skip to Main Content

Studenterkoordinatoren:

Så skal der spares på det Humanistiske Fakultet … igen ..

Endnu engang har dekanatet på det Humanistiske Fakultet trukket køkkenskuffen ud og fundet den skarpe sparekniv frem. Mon ikke kniven har fået sin helt egen plads blandt det andet bestik i skuffen – den bliver jo efterhånden brugt så ofte, når der skal skæres i fagligheden af de humanistiske fag på Københavns Universitet.

Forklædt i udtryk som ’brede bachelorindgange’ og ’bæredygtige uddannelser’ planlægger dekanatet en større fagsammenlægning, som risikerer at dræbe det faglige niveau og skabe generalister frem for specialister. Visionen er, ifølge dekanen selv, at skabe uddannelser som er bæredygtige – fagligt, socialt og økonomisk, men det kræver ikke et større videnskabeligt studie for at se, at fagsammenlægningen primært sker af økonomiske årsager og ikke for at fremme den akademiske faglighed.

Universitetet har selvfølgelig en økonomi, som skal hænge sammen, men er vi virkelig så meget på røven, at vi er villige til at miste de humanistiske kompetencer? Har arbejdsmarkedet ikke brug for humanistiske specialister? Det økonomiske spørgsmål tør jeg ikke svare på – jeg er trods alt humanist og ikke økonom.

Men ifølge EU-karriereambassadørerne på Københavns Universitet er der stærkt brug for humanistiske specialister i de europæiske organisationer – Danmark er nemlig ved at tabe europæisk indflydelse på grund af et markant højere antal pensionerede EU-medarbejdere end nyansatte danskere i organisationerne.

Den danske EU-gruppe er desperate for at hverve nye specialiserede medarbejdere indenfor oversættelse og tolkning, internationale relationer, kulturforståelse, EU-etik etc. Netop disse fagområder er en stor del af de humanistiske studier på Københavns Universitet, og en fagsammenlægning med generaliseret frem for specialiseret viden er vel næppe en holdbar løsning i forhold til denne problematik?

Faglige, ikke økonomiske årsager

Men… måske er det ikke udelukkende dekanen, som står med hele ansvaret – han må jo handle ud fra de midler, han får tildelt af regeringen. Midler, som er styret af et taxameterløft, som blev indført i 2010 af den daværende regering, og som gav bedre økonomiske vilkår for de ellers underfinansierede humanistiske uddannelser. Taxameterløftet udløber ved slutningen af året, og her ser vi altså det klare bevis på, at nedskæringerne  primært, hvis ikke udelukkende, skyldes økonomiske årsager – ikke faglige.

Vi kender det jo selv, os studerende – hvis ikke der er råd til bøf, må vi nøjes med pasta. Og hvis ikke dekanen har råd til at bevare uddannelsesniveauet på Københavns Universitet, må han finde den bedst mulige løsning. Men ved han egentlig, hvad den bedst mulige løsning er? Måske, men mon ikke de studerende også har nogle gode bud og erfaringer, de gerne vil dele med dekanatet. Det er vel en problematik, som skal løftes i fællesskab – studerende, undervisere, dekanatet og regeringen imellem?

De studerende er repræsenteret af studenterorganisation HUMrådet, som netop kæmper for bedre forhold for det humanistiske fakultet – herunder også kampen mod nedskæringerne. Men HUMrådet føler sig holdt udenfor debatten, og derfor står de som magtesløse tilskuere på sidelinjen og kigger på en beslutning, som højst sandsynlig vil udvande fagligheden af deres egne fag.

Fællesforelæsninger

Denne følelse af magtløshed har resulteret i frustrerede studerende, som besætter ledelsesgangen på Københavns Universitet. Og frustrationerne er bestemt berettiget – mange af de humanistiske studerende har nemlig allerede fået et indblik i, hvad en fagsammenlægning vil betyde for kvaliteten af undervisningen. Under mine tre år som bachelor-studerende i Fransk Sprog- og Kultur har jeg og mine medstuderende af flere omgange haft fællesforelæsninger med tysk, spansk, italiensk, engelsk og portugisisk. Disse fællesforelæsninger er skoleeksempler på, hvordan universitetsfag kan gøres generelle frem for specialiserede. Hvordan skal en forelæser kunne gå i dybden med den franske René Descartes’ filosofiske problemstillinger uden at tabe de andre sprogfag undervejs? Hvordan skal en forelæser kunne gå i dybden med den tyske Johann Wolfgang von Goethe uden at tabe mig undervejs? Det kunne ikke lade sig gøre, og derfor blev hver enkelt forelæsningstime en generel introduktion til hvert emne – uden dybde og uden fordybelse.

Man kan ikke bebrejde underviserne for at prøve – de stod bare over for en svær, hvis ikke umulig, opgave. Hvordan ville det faglige niveau så ikke se ud, hvis man begynder at sammenlægge hele humanistiske bacheloruddannelser?

Der må findes en bedre løsning, som tager højde for de økonomiske muligheder og de studerendes samt undervisernes erfaringer. Er der ikke mere brug for et humanistisk tapasbord af fordybelse med plads til franske oste, tyske pølser, spanske skinker, italienske tiramisuer og portugisiske portvine? Skal dekanatet ikke tage de studerende og underviserne med til råds, når indkøbslisten skal skrives, og maden skal laves? Selvfølgelig, for ellers risikerer vi at skulle spise en sammenkogt humanistisk gryderet, som hverken smager af det ene eller det andet.

Studenterkoordinatoren

Denne artikel er skrevet af en af Kommunikation og Sprogs studenterkoordinatorer. Artiklen har tidligere været udgivet i Kommagasinet.

Du kan altid finde din studenterkoordinator på dit universitet, hvis du har spørgsmål om din fagforening. 🧡

Back To Top
×Close search
Search