skip to Main Content

Studieliv

Få styr på korrekturen inden eksamensopgaven

Skal der stort begyndelsesbogstav efter kolon? Hvordan bruger man apostrof ved forkortelser? Hvad er forskellen på tanke- og bindestreger? Der er meget at holde styr på med de små tegn i skriftsproget. Her er en oversigt over noget af det, der er godt at vide, inden du skal i gang med eksamensopgaverne.

Kolon

Kolon er et godt tekstredskab, hvis man vil uddybe eller sætte særlig fokus på noget i en sætning. Og det, der følger efter kolonnet, skal nogle gange være med stort begyndelsesbogstav og andre gange med lille.

Stort begyndelsesbogstav bruges, når den efterfølgende sætning er en helsætning:

Planen er følgende: Vi går ind, snupper tv’et og smutter igen.

Du må huske: Jeg bryder mig ikke om salat.

Lille begyndelsesbogstav bruges, når den efterfølgende sætning er en ledsætning eller en sætningsdel:

Du kan få alskens grøntsager her: bønner, agurk, kål m.m.

Jeg glemte nogle af mine ting: jakke og cykelhjelm.

De brugte en ny metode: at interviewe først.

Læs mere om kolon på Sproget.dk.

Semikolon

Vil du afgrænse en selvstændig del af teksten, er et semikolon oplagt:

Jens måtte ikke tage rutsjebanen; han var for høj.

Semikolonet kan også forbinde to helsætninger og vise, at de indholdsmæssigt hører sammen:

I bedes møde op senest klokken 16; ellers når vi ikke frem.

Læs mere om semikolon på Sproget.dk.

Procent

Jeg har tit været i tvivl om, om der skal være mellemrum mellem et tal og % eller ej. Og det er faktisk valgfrit. Dog anbefaler Dansk Sprognævn at have et mellemrum:

Du kan tage 20 % af prisen.

For som de siger: Hvis man skriver ”procent” efter et tal, er der jo også et mellemrum.

Apostrof

Det er ret svært at holde styr på reglerne om apostrofler. Der er nemlig forskel på brugen af dem, alt afhængigt af hvad de står sammen med.

Først skal det nævnes, at det kun er på engelsk, man bruger genitivapostrof ved alle navne, som for eksempel ”Louise’s sausage wagon”.

På dansk bruges apostrofler KUN for at betegne genitiv efter navne, når de slutter på en s-lyd (det vil sige ved s, z eller x):

Her er Mads’ hjem. Det er Max’ hund.

De sættes aldrig efter navne, der slutter på alle andre bogstaver.

Louises pølsevogn

Apostrof sættes også foran endelser til forkortelser:

DR’s, tv’et, pc’en, DBU’s, et par cm’s mellemrum, sms’erne, FN’s

MEN hvis forkortelsen kan udtales som ord, er det valgfrit, om du vil bruge apostrof eller ej:

NATOs eller NATO’s

Hvis du skal skrive endelser på forkortelser, der skrives med forkortelsespunktum, skal du ikke bruge apostrof:

ph.d.erne, cand.mag.en, Kbh.s

Der sættes også apostrof foran endelser ved tal og symboler:

1970’erne, jeg slog en 6’er, Margrethe II’s hjem

Læs mere om apostroffer på Sproget.dk.

Tankestreger og bindestreger

Rent visuelt er der forskel på tanke- og bindestreger. Tankestregen er nemlig lidt længere end bindestregen.

Tankestreg –
Bindestreg –

En tankestreg kan sættes omkring en indskydelse eller foran en tilføjelse. Tankestregen kan derfor erstatte både komma, parentes, semikolon og punktum:

Jeg har det dårligt – igen i dag – på grund af for meget julemad.

Jeg tror ikke på din undskyldning – som jeg i øvrigt har hørt mange gange før.

Line var fraværende – hun var blevet droppet – og derfor tog hun hjem.

Tankestreger kan også bruges til at vise et indholdsmæssigt skift:

Det gik fint til samtalen. Jeg venter stadig på svar. – I morgen tager jeg på ferie, så det ser jeg frem til.

Læs mere om tankestreger på Sproget.dk.

En bindestreg bruges til at binde to eller kere ord sammen.

1) Sammensætninger ved ord, der er ligestillede:

Skole-hjem-samtale

Hjerte-kar-sygdomme

Eller ved anderledes sammensætninger:

Grill-lugt

Gløgg-glas

Det er dog valgfrit, om man vil sætte bindestreg eller ej ved sådan nogle
ord. Hvis man ikke bruger bindestregen, skal ordet stå sammen. Det kan bare se lidt voldsomt ud, som når der kommer tre g’er efter hinanden ved gløggglas.

Faktisk skal man heller ikke bruge bindestreg, bare fordi et eller kere af ordene er fra engelsk.

Webredaktør, realityshow

Man skal heller ikke bruge bindestreg, hvis et eller kere ord er et navn. Man kan bare skrive:

Epinionmåling, Koldingmad

2) Gruppesammensætninger

Vil du sætte en gruppe ord, for eksempel ”pommes frites”, sammen med endnu et ord, så skal der en bindestreg mellem de to led:

Pommes frites-sted

Anders And-blad

Hvis der er tale om længere gruppesammensætninger eller sjældne sammensætninger, kan man også sætte bindestreg mellem alle ord:

Røv-til-bænk-politik

Lavet-i-dag-mad

Kør-med-cykelhjelm-kampagne

Det går bare ikke ved navne som ”Anders And” og ”Lars Løkke”. Sådanne kerleddede navne skal ikke bindes sammen. Man skal kun sætte bindestreg mellem de overordnede led:

Lars Løkke-politik

Mascha Vang-stil

3) Når et fælles led er udeladt

Vil du sætte ord sammen, som har et fælles led, skal du også bruge bindestreg. Og det er både, hvis leddet kommer før eller efter de andre ord:

Tanke- og bindestreg (fælles led: ”streg”)

Børnetøj og -sko (fælles led: ”Børne”)

4) Forkortelser

Hvis du vil sætte et ord sammen med en forkortelse, skal du også bruge bindestreg:

DR-ansat, wc-rens, tv-program, FCK-fan

Men hvis forkortelserne kan udtales som ord, må man gerne skrive det uden bindestreg:

Aidspatient

5) Tal og symboler

Når tal og symboler sættes sammen med et ord, skal der en bindestreg mellem dem:

17-årig 4.-plads

%-regning

6) Fra-til

Og så skal der faktisk også en bindestreg ind mellem ord, der betyder fra-til:

fredag-lørdag

10–12 personer

Læs mere om bindestreger på Sproget.dk.

Jeg håber, oversigten hjælper dig til at gøre korrekturen skarp i dine eksamensopgaver – selvom der er meget at holde styr på. Held og lykke!

Få også styr på, hvordan man sætter komma, lige her.

Louise Overgaard Akselsen

Uddannet fra Roskilde Universitet med en kandidat i kommunikation og dansk. Tidligere studentermedhjælper hos Kommunikation og Sprog.

Back To Top
×Close search
Search