Den Europæiske Sprogdag er torsdag den 26. september 2019. Det markerer vi i år med at dykke ned i dyrelyde, når de bliver gengivet på diverse europæiske sprog. “Som udgangspunkt siger et dyr de samme lyde i hele verden. Men når vi på dansk så alligevel siger ’kvæk’ i stedet for ’quack’, ligger der nok to grundlæggende mekanismer bag”, fortæller fonetiker.
Tekst / Emilie Skovly
Foto / Ronile, Pixabay
Udgivet / 24. september 2019
Dyrelyde bliver ikke gengivet ens på de 225 sprog, vi har i Europa. Det giver måske sig selv, men har du nogensinde tænkt over, at ‘kvæk’ er et helt utroligt dansk ord til trods for at frøens lyd burde være universel?
Alligevel er det da meget pudsigt, at noget som en lyd, der jo burde lyde ens, ikke bliver videreformidlet ens på de mange forskellige sprog.
Rasmus Puggaard, som er ph.d.-studerende i fonetik på Leiden Universitet i Holland, forklarer det med, at der er nogle bagvedliggende mekanismer i talesproget.
“Som udgangspunkt siger et dyr de samme lyde i hele verden. Det er genetisk bestemt. Men når vi på dansk så alligevel siger ’kvæk’ i stedet for ’quack’, ligger der nok to grundlæggende mekanismer bag”, fortæller Rasmus Puggaard.
[kʋ̥ɛk˺] ville ikke være et ’lovligt’ ord i det italienske system
Fonetikeren forklarer, at den ene af de to mekanismer handler om, at vi presser en ikke-sproglig lyd ind i vores system for sproglyde aka fonologien.
“Når danskere gengiver en frøs lyd både på skrift og i tale som ’kvæk’, er det jo ikke, fordi frøen faktisk siger noget i stil med [kʋ̥ɛk˺]” forklarer fonetikeren og fortæller, at [kʋ̥ɛk˺] er ’kvæk’ gengivet i fin lydskrift.
“Hvert sprog har sit eget system, som for eksempel bestemmer, hvilke lyde det har at arbejde med, hvordan lydene påvirker hinanden, og hvilken rækkefølge de kan stå i. Den italienske frø siger naturligvis ikke ‘kvæk’, da der er nogle helt andre mekanismer i det italienske sprogs fonologi”, fortæller Rasmus Puggaard.
Han uddyber: “Når en frø ikke lige præcis siger [kʋ̥ɛk˺] på italiensk, er det altså blandt andet, fordi den italienske v-lyd ikke er præcis ligesom den danske, og fordi sammensætningen kv- behandles anderledes på dansk end på italiensk, og fordi en italiensk stavelse generelt ikke kan slutte på –k, hvis det givne ord kun har én stavelse”.
De små forskelle
Denne mekanisme ser vi tydeligere ved kattens lyd, forklarer fonetikeren. Generelt er de europæiske sprog ret enige om kattens lyd. På svensk og russisk er det ‘mjau’, på islandsk ‘mjá’, på slovensk er det ‘mijav’, og på ungarsk gengives det med et ‘miau’.
Men der er alligevel forskel i udtalen, da der er forskel på sproget lydsystemer.
“Forskellen mellem ’miav’ på dansk og ’meow’ på engelsk – det er tydeligvis meget tæt på at være samme ord, men alligevel er der nogle subtile forskelle i udtalen, der altså skyldes, at de to sprogs lydsystemer ikke er helt ens”, forklarer han.
Inden for rammerne
Den anden mekanisme bag handler om konventionalisering.
“Dyrelyde er på mange måder ligesom alle andre ord. Så når alle danskere kalder et bord ’bord’ og en stol ’stol’, er det ikke, fordi der er en naturlig sammenhæng mellem netop de lyde og den genstand, men fordi vi i fællesskab er blevet enige om, at det er det, det hedder. Det samme gør sig i lavere grad gældende for dyrelyde”, fortæller Rasmus Puggaard.
Det er altså noget, der bliver skabt i de forskellige sprogsamfund indenfor de forskellige rammer af sprogets system – også selvom de måske ikke rigtig giver mening.
“Lige præcis dyrelyde er faktisk noget af det første, vi lærer børn, så danskere ved i en meget ung alder, at får siger ’mæh’, og englændere ved i en meget ung alder, at de siger ’bah’, og det bliver der ikke rigtig sat spørgsmålstegn ved”, fortæller han.
Underlige gengivelser
At man ikke sætter spørgsmålstegn ved en måske underlig efterligning af en dyrelyd, er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Dårlige efterligninger kan nemlig også noget.
“Personligt er jeg vild med dem, jeg selv synes er dårlige efterligninger. For eksempel ’mæh’. Sådan lyder får jo ikke, eller ’sum sum’ for humlebier. Sådan lyder humlebier jo overhovedet ikke!”, afslutter Rasmus Puggaard.
Egentlig fejrer, markerer, hylder vi de mange forskellige sprog hele året rundt. Læs for eksempel om 10 europæiske ord, vi mangler på dansk. Eller læs vores hyldest fra 2018 her og fra 2017 her.