skip to Main Content

Sprog og kultur

Nogle ord er bare mere 2019 end 2009

De sociale medier kaldte vi dem i 00’erne, mens vi i 10’erne brugte forkortelsen SoMe. I 2007 var vi storbytosser, i 2019 var vi klimatosser. To årtier af det 21. århundrede er gået. Og selvom de mange år har været præget af de samme tendenser, er der bare nogle ord, som er mere 2019 end 2009.

I disse år er vi klimangste, vi føler flyskam, og vi bekymrer os generelt for vores klimaaftryk, og det præger vores sprog. Det viser sig også i årets ord 2019, der netop et blevet kåret: Klimatosse!

I 00’erne bekymrede vi os blandt andet om terror og finanskriser, hvilket også viste sig i sproget. Lømmelpakken blev kåret til årets ord i 2009.

Den digitale tidsalder

Der er ingen tvivl om, at de to første årtier af det her århundrede har været mere teknologisk og digitalt præget end tidligere.

Vi ringer for eksempel til hinanden via internettet. Så i 00’erne skypede vi med hinanden, hvorimod techgiganten Apple i 10’erne har haft monopol på danskernes digitale apparater, og vi har facetimet med hinanden.

I 00’erne begyndte vi også at lave statusopdateringer (2007) på de nye, sociale medier som Facebook. Det gør vi dog stadig.

Ifølge Dansk Sprognævns liste over nye ord fra 2019 er vi også begyndt på at rante. Det er en ‘vred eller passioneret enetale’, som bliver brugt særligt på de sociale medier. Det kan måske ses som en udvidet version af statusopdateringen.

Til gengæld er det ok-sjovt, at ordet socialt medie kom i ordbogen i 2006, mens forkortelsen først kom ind i vores ordforråd i 2012 (læs: SoMe med en lettere engelsk udtale).

Andre ord, der forbindes med SoMe er ord som humørikon, der kom i ordbogen i 2009. Overraskende nok kom emoji også i ordbogen det år.

Vi udtrykker os privat på offentlige platforme

Udover Facebook, hvor vi kan udtrykke vores holdninger og privatlivet offentligt, blev det i 00’erne populært at have en blog. Her delte ukendte privatpersoner ud af deres liv til offentligheden.

Ordet blogger kom i ordbogen i 2002. Det er jo egentlig en person, der har en blog, men personligt synes jeg alligevel, at det kræver, at den også er populær, og at bloggeren får gaver og måske betaling fra virksomheder for sine blogposts.

Det gør sig for eksempel gældende for ordet influencer fra 2015. Det er en privat person, der deler ud af sit liv på offentlige platforme: ‘Person, der har mange følgere på de sociale medier, og som eventuelt betales for at reklamere (indirekte) for et produkt, et budskab eller lignende i sine opslag.

Et lignende ord kom med i ordbogen i 2007: buzzador: ’Privatperson, der frivilligt reklamerer for et bestemt produkt ved for eksempel at fortælle sine venner om det’. Jeg har aldrig selv brugt eller hørt det, men det kan være, at det skal have en renæssance i 2020. #yolo

Så i 00’erne bloggede vi altså, og brugte ordet followers, mens vi i 10’erne instagrammede og var mere tilbøjelige til at likehunte.

Tosser i valgkampe

Politikerne har sat deres præg på sproget. Vi husker alle valget i 2019. Der sagde en person (jeg nævner med vilje ingen navne), at dele af befolkningen var en flok klimatosser. En klimatosse er en ‘person der går (for) meget op i klimaet’, ifølge Dansk Sprognævn. Da det blev sagt, var det bestemt ment som noget negativt, men for den brede befolkning er det positivt, og noget man gerne vil at være. Det kan ikke være uden grund, at det ord er kåret til årets ord i 2019.

I 2007 blev tosse-suffikset også brugt i valgperioden. Der var det bare med storby– foran: en storbytosse. I 2007 fik ordet så en ny betydning: nemlig som en:

Person, som stiller op for Ny Alliance, og som er kendt fra medierne eller erhvervslivet, men ikke har nogen politisk erfaring’.

Fanfiction, blook, single

00’erne gav os ord som blook, chicklit og fanfiction. De to sidste ord er to litterære genrer, hvoraf den førstnævnte er værker med Bridget Jones og Nynnes dagbog, og som oftes nedgøres som chick lit.

Fanfiction er en ret fed genre, hvor fans digter videre på kendte fortællinger. Som for eksempel her, hvor læsere skriver nye historier indenfor J.K. Rowlings univers.

10’erne har givet os single, som vandt frem i 2012. En single er er en tekst, der kun udkommer digitalt. Det lyder meget 10’er-agtigt, og så er det en mellemting mellem en avisartikel og en bog. Det var den måde, at Zetland startede på med singler som Arvingerne, Mikkels Pik og De udvalgte.

En ommer, ok boomer

I 00’erne satte en reklame et udtryk på det sproglige landkort, og vi rendte alle rundt og sagde: Det’ en ommer! til lidt af hvert.

I første halvdel af 10’erne begyndte vi at udtrykke os med yolo, mens det sidste år af samme årti blev brugt på udtrykket Ok-boomer.

Ok- boomer er de unges svar til generation Baby Boomers, når den ældre kategori siger ting som “De unge nu til dags sidder bare på deres flade og kigger ind i deres telefon” eller “De unge udretter ikke noget i dag”. Der menes:

“Ja, den er god med dig. Du tager fejl og lytter ikke, og jeg orker ikke for 117. gang at forsøge at forklare dig, hvordan verden ser ud i dag.” “OK boomer” er en hurtig, ironisk og ikke mindst effektiv måde at sige, at her har vi så igen et menneske, der er ude af trit med tiden og har forældede holdninger”, som Mads Høyer Hansen skriver her.

Privilegieblind er i øvrigt kendt fra 2015.  Og jeg kunne blive ved, men alting har en ende, som Shu-bi-dua sang første gang i 1976. Og den ende er her, præcis som de to første årtier af dette århundrede. Godt nytår!

Emilie Skovly

Studerer moderne kultur og kulturformidling på Københavns Universitet. Har en bachelor i italiensk kultur og sprog.

Back To Top
×Close search
Search