skip to Main Content

Studenterkoordinatoren:

Studerende og unges klimakommunikation

Klimakommunikation er begyndt at følge et fast mønster og formalia både i forhold til indhold og udtryk blandt de unge.

Det er næppe gået mange forbi, at klimaet er blevet et større og større samtaleemne de  sidste mange år. I takt med at effekterne af klimaforandringerne bliver mere og mere evidente, fylder det ekstra meget i medierne og folks bevidsthed.

Det er i høj grad også tilfældet for de unge og studerende. Det er næsten blevet en selvfølge at have en aktiv holdning til klimaet. Som ung skal man tage stilling og især kommunikere overfor andre, at man tager stilling.

Ligesom med alt andet, man foretager sig, skal det overvejes, hvordan det kommunikeres ud til andre, og derved også hvordan man iscenesætter sig selv og sin holdning. Det er moderne at være klimavenlig og derfor også mindst lige så moderne at gøre andre opmærksomme på det.

Det er jo i sig selv helt fantastisk, at unge mennesker er blevet bevidste om vigtigheden af egne valg, og hvad disse har af påvirkning på vores klima og dets forandrende tilstand.

Det kræver det nemlig for at forstå, hvordan vores handlinger som individer påvirker kloden, hvilket størstedelen jo udmærket godt ved, men ikke desto mindre er det i min optik godt at fremme bevidstheden endnu mere.

Ellers når vi aldrig at omlægge vores levevis til en mere langsigtet plan, således at de kommende generationer også kan nyde godt af den blå planets goder.

Når jeg iagttager min aldersgruppe og omgangskreds, er der visse kommunikationstendenser, som går igen. Både på de sociale medier og ansigt til ansigt.

Klima-kommunikation er begyndt at følge et fast mønster og formalia både i forhold til indhold og udtryk. Indholdet skal jo gerne være med det rigtige budskab, for eksempel noget som man praktiserer, der er godt for klimaet. Eller i hvert fald bedre end den gennemsnit-lige adfærd.

Det kan være alt fra at have købt en jakke i en genbrugsbutik til at spise et aftensmåltid uden kød på tallerken. Begge eksempler er unægteligt gode ting for miljøet, når det holdes op imod at købe spritnyt tøj på ugentlig basis og kun at spise bøffer.

På sociale medier skal adfærden meget gerne dokumenteres i overensstemmelse med den moderne kutyme, så andre også ved, hvad du har gjort for at skåne miljø og klima.

Det oplever jeg, hver gang jeg åbner instagram-appen på min telefon og ser minimum 10 folk, der er på loppemarked. Det er vigtigt at pointere, at jeg synes, det er et godt initiativ.

Jeg er blot fascineret af den måde, det blive kommunikeret videre på – måske endda også det faktum, at det tilsyneladende partout skal viderekommunikeres.

Jeg er personligt meget lidt aktiv på sociale medier i sammenligning med mine medstuderende. Det til trods forsøger jeg også at gøre en smule for klimaet, ved at forsøge at begrænse flyveture, spise mindre kød, gøre op med køb-og-smid-udkulturen med mere. Men hvem kunne vide det, eftersom jeg ikke publicerer det regelmæssigt. Jeg tilhører, det, jeg efterhånden vil mene, er et fåtal af unge, som ikke poster, når vi gør noget ’klimavenligt’.

Derfor har jeg længe undret mig over, hvorfor så mange andre gør det? Det tror jeg, der er adskillige årsager til, og givetvis en masse, jeg slet ikke har tænkt over endnu.

Der er utvivlsomt mange af dem, som popper op på min skærm, som bare generelt poster mange ting fra deres liv for at dele ud af deres oplevelser, så andre kan følge med.

Grundlæggende er det vel det, som er basisideen med et socialt medie som Instagram. Der er dog også rigtig mange, der er mere, hvad skal man sige, selektive i forhold til, hvad de uploader. Hvis man ikke poster særlig mange stories, tror jeg en del unge går op i, at når så er online, skal det gerne være med det rigtige indhold.

Her er klima en ung evergreen af et tema, som altid vil blive taget godt imod af ens publikum. Derved er der også hel del personlig branding at vinde her. Man fremstår som et mere moderne, bevidst og sympatisk menneske, hvis man gør det tydeligt, at man går op i klimaet. Det er naturligt, at mange ønsker at vise sig selv på den måde, og hvis man samtidig kan hjælpe med at gøre opmærksom på de problemer, vi står overfor, samt pinpointe hvad man som enkeltborger kan gøre, så er det vel på mange måder en win-win!

Der er selvfølgelig også nogle gange noget hyklerisk (selvmodsigende) over den måde at portrættere sig selv på. Det er forbavsende let at vinkle sit liv på en måde, især på sociale medier, så man fremstår endnu bedre, smukkere og mere klimabevidst, end man måske i virkeligheden er.

Man kan rette fokus mod præcis det, man ønsker, publikum skal se og undlade resten, for eksempel de dele, som ikke passer til éns profil.

Et eksempel kunne være når man sidder og spiser en vegansk frokost i Kreuzberg, Berlins mest hippe kvarter, omringet af trendy, moderigtige og ikke mindst klima-venlige restauranter og butikker. Dog vælger man at undlade at berette, at man tog en flyvemaskine derned, til trods for at det kan gøres på 6 timer i et tog.

Igen, det her skal absolut ikke ses som et forsøg fra min side på at slå ned på dem, som kommunikerer deres klimahensyn på sociale medier. Rettere blot et forsøg på at undersøge og forstå, hvordan og hvorfor denne tendens praktiseres i så stort et omfang.

Det er fænomenet, som fascinerer mig, og at der tilsyneladende er nogle relativt faste regler for, hvordan kommunikationen foregår, som langt de fleste, jeg kender og omgås med på universiteterne, følger.

Studenterkoordinatoren

Denne artikel er skrevet af en af Kommunikation og Sprogs studenterkoordinatorer. Artiklen har tidligere været udgivet i Kommagasinet.

Du kan altid finde din studenterkoordinator på dit universitet, hvis du har spørgsmål om din fagforening. 🧡

Back To Top
×Close search
Search