skip to Main Content

Speciale

Når GDPR bliver til Gitte og Per

Da GDPR trådte i kraft i maj 2018, var det med en tro på, at det ville give brugerne mulighed for at tage magten over deres data tilbage. Det har dog vist sig, at mange brugere ikke ved, hvad de skal stille op med de muligheder, GDPR giver. Det betyder, at GDPR opfattes som et tomt begreb; Gitte og Per.

Simon Jørgensen og Mathias Blau fra CBS har undersøgt forskellen mellem GDPR på papiret og GDPR i den levede verden, og deres konklusion er klar: Det er for omstændigt at beskytte sig selv og sine data for den gængse bruger, der ikke ved, hvad GDPR betyder for dem, og for mange er det svært at overskue deres egen data.

 

“Vi blev overraskede, da vi læste selve GDPR-lovteksten, altså forordningen, for der er ligesom en forventning om, at vi som forbrugere bliver aktører på datamarkedet, og at vi aktivt tager ansvar for vores data og har mulighed for at kunne handle med data”, siger den nyuddannede Mathias Blau.

 

De to specialemakkere ser derfor kritisk på GDPR i en forbrugersammenhæng og det menneskesyn, forordningen hviler på.

 

”Forventningen om at vi skal tage ansvar, bygger på en bestemt menneskeopfattelse af mennesket som fornuftsvæsener, økonomisk rationelle og kalkulerende. Og det er vi jo ikke nødvendigvis”, uddyber Mathias Blau.

 

Menneskets ageren

Lige præcis forskellen i hvordan mennesket egentligt agerer, og hvordan man kan tolke, at GDPR-lovgivningen forventer, at mennesket agerer, er fokuspunktet for deres speciale. De satte sig for at undersøge forskellen mellem realiteten og idealet igennem en analyse af GDPR i den offentlige debat og en række fokusgruppeinterviews. Og forskellen var slående, forklarer Mathias Blau:

 

“Mennesket er mere komplekst, end man antager i GDPR-forordningen, hvilket vi også endte med at vise med specialet. Helt konkret ved at påvise en uoverensstemmelse mellem den forventning, der er til almindelige borgere og den virkelighed, dem vi talte med i vores fokusgruppeinterviews oplevede”.

 

Den uoverensstemmelse mellem forventninger og virkelighed har stor betydning for den enkelte, når det ikke er let at gennemskue, hvad ens data rent faktisk bliver brugt til.

 

“Virksomhederne kan bruge det til at promovere sig selv og sige, at de går op i persondatasikkerhed og GDPR, men det er ugennemsigtigt for forbrugeren, fordi det ikke er til at gennemskue, hvad det betyder”, forklarer Simon Jørgensen.

 

Her taler de om de konkrete valg, man bliver bedt om at tage på hjemmesider, hvor man som bruger har muligheden for at fravælge cookies, men hvor mange alligevel trykker ‘ja’ uden at vide, hvad det reelt indebærer. Han er ikke i tvivl om, at systemet skal laves om, hvis almindelige mennesker skal kunne få noget ud af de rettigheder, som GDPR lægger op til.

 

“Den helt oplagte løsning på det problem vi viser i vores speciale, ville være at gøre systemet meget mere brugervenligt og gøre det nemmere at sige nej til, at ens data må bruges”, siger Simon Jørgensen.

 

Data giver frustrationer

De to færdiguddannede cand.merc.(kom.)’ere har ikke ændret på deres private vaner, selvom undersøgelsen i forbindelse med specialet har gjort dem mere opmærksomme på problemerne. Faktisk er de også selv frustrerede over, at det ikke er nemmere at gennemskue.

 

”Det irriterer mig, når jeg selv trykker ’ok’ uden at forholde mig til, hvad jeg siger ja til. På den måde er der nok også en diskrepans hos mange mennesker – mellem hvad man gerne vil gøre, og hvad man så rent faktisk gør”, siger Mathias Blau.

 

De forklarer, at data for dem, ligesom for så mange andre mennesker, er for abstrakt et fænomen at forholde sig til i hverdagen. Her vender samtalen tilbage til fænomenet big data og de muligheder, store mængder data giver virksomhederne.

 

“Data giver kun mening for dem, der er ansat til at få noget ud af det, og som derfor har adgang til en masse data, de kan analysere på, hvorimod man som enkeltperson kun har adgang til sine egne data, som i og for sig ikke er meget værd. Derfor kommer ens egne data til at virke ligegyldigt”, slutter Simon Jørgensen.

Anja Skov Marcussen

Studerer journalistik og kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitet.

Back To Top
×Close search
Search