skip to Main Content

Sprogdagen

Sprogdagen: Fra robotsprog til digital dannelse

Sprogdagen 2019 bød på en række spændende oplæg om alt fra robotten Dennis til Facebooks indholdsregler. For selvom man kan tænke, at sproget bliver overflødigt, når robotterne rykker ind, så skal der mennesker til at lære robotterne, hvordan de skal tale.

Der stimler altid mange mennesker sammen, når Sprogdagen afholdes. Arrangementet er blevet populært – også blandt Kommunikation og Sprogs medlemmer. I år blev billetterne udsolgt på tre timer. Hvis du var en af dem, der ikke fik en billet, så kan du læse om oplæggene her og få et godt fif til, hvad du kan spørge din chatbot om.

Robotten Dennis

”Hallo Dennis, hvordan staves bureau?” sagde Peter Juel Henrichsen, der er med i Sprogteknologiudvalget under Dansk Sprognævn, til den lille robot. Dennis kunne herefter stave sig igennem ordet bureau til stor fornøjelse for de tilhørende i salen. Bagefter forklarede Peter Juel Henrichsen, hvordan han har lært robotten at kommunikere på dansk; dels ved at lære den, hvordan den skal udtale ordene, og hvordan den skal høre ordene. Det kan den gøre ved hjælp af talegenkendelse, hvor man ’skærer’ ordene op for at kunne skille bogstaverne ad og derved kunne danne mening af ordet. Peter Juel Henrichsen fortalte også, hvordan han skriver nuancer ind i robottens udtale ved hjælp af fonetik. Han forklarede, at udfordringen ligger i at lægge en hensigt ind i tonefaldet. Den lille robot imponerede ved at synge og udtale meget store tal, ligesom den også kunne udtale såkaldte ’tongue twisters’ uden problemer.

Sprogteknologen opfordrede til, at alle melder sig, når der på et tidspunkt åbnes for bidrag til den såkaldte talesprogsresurse, der er en samling af forskellige personernes talesprog, så taleteknologien kan gøre brug af normale danskeres sprogbrug til at optimere robotter som Dennis. Stemmeprøverne kommer til at blive indsamlet på de lokale biblioteker.

Siri-dansk og talesyntese

Hvordan man udvikler taleteknologi, kunne Jens Otto Kjærum også fortælle en masse om. Han er direktør for virksomheden Dictus, der bruger taleteknologien i praksis. De har blandt andet hjulpet Post Nord med at udvikle et sorteringssystem, hvor man læser adressen på et brev højt, hvorefter maskinen fortæller, hvilken postrute brevet skal med. Det har sparet en hel del tid i hverdagen. Og det er bare et eksempel på, at taleteknologien kan bruges til at gøre arbejdsdagen nemmere. Han fortalte om sproget og gav sit bud på, om Siri har påvirket danskernes sprog. Det mener han ikke, at det har. Til gengæld sagde han, at han tror, taleteknologien kan hjælpe os til at blive mere bevidste om vores eget sprog. Han tilføjede, at man indtil nu er gået ud fra, at menneskerne skal tilpasse deres sprog til talegenkenderne, men han mener, at teknologien skal blive bedre.

Globale udviklingstendenser

Hos IBM har de blandt andet fået en maskine til at skrive musik til et kor, lært en robot at debattere og fået en maskine til at analysere folks personlighed ud fra sociale medier. Kim Escherich fra IBM talte om kunstig intelligens og dens bidrag til kreativitet og sprog. De arbejder med at ’fodre’ maskinerne med information om den verden, vi lever i, og det sprog, vi taler, for at de bedre kan navigere i det. Kim Escherich fremhævede blandt andet, at man har udviklet en maskine, der kan spille skak bedre end den menneskelige verdensmester. Ligesom de har udviklet en maskine, der kan vinde i Jeopardy ved at give den et korpus af viden og lære den om sproglige sammenhænge. Da de lærte en maskine at debattere, vandt den ikke, men den kunne om end debattere og argumentere, selvom det er meget kompliceret. Det har taget dem 8 år at udvikle denne maskine. Maskinen gør blandt andet brug af viden om verden fra forskellige steder på internettet, ligesom den er programmeret til at kunne forstå, hvor tillidsvækkende forskellige personer er. Maskinen taler indtil videre kun engelsk, men du kan læse mere om projektet her.

Kim Escherich understreger, at sproget fylder mere og mere i teknologien og opfordrer alle til at spørge enhver chatbot, de møder, hvad meningen med livet er. På den måde finder man ud af, om der har siddet en programmør med humor og udviklet den.

Sprog og indhold på Facebook

Martin Ruby, politisk chef for Facebook i Norden, forholdte sig ikke til taleteknologi, men derimod til sprog og indhold på Facebook. Han lagde ud med at sige, at det har været nogle hårde år for platformen – blandt andet fordi, man længe har undervurderet den plads, Facebook har i verden. Han understregede, at der følger et stort ansvar med den indflydelse, virksomheden har. Han fortalte om deres indholdspolitik, og hvordan de hele tiden justerer, hvad der er tilladt indhold og sprog – blandt andet fordi det politiske landskab ændrer sig, ligesom betydningen af slangord gør det. Her samarbejder de med forskellige partnere for at kunne følge med i, hvad der rør sig – blandt andet forskellige NGO’er. I forbindelse med deres censur på siden fortalte han, at det ofte er brugerne selv, der anmelder indhold. Han fortalte også, at selvom det indhold, der forbydes, kan virke vilkårligt, er det nøje debatteret til møder på tværs af virksomhedens forskellige nationale afdelinger. Det handler om at finde en balance, der passer til mange forskellige lande, hvor man i Danmark for eksempel tolerer lidt mere nøgenhed end i andre lande. Og at genkende humor og satire, når man skal vurdere, hvad for noget indhold, der skal tages ned. Det er her, konteksten er vigtig for, om indholdet må findes på siden, men det kan være svært at lære algoritmer at genkende konteksten, så der må man manuelt vurdere, hvad der skal tages ned.

Er du digitalt dannet?

Det sidste oplæg på aftenen handlede om digital dannelse. Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks har i 2018 udgivet en bog om netop det, og de fortalte om nogle af de gode råd, de har for digital dannelse og god opførsel på sociale medier. De fortalte om den nye digitale virksomhed, ansigtsløs kommunikation, og hvordan vi alle sammen er udfordrede af den nye digitale virkelighed. Blandt andet fordi vi har fået et helt nyt sprog til rådighed via de sociale medier. Her talte de for eksempel om betydningen af det lille ’like’ og emojis. De fortalte også, hvordan de ser på et ’like’ som en talehandling, der kan afsendes af forskellige grunde og derfor også tolkes på forskellige måder – det samme gælder for emojis. På samme måde har ord som ’touch’ og ’dele’ fået ny betydning i kraft af de digitale medier. Det kræver en ny bevidsthed at navigere på de sociale medier, og det kræver digital dannelse.

Den digitale dannelse og betydningen af Facebook har Camilla Mehlsen fortalt mere om til KOM-magasinet, og du kan læse hele artiklen her.

Efter oplæggene, da tilhørerne var blevet klogere på digitalt sprog, digital dannelse og robotter, blev årets sprogpriser uddelt. Hvis du vil vide, hvem der vandt dem, kan du læse mere her. Vi ses til Sprogdagen 2020.

Back To Top
×Close search
Search