skip to Main Content

Sprog

Intet menneske under 40: ”Vorherre bevares”

I 80’erne kunne man i underteksterne på film ofte læse ”Er du uskadt?”, hvis en karakter sagde ”Are you okay?”. Tekstere undgik ”Er du okay?”, da det blev anset for at være en direkte – og dårlig – oversættelse. Ifølge undertekster Lisbeth Nielsen har sprogtonen siden ændret sig, og det har tekstere og oversætteres syn på anglicismer også.

Lisbeth Nielsen laver undertekster til franske og engelske film. Det har hun gjort siden 80’erne, og hun fortæller, at tekstere dengang – før internet og computerspil – var mere på vagt over for anglicismer, end de er i dag.

”Som tekstere var vi ekstremt opmærksomme på ikke at forurene sproget med engelske ordstillinger og gloser,” siger hun.

For eksempel var det forbudt at oversætte ”Are you okay?” med ”Er du okay?” i film, hvor nogen var såret eller havde været ude for et uheld.

””Are you okay?” blev ofte oversat med ”Er du uskadt? eller ”Er du kommet noget til?”. Det fungerede bare ikke så godt, hvis der var tale om et offer, der lå blødende på jorden med skudsår eller knivstik. Så var løsningen ”Klarer du den?” eller noget i den stil, hvilket heller ikke var nogen fantastisk løsning”, fortæller Lisbeth Nielsen.

Det vigtigste er at ramme sprogtonen

Skepticismen over for anglicismer bunder i høj grad i et ønske om at beskytte det danske sprog. Men ifølge Lisbeth Nielsen forsøger tekstere altid at ramme sprogtonen i forhold til tid, miljø og aldersgruppe. Anglicismer er blevet en større del af det talte sprog, og dermed er de i højere grad også accepterede i tekstning i dag end før i tiden.

”I en film eller et program, der foregår i dette århundrede, ville det for eksempel være helt ved siden af at oversætte det at være ”cool” med ”rå” eller ”sej”, hvis det bruges af en person, der er under 40 år,” fortæller Lisbeth Nielsen.

Udover at have indsigt i sprogtonen i forskellige miljøer er det også nødvendigt at følge med i sprogets udvikling, hvis man vil undgå umoderne oversættelser, forklarer hun og giver et par eksempler:

”Et eksempel er ”to split up”. I dag er det helt almindeligt at ”splitte up”, hvor man før ”gik fra hinanden”. ”Jesus Christ!” oversat som ”Vorherre bevares” eller ”Gudfader” ville også klinge temmelig forkert i dag, hvor man i stedet bare skriver “Jesus Christ!” eller måske “Hold da kæft!””.

Franskmændene beskytter deres sprog

Hvor danskerne har været – og stadig i høj grad er – skeptiske over for anglicismer, har de i Frankrig taget skridtet videre med en lov til bevarelse af deres sprog.

”Toubon-loven kræver af udenlandske firmaer, der vil markedsføre varer på det franske marked, at al korrespondance i den forbindelse foregår på fransk,” forklarer Lisbeth Nielsen.

Mens loven beskytter det franske sprog, kan den skabe komplikationer, når det kommer til international kommunikation, uddyber hun:

”It-terminologien er et kapitel for sig, der kan vanskeliggøre international korrespondance. En computer hedder i Frankrig en ”ordinateur”, it ”informatique” og computerspil ”jeux informatiques”. Og en mobiltelefon hedder en ”portable”.

For en dansker kan de engelske ord, begreber og varemærker, der er blevet optaget i det franske sprog, være svære at genkende, da de udtales på ’franglais’. Derudover kan de give anledning til at trække på smilebåndet, siger Lisbeth Nielsen.

”Når du skal have en Big Mac i Paris, udtales det bik mak. Og får du lyst til Ben og Jerry-is, er der bedst chance for at blive forstået, hvis du beder om Ben og Chéri. De to i’er i wifi udtales, som de to i’er i tivoli. Engelske gloser med ’h’ udtales typisk uden h’et, og ’u’ udtales som ’y’, så hamburger for eksempel bliver til ambyrger”.

Selvom man som dansker måske kan grine lidt af franskmændenes ”franglais” og insisteren på at opfinde egne termer, som kan komplicere kommunikationen i en global verden, gør de måske klogt i at værne om deres sprog. Det er der i hvert fald nogle, der bakker op omkring ud fra den holdning, at sprog skaber fællesskab.

Line Skydsgaard

Studerer Cognition & Communication på Københavns Universitet og har en bachelor i kommunikation og engelsk fra Roskilde Universitet. Har været ansat i Kommunikation og Sprog siden juni 2018.

Back To Top
×Close search
Search