Skip to content

Nonverbal kommunikation

Det er ikke det, du siger – det er måden, du siger det på

Nonverbale handlinger som ansigtsudtryk, kropssprog og påklædning farver forståelsen af det, vi siger. Er vi ikke opmærksomme på det nonverbale, kan det føre til misforståelser – det gør sig særligt gældende i interkulturelle sammenhænge. ”Du kan risikere at få dig selv til at fremstå som en klovn,” advarer Erika Gunnarsdóttir, der har skrevet speciale om interkulturel og nonverbal kommunikation.

Forskere anslår, at nonverbal kommunikation udgør mellem 60 og 90 procent af al kommunikation, hvilket betyder, at det har større indflydelse på, hvordan et budskab forstås, end de ord, vi faktisk siger.

Danskere lægger stor vægt på det verbale

Nonverbal kommunikation er groft sagt alt det, der foregår, når der ikke bliver sagt noget. Det kan være alt fra ens frisure til, hvor mange øh’er der sniger sig ind i ens sætninger. Hvor meget vægt der lægges på det nonverbale, afhænger i høj grad af kultur, og i Danmark lægges der mindre vægt på det nonverbale end i mange andre kulturer, forklarer Erika Gunnarsdóttir, der er Cand.ling.merc fra Aarhus Universitet og arbejder som tolk og translatør og bruger sin viden fra sit speciale om interkulturel og nonverbal kommunikation i sit arbejde:

”Herhjemme er vi utroligt afhængige af det verbale og lægger ikke specielt meget mærke til det nonverbale, som måtte komme i en samtale. Hvis ikke du får at vide helt ordret, hvad du skal, så kan det godt være, at du ikke gør det”.

Selvom der er nogle generelle ting, som gør sig gældende for eksempel i Danmark, forklarer Erika Gunnarsdóttir, at interkulturel kommunikation er komplekst, ikke mindst fordi det er svært at definere kultur.

”Man kan ikke definere én kultur i Danmark. Bare inden for Danmark har vi en masse forskellige kulturer. Der er noget østjysk, noget vestjysk og noget sjællandsk: en masse forskelligt. Og så har vi ellers hele Europa. Selvom vi egentlig befinder os inden for samme kontinent, er der mange grupperinger. Og der er mange faldgruber,” siger hun.

Miskommunikation fører til flystyrt

At navigere i interkulturel og nonverbal kommunikation er en udfordring, og der findes flere eksempler, hvor det er gået grueligt galt. For eksempel har miskommunikation i cockpittet ført til flystyrt, fortæller Erika Gunnarsdóttir:

”Der er et eksempel med nogle piloter, der sagde, at de var ved at løbe tør for brændstof, og så forventede de, at kontroltårnet forstod indirekte deraf, at de var ved at styrte ned. Kontroltårnet fattede faktisk først, at de styrtede ned, i det øjeblik de ikke kunne få fat på dem længere”.

Hun nævner også eksempler, hvor manglende kulturel forståelse kan føre til akavede situationer og problemer i forretningsrelationer. Hun forklarer, at selv små øjensynligt uvæsentlige ting kan have stor indvirkning på, hvordan et budskab bliver afkodet.

”Herhjemme giver vi bare visitkort ud, og så bliver det lagt i lommen. Hvis du gør det nogle steder i Asien, svarer det til at give dem fingeren eller afbryde den forretningskontakt, I har. Man skal tage imod visitkortet og sige: ”Tak, fordi du betror dig til mig”. Det svarer lidt til at få en bryllupsinvitation. Man skal lægge det et sikkert sted, hvor det ikke bliver krøllet,” fortæller hun.

Interkulturel kommunikation på Facebook

At have vellykket kommunikation på tværs af kulturer kræver forståelse og en vilje til at tilpasse sig. Ifølge Erika Gunnarsdóttir er der en forventning om, at den, der besøger et land, tilpasser sig og udviser en forståelse for landets kultur. Rejser du for eksempel til USA, så forventes det, at du gør, som de gør.

Hun pointerer, at de uskrevne regler for interkulturel kommunikation er blevet yderligere komplicerede med sociale mediers indtog, da sociale medier jo ikke kender landegrænser.

”I et interkulturelt møde, der finder sted på WhatsApp, Facebook eller Instagram, er alle jo underlagt de samme regler for at vise en form for kulturel sensitivitet eller forståelse. Hvis ikke man gør det og bare forventer, at det, der gør sig gældende herhjemme, også gør sig gældende i for eksempel Tunesien, så bliver man forvirret, og det kan gå galt,” advarer hun.

Erika Gunnarsdóttir afslutter med at give et godt råd til vellykket interkulturel og nonverbal kommunikation:

”At have en god kommunikation på tværs af kulturer kræver, at du er åben over for de mennesker, du møder og ikke opfatter dig selv som bedre end dem”.

Studerer retorik på Københavns Universitet.

Back To Top
Search