsynlige historie. Udover at den naturligvis skal gennemtænkes for ikke at falde igennem, virker det som om, at vi er bedst modtagelige overfor en aprilsnar, der spiller på fordomme og aktualitet i disse år.

Den sproglige identitet

En sådan fordom ramte Næstved Kommune lige på kornet sidste år. De ønskede en aprilsnar, der skulle være sjov, men som også skulle sige noget om kommunens identitet. Pressekoordinator for Næstved Kommune Elisabeth Bruun fortæller:

“En god aprilsnar er for os en nyhed, som på en gang taler ind i noget, som er aktuelt og faktuelt – og samtidigt er skørt og fordrejet. Sidste år havde vi faktisk lidt svært ved at finde på en aprilsnar, som var ægte ’næstvedsk’, så vi spurgte os selv ”Hvad er Næstved Kommunes DNA?” Og ja, det er jo netop vores navn”.

Det resulterede i et opslag på deres Facebook-side med denne indledende tekst:

Farvel Næstved
Goddag Næææstved

og dette billede af byskiltet med en lille navneændring:

Idéen gik lige ind i de sproglige fordomme om den sydsjællandske by: Nemlig hvordan der bliver talt. Det var også en vigtig faktor for kommunikationsafdelingen, da de udviklede idéen.

”Samtidig handler det også om at finde tilbage til rødderne og holde fast i det autentiske. Det var på den måde en aktuel dagsorden at tale ind i – og lave sjov med. Ekstra sjovt er det, fordi vi taler lidt sjovt her på Sydsjælland. Og det er jo altid så afvæbnende og likeable at gøre lidt grin med sig selv”, fortæller pressekoordinatoren.

Med over 2300 likes, 560 kommentarer og 458 delinger kan det kun siges, at det har været en succes at spille på fordomme.

”Som jeg ser det, kunne det gavne markedsføringsmæssigt, fordi en skæv og sjov aprilsnar har stort delingspotentiale”.
  • Marie Jensen, tidligere chefredaktør på downtown.dk

Når en aprilsnar (også) er til for den interne kommunikation

På kampagnesitet Downtown.dk har de i mange år brugt aprilsnar-dagen til at lave lidt sjov med deres kampagner.

“Jeg husker tydeligst to: Hüpper, der skulle være en konkurrent til Uber, hvor man kunne bestille en Hüpper – altså et menneske, der red én rundt på ryggen i København. Og så én, hvor vi promoverede en wellness-behandling, hvor man blev dyppet i tjære og rullet i fjer”, fortæller Marie Jensen, tidligere chefredaktør på Downtown.

”Som jeg ser det, kunne det gavne markedsføringsmæssigt, fordi en skæv og sjov aprilsnar har stort delingspotentiale. For eksempel på Facebook. Og hos Downtown havde vi ikke noget imod, at vores medlemmer oplevede os som lidt sjove og skæve. Så vi vidste, at det ville blive et hit på Facebook, og at det i øvrigt kunne pege på os som en sjov virksomhed – og arbejdsplads ikke mindst”, siger Marie Jensen og sætter fokus på vigtigheden af den interne kommunikation i en virksomhed.

”Det var altid sindssygt sjovt at være med til at lave, og det gav en særlig energi internt – både op til, og når kampagnen blev rullet ud på dagen. Sådan noget sjov på en arbejdsplads kan ikke købes for penge”.

Overinformeret samfund

Nogle mener, at NPR lavede en ’brilliant april fools prank’ i 2014. NPR skrev en artikel og postede den på Facebook. Artiklen gav anledning til at brokke sig, hvis man kun læste overskriften. Vi læser ofte kun overskriften, og så kommenterer vi på overskriften og ikke resten af indholdet.

Overskriften lød: “Why doesn’t America read anymore?”, i brødteksten skrev de ”Congratulations, genuine reader and happy april fools day”, hvorefter de opfordrede folk, der rent faktisk læste artiklen til blot at like opslaget og ikke kommentere.

Folk faldt i aprilsnarfælden, og det kom der en masse sigende om vores adfærd på de sociale medier ud af.  Det siger måske også noget om, at vi lever i et samfund, hvor den stigende informationsstrøm, kun giver os tid til at læse overskrifter. Det skaber brok, fordi vi ikke læser og fordyber os i nuancerne.

Den elegante aprilsnar skal være aktuel, faktuel, sige noget om vores kultur og om vores adfærd, og så skal den helst spille lidt på fordomme.

Studerer retorik på Københavns Universitet.

Back To Top
Search