Sprog og kultur

Intet nyt under solen: Danskerne har talt meget om klima i disse år. Det viste sig også i kåringen af årets ord i 2019, som blev klimatosse. Det er noget, den brede befolkning gerne vil være, men som helt klart blev ment som noget dårligt, da det blev brugt under valgkampen i 2019.   

Disse klimabekymringer har givet sproget tilføjelser med ord som klimangst og plogging (kendt fra 2018, hvor jogging og plastik smeltes sammen i skøn forening: Dem, der jogger og samler plastik op fra naturen imens).   

Til gengæld er det svenske ord flygskam ikke kommet i hverken den danske ordbog eller på listen over nye ord hos Dansk Sprognævn. Det er ikke så udbredt Danmark endnu, men da danskere nu engang er klimatosser, satser vi herinde på, at flyskam bliver et stort ord i 2020.  

2020-skam

Vi stopper ikke der med skammen. Vi tror på, at danskerne føler nye former for skam i 2020. Til gengæld er befolkningen ikke længere flove over menstruation takket være blandt andre Annika Aakjær. 

Så det er ikke kun flyskam, vi tror, der bliver brugt meget i år. Vi her på Studenterbrød tror også på andre ord med – skam som suffiks. Ord som: privilegieskam, kødskam og forbrugsskam.

Gamle ord i nye klæder

I 2019 var der lidt postyr med adjektivet ‘hudfarvet’, fordi det på ordnet.dk bliver betegnet som: ‘med samme lyse farve som huden hos en typisk nordeuropæer; lys og afdæmpet beige eller ferskenfarvet’.  

Det har fået flere til at undre sig over, om andre farver ikke også er hudfarvet – og der må vi bare give dem ret: Det er det. Så vi håber, at der kommer nogle flere definitioner på hudfarvet. 

Fra hud til ro 

Nu hvor vi taler om hud, har ordet hudsult længe været i vores ordbøger (siden 1989). Det defineres som: ‘stor længsel efter fysisk kontakt’.  

Vi forudser, at vi i samfundet i 2020 kommer til at længes efter fred og ro. Den tilstand, hvor man ikke skal noget – hverken analogt og digitalt socialt. Og derfor kommer ro-sult til at spille en rolle i vores sproglige dagligdag.   

‘Hvorfor må man ik lave sjov med noget længere?!’  

The comedy understander er en betegnelse for den person, der ønsker at bestemme, hvad andre skal mene er sjovt. En comedy understander er samtidig den person, der ikke helt forstår, at vi er videre fra gamle sexistiske og racistiske jokes, og som ynder at sige ‘Det er en joke!’ eller ‘hvorfor må man ik lave sjov med noget længere?!’ og lignende, hvis nogen siger til den person, at det faktisk ikke er særligt sjovt.  

Du får her et eksempel på, hvordan det kan bruges:  

På Twitter lagde en person et billede op at nogle tallerkener. På de tallerkener var der tre ringe i forskellige størrelser. Ved den største ring stod der: Mom jeans, ved den næststørste ring stod der: Favourite jeans, og ved den mindste og ret lille ring stod der:  Skinny jeans.  

Personen, der havde lagt billedet op, havde skrevet til teksten: “How can I get these plates (xx) banned in all 50 states”, fordi personen ser det som body-shaming.  

En af kommentarerne til tweetet var: ’That’s funny! Does nobody have a sense of humor anymore?’ – hvortil der blev svaret både: ‘The comedy understander has logged on’ og ‘I hope the comedy understander might be able to explain the comedy to me, and, indeed, all of us’.   

Det er en måde og sige ’Wauw tak, jeg vidste ikke, at det var komik! Tak for at du forstår det sjove, så jeg også forstår det sjove’ til noget, man bestemt ikke synes er sjovt, men mere unødvendigt.   

Det kan bruges, når du står (højst sandsynligt digitalt) overfor en person, som mener, at det er sjovt at være nedsættende overfor andre køn, nationaliteter, kropstyper og you get the point.  

På dansk kunne det oversættes til komik-kenderen, komik-connaisseuren, humorpolitiet, sjovhedsministeren, nuvel, lad os. Måske skulle vi finde ud af, hvad vi skal kalde denne person på dansk.   

The comedy understander bruges allerede i udlandet, og vi her på Studenterbrød vil gøre vores for at få det udbredt i 2020 i det danske sprog.