Turen gik til Cuba, da Josefine Aude Raas skrev speciale om cubanske journalisters selvforståelse. Her fik hun kontakt til journalister gennem et universitet i landet. Nu freelancer hun og har planer om at flytte til Latinamerika. Hendes råd til andre, der drømmer om at lave feltarbejde eller arbejde i udlandet, er simpelt: ”Gør det”
Tekst / Anja Skov Marcussen
Foto / Josefine Aude Raas
Udgivet / Juli 2019
Ifølge Josefine Aude Raas var det allerfedeste under feltarbejdet i forbindelse med hendes speciale, når hun havde fået en aftale i hus med en journalist og vandrede afsted for at mødes med dem ude på de medier, hvor de arbejdede. Hun beskriver det som en blanding af spænding og nervøsitet, blandt andet fordi hun lavede interviews på spansk. Hun har en bachelor i spansk og latinamerikanske sprog, litteratur og kultur, og Cuba var derfor et naturligt valg til hendes speciale.
”Jeg kan huske, at jeg sad til et specialeforberedende kursus og talte om, hvilke emner vi skulle skrive speciale om. Min veninde foreslog, at jeg kunne skrive noget om Cuba, og hvordan situationen i landet på det tidspunkt påvirkede mediebilledet. Det var der, det startede, og så blev jeg ret hurtig bidt af ideen”, fortæller Josefine.
Cuba mod verden
Josefine Aude Raas havde været på Cuba før og vidste godt, at de kan have et lidt anspændt forhold til turister – særligt fordi landet har været lukket af for omverdenen. Derfor var hun forberedt på, at det ville være nødvendigt at kende nogen, der kunne sætte hende i kontakt med nogle journalister.
”Journalisterne var meget tilbageholdende, fordi jeg kom fra udlandet. Heldigvis fandt jeg frem til en, der kendte en, der havde kontakt til nogle journaliststuderende og derfor nogle undervisere, der havde kontakt til de lokale medier. På den måde blev jeg ikke set lige så meget som en udefrakommende”, forklarer Josefine.
Alligevel var det nogle gange svært at få en dialog med journalisterne. Ifølge Josefine Aude Raas kan det skyldes, hvordan Cuba repræsenteres i medierne.
”I Cuba har de meget den mentalitet, at det er dem mod resten af verdenen, og de føler sig også dårligt repræsenteret i specielt vestlige medier – særligt i forhold til mangel på pressefrihed i landet. Derfor var journalisterne i starten af mine interviews tit i forsvarsposition og roste tit landet”, fortæller hun.
Det var derfor nødvendigt, at hun forholdt sig kritisk til de svar, journalisterne kom med – for de kunne være influerede af, at de ville ændre hendes syn på tingene. Hun forsøgte ligeledes at fortælle dem, at hun ønskede at udfordre det billede, der er i de vestlige medier, hvilket nogle gange hjalp til at få en bedre dialog.
”Nogle sagde, at de kunne skrive om lige, hvad de ville, selvom jeg jo godt vidste, at det ikke helt er tilfældet. Derfor var det også en udfordring at beskæftige mig med et så ambivalent emne, som også er meget sensitivt for de interviewede. Derfor diskuterede jeg også svarene i mit speciale for at pege på, at journalisterne kan have holdt igen af frygt eller simpelthen af kærlighed til det revolutionære parti”, forklarer Josefine Aude Raas.
Ikke i tvivl: Gør det
På trods af enkelte udfordringer er Josefine ikke i tvivl: Hun vil anbefale alle, der har lyst til det at kaste sig ud i feltarbejde.
”Hvis du har en idé om noget, du gerne vil undersøge, så gør det! Det kan være alt muligt – man behøver ikke tage så langt væk – men der er alle mulige steder, hvor man kan undersøge emner inden for kommunikation og sprog. Man kan starte med at se, hvad der findes på området af forskning og så undersøge, hvem man kan komme i kontakt med”, siger hun som opfordring til studerende, der har et ønske om at komme til udlandet i forbindelse med specialeskrivningen.
Hun opfordrer studerende, der gerne vil vide mere om Cuba eller Latinamerika til at kontakte hende, hvis de er i tvivl om noget eller har spørgsmål til, hvordan man kommer afsted eller i kontakt med informanter i landet. Ligeledes forklarer hun, at hun brugte en måned i Cuba på at samle empiri, men at der også blev tid til at slappe af.
”Jeg holdt mine weekender fri, mens jeg var der. Ellers brugte jeg ugerne på at skabe kontakter, og jeg brugte også ret lang tid på at vente. Men i weekenderne tog jeg på ture og mødte også nogle andre og rejste rundt med dem. Man kan godt skrive speciale og holde weekender fri – både i Danmark og i udlandet”, siger hun.
I forlængelse heraf fortæller hun, at hun stadig har kontakt til sin udlejer i Cuba, som var en stor hjælp under hendes ophold i landet.
”Jeg boede hos en cubaner, som udlejede nogle værelser. Ham fik jeg anbefalet af andre, der havde forsket i Cuba, og han blev både en ven og en slags ’fixer’, der kunne hjælpe mig, mens jeg var der”, fortæller hun.
Ikke færdig med Latinamerika
Josefine Aude Raas er ikke færdig med at rejse og arbejde i Latinamerika; hun har planer om at freelance dernede fra august. Her har hun trukket på specialet, når hun har søgt job ved de forskellige NGO’er, hun skal arbejde for.
”Jeg har brugt specialet i mine ansøgninger og til jobsamtaler. Det viser, at jeg har rejst ud på egen hånd, og at jeg kan tale spansk. På den måde peger det på forskellige kompetencer, jeg kan fremhæve til samtaler og i ansøgninger”.
Til spørgsmålet, om det er planen at blive i Latinamerika, trækker Josefine på smilebåndet og svarer:
”Det er jo spørgsmålet. Jeg kender nogen, som er rejst ud med deres kærester, men min kæreste bor i Danmark og har arbejde her, så i første omgang bliver jeg der nok i fire måneder, og så ser jeg, hvordan det går. Måske tager jeg hjem lidt og tager så måske af sted igen. Det kommer også an på, om der dukker en stilling op i Danmark, som jeg gerne vil have”.
Afslutningsvis har hun et godt råd til dem, der gerne vil arbejde i udlandet og som drømmer om at ville freelance.
”Jeg vil anbefale, at man bare knokler på. Jeg har valgt at følge min passion og det, jeg ved noget om, og så se, hvilke døre det åbner”, afslutter hun.