skip to Main Content

Kommunikation

10 kommunikationstendenser fra 2010’erne

Selfies, shitstorms, data, memes, fake news, clickbait og et hav af andre tendenser har præget det årti, vi nu er på vej ud af. Vi ser tilbage og giver vores bud på 10 kommunikationstendenser, der har været toneangivende i 2010’erne.

Uden hænder!

Siri blev lanceret af Apple på iPhone 4S i 2011, og hun har siden fået selskab af Microsofts Cortana, Amazons Alexa, Google Assistant og mange andre digitale assistenter. Med kunstig intelligens og stemmegenkendelse kan de digitale assistenter bruge hele internettet til at finde svar på de spørgsmål, som brugeren stiller dem, uden at man behøver at indtaste noget. Det vil sige, at det i 10’erne blev muligt at surfe på nettet uden at bruge hænderne! Det giver muligheden for at være online på tidspunkter, hvor det før ikke var muligt. Mange virksomheder satser på stemmegenkendelsesteknologi og chatbots, så fremtiden ser lovende ud for de digitale assistenter.

10’ernes nye lyd

Den tid, danskerne bruger på at lytte til radio, faldt hvert år fra 2008 til 2018, ifølge en undersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Til gengæld er et andet lydmedie stormet frem i 10’erne, nemlig radioens on demand-pendant, podcast.

I 2010 havde det nye medie så småt gjort sit indtog i Danmark. Dengang refererede ordet ’podcast’ ikke kun til downloadede lydfiler, men også til billedfiler. Ifølge Danmarks Statistik havde én ud af fem danskere i 2010 prøvet det nye medie, hvoraf størstedelen var unge, studerende og højtuddannede. Podcast-mediet er siden eksploderet, og i 2018 havde 49 procent af danskerne prøvet at lytte til podcast, viser tal fra Slots- og Kulturstyrelsen.

De 19-34-årige var mediets storforbrugere med 34 procent. I dag producerer mediehuse, virksomheder, organisationer, institutioner og private personer podcasts, så der findes en podcast til enhver nicheinteresse.

Psst! Kommunikation og Sprogs fagblad, Kommagasinet, er med på 10’ernes lydtrend og producerer podcasts, som du finder her. Desuden findes artiklerne her på Studenterbrød.dk også i oplæst form.

Influencere

I starten af 10’erne var tilstedeværelse på Facebook og Twitter blevet populært blandt kendisser. Dengang havde virksomhederne endnu ikke opdaget potentialet i kendissernes online profiler, og den product placement, man kunne opleve, var hovedsageligt organisk.

Instagrams lancering i 2010 gav en hidtil uset mulighed for at få et øjensynligt autentisk billede af, hvordan hverdagen udspillede sig for skuespillere, bloggere, Youtubere og andre kendisser.

I løbet af start-10’erne fik virksomhederne øjnene op for den rækkevidde og troværdighed, influencere har på de sociale medier, og mange tog influencer-marketing til sig som en fast del af strategien. Som så mange andre spæde internettendenser har influencer-marketing indtil for nylig været ureguleret. I 2017 havde folk fået nok af skjult reklame på de sociale medier, og influencere og virksomheder kunne herefter risikere at blive straffet med bøde, hvis de glemte at informere om, at opslag indeholdt reklame eller sponsoreret indhold.

SØGES: Ansvarsbevidste virksomheder

Corporate Social Responsibility eller CSR er, når virksomheder gør det til en del af deres strategi at tage stilling til samfundsproblematikker. Det har eksisteret længe, men er blevet mere og mere udbredt i takt med 10’ernes tiltagende fokus på klimaforandringer og bæredygtighed. Det fokus har også været udtalt i form af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling for både mennesker og klimaet, som blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere i 2015. Du kan læse mere om, hvordan virksomheder bruger FN’s Verdensmål her.

Socialt bevidste og samvittighedsfulde forbrugere tager i høj grad stilling til, om produkter er bæredygtige, og om virksomheder har gode arbejdsforhold for deres ansatte. Der er mange eksempler på, hvordan virksomheder med succes inkorporerer CSR i deres strategi og gavner deres brands.

Virksomhedernes ambition om at fremstå klima- og ansvarsbevidste i forbrugernes øjne har ikke altid hængt sammen med konkret handling, men har i nogle tilfælde vist sig at være tomme ord. Det har i 10’erne affødt ord som green- og pinkwashing, som dækker over virksomheder, der glædeligt bruger klimaet eller mangfoldighed i deres markedsføring, men ikke handler herefter. Det har ført til diskussionen om, hvorvidt CSR kan føre til forbedringer i samfundet, eller om det i højere grad er et snedigt marketingkneb. Det kan du læse mere om her.

Printavisen i stik modvind

At nyde morgenkaffen, mens man bladrer igennem dagens avis, lyder som den perfekte måde at starte dagen på. Men for mange danskere, og særligt de unge, er duften af tryksværte og ”må jeg låne kultursektionen” i højere grad romantisk nostalgi end en del af morgenrutinen. Andelen af danskere, der læser avis, er faldet støt gennem 10’erne, og fra 2010 til 2018 tabte dagbladene ifølge Slots- og Kulturstyrelsen 41 procent af deres læsere.

I stedet for at læse deres nyheder på print får et stigende antal danskere deres nyheder online. Fra 2010 til 2018 er andelen af danskere, der over de sidste tre måneder havde fået nyheder fra nettet, steget fra 63 til 84 procent, viser tal fra Danmarks statistik. Desuden fik hver 11. dansker primært deres nyheder på de sociale medier i år 2018.

Fake news

Printavisens deroute og det stigende forbrug af online medier har højst sandsynligt været medvirkende til, at ’fake news’ blev udnævnt til årets ord i 2017 af forlaget Collins. Betegnelsen har været flittigt brugt siden det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor mange eksempler florerede på de sociale medier. Donald Trump var særligt glad for udtrykket og brugte det ofte om den etablerede presse. Betegnelsen ’fake news’ er dog oftere blevet brugt til at beskrive usande nyheder, der cirkulerer på de sociale medier.

Gitte og Per

En af de mest brugte sammentrækninger i 2010’erne må næsten være GDPR. En offentlighed, der i stigende grad bekymrede sig om deres digitale privatliv, resulterede i 2015 i EU’s persondataforordning ved navn General Data Protection Regulation eller GDPR. Virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer, der håndterede persondata, skulle nu opfylde den nye forordning, og internetbrugere skulle give samtykke til, at hjemmesider måtte indsamle deres digitale fodaftryk.

Der hersker stadig mistro til, hvordan virksomheder – i særdeleshed tech-giganterne – udnytter deres brugeres data kommercielt, men tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne er blevet mindre bekymrede for deres data efter GDPR. Dog lader det ifølge undersøgelser til, at mistilliden er blevet afløst af forvirring, for mange forstår stadig ikke, hvordan deres data bliver brugt af de virksomheder, der indsamler den. Det kan du læse mere om her.

Farvel til flow-tv

Netflix og HBO blev lanceret i Danmark i 2012, og siden er et hav af streamingtjenester blevet tilgængelige for at dække danskernes voksende serie- og filmbehov. Det har gjort ondt på det traditionelle flow-tv.  Fra 2010 til 2018 er andelen af husstande uden et tv-signal steget fra 3 til 15 procent ifølge tal fra Slots- og Kulturstyrelsen. Ikke overraskende er det de unge, der streamer flittigst; 82 % af de 19-34-årige streamede i 2018 ugentligt serier og programmer.

10’ernes meme-besættelse

Fænomenet internet-memes begyndte at spire i 1990’erne, men blev først allemandseje efter YouTubes lancering i 2005. 10’erne har budt på memes som ’Distracted Boyfriend’, ’Success Kid’ og ’Evil Kermit’. I dag har mange platforme som Messenger og WhatsApp indbyggede meme- og GIF-værktøjer, som brugere kan udtrykke sig med. Selvom memes er blevet beskyldt for at være en hurtig og overfladisk kommunikationsform, bruges de flittigt til at kommunikere politiske budskaber, i virksomheders markedsføring og af individer til at dele det, der kan være svært i livet. Og tro det eller ej, selv din fagforening er med på denne 10’er-trend. Se det med dine egne øjne ved at følge Kommunikation og Sprog på Instagram her.

Vi er blevet gode til at dele

Delebiler, løbehjul til leje, cykler på abonnement og gratis onlinekurser; de er alle en del af en ny tendens, som hedder ”unbundling”. Unbundling går ud på at adskille noget, der hidtil har været en samlet pakke. Det giver forbrugere mulighed for at vælge én tv-kanal i stedet for at skulle have hele pakken, eller for kun at betale for den tid, de bruger bilen og undgå at skulle købe og vedligeholde deres egen. Tendensen til at dele eller abonnere på ting i stedet for at købe og eje passer godt ind i 10’ernes voksende miljøbevidsthed.

 

Det var 10 af de mange kommunikationstendenser, 2010’erne har budt på. Selvom det er svært at tro, bevæger vi os om ganske kort tid ind i et nyt årti, og det bliver spændende at se, hvad det har at byde på.

Line Skydsgaard

Studerer Cognition & Communication på Københavns Universitet og har en bachelor i kommunikation og engelsk fra Roskilde Universitet. Har været ansat i Kommunikation og Sprog siden juni 2018.

Back To Top
×Close search
Search