skip to Main Content

Instagram

Privat fotoalbum eller offentlig portfolio?

Har du tænkt over, hvem der kigger med, når du uploader et billede til Instagram? Og tænker du nogensinde over konsekvenserne, når du lægger op? Self Branding eller Personal Branding er et moderne fænomen, men er det blot et fotoalbum, når vi smider et billede op på nettet, eller er det en portfolio til at fremvise dine evner?

Du kender sikkert historien. Du scroller gennem Instagram og falder over et opslag, som tydeligt indeholder en form for Product Placement. Det kan være alt lige fra vand og te til proteinbarer og fastfood-mad. De unge influencers bruger deres platform og ’brand’ til at sælge andres produkter. De bruger ethos til at promovere forskellige produkter i troen på, at deres følgere anser dem som værende ’eksperten’, når det kommer til de produkter, de gerne vil have, at du køber.

Personligt har jeg altid brugt Instagram til at dele billeder af mig selv, som et slags perfekt fotoalbum. Instagram er mit ideelle selv med en Story fyldt med billeder fra den sociale del af mit liv. Der er ingen sofasøndagsbilleder eller vasketøj på min Instagram.

Det var dog aldrig faldet mig ind, at mine billeder kunne have en indflydelse på mit arbejdsliv, før jeg i en ansøgning skulle udfylde navnene på mine sociale medier. I perioden efterfølgende tænkte jeg yderst meget over, hvilket billeder jeg lagde op, og hvorvidt de kunne påvirke min ansøgning. Pludselig føltes min Instagramprofil ikke så meget som et fotoalbum, men mere som en portfolio af, hvem jeg er som person.

Personal Branding eller Self Branding er altså ikke kun noget, som influencers arbejder med. Vi er alle i søgelyset, når det kommer til bestemte jobs og opgaver. Instagram bliver et foreviget minde af, hvem vi er og gerne vil fremstå som, selvom den person, vi er privat, ikke nødvendigvis er den, vi vil være på arbejdet.

Instagram er en forlængelse af dit CV

Har du tænkt over, hvordan dine sociale medier kan påvirke din karriere? Og hvad det leder til i fremtiden? Instagram er gået fra at være et socialt medie, hvor du kan dele lige præcis det, du har lyst til at være, til en forlængelse af dit CV på arbejdsmarkedet. Ville du søge et job, hvor de bad dig om navnene på dine sociale medier? Og vil du føle et behov for at forklare dig, når de åbner din profil?

Man kan diskutere, hvorvidt det er etisk, at ens private liv skal påvirke ens chancer for at få et job, men trods sociale mediers manglende eksistens i fortiden har visse arbejdspladser altid søgt på deres kandidaters aktiviteter for at se, hvorvidt deres profil passer på jobbet, eller om deres tidligere aktiviteter kan skade arbejdspladsen, hvis det slipper ud.

I dag ligger presset dog en del højere, når vi som private personer vælger at offentliggøre det, som typisk ligger i den mere intime og private sfære. Sammenkædningen af det offentlige og det private skaber et større behov for at tænke over ens egen opførsel og ønsker til, hvem man gerne vil fremstå som. Det er vores eget valg, når vi opretter profiler på sociale medier og giver arbejdsgiveren og andre personer muligheden for at ’overvåge’ os.

Personligt føler jeg mig ret overvåget

Hvis vi vender situationen om, og du forestiller dig selv som arbejdsgiver, ville du så spørge ind til en kandidats sociale medier og eventuelt bruge indholdet som argument til ikke at hyre den pågældende kandidat? Personligt føler jeg mig ret overvåget ved tanken om, at en potentiel arbejdsgiver kan følge med i, hvad jeg går og laver, men samtidig kunne jeg også godt finde på at bede om vedkommendes oplysninger, hvis de som person skal påtage sig en stilling, som er meget ’offentlig’. Et ansvar som frontfigur eller forhandler for en virksomhed kunne være et eksempel på en sådan stilling.

Men hvad er alternativet? Kunne du leve uden sociale medier? Eller er de blevet lige så stor en del af vores hverdag, som det at læse avisen eller lytte til nyhederne har været gennem det sidste århundrede? Ved ikke at være på sociale medier kan man risikere at føle sig udenfor fællesskabet. Og i det moderne samfund er et nyt begreb blevet mere og mere brugt. FOMO, som står for ’Fear of Missing Out’, en frygt, som gør, at vi ofte bevæger os rundt på Facebook, Instagram og andre medier for at være sikre på, at vi har fået det hele med og føle os oplyste om, hvad der foregår i verden og i vores fællesskaber. Frygten kan skabe et enormt pres og få os til at føle, at vi konstant skal være aktive. Hvis vi ikke følger med eller dokumenterer, hvad der sker i vores liv, så er det lige pludselig ikke ’ægte’.

Måske skal vi alle tænke en ekstra gang over, hvad vi deler, hvorfor vi deler, og hvad vi prøver at opnå ved at være så aktive på de sociale medier.

Studenterkoordinatoren

Denne artikel er skrevet af en af Kommunikation og Sprogs studenterkoordinatorer. Artiklen har tidligere været udgivet i Kommagasinet.

Du kan altid finde din studenterkoordinator på dit universitet, hvis du har spørgsmål om din fagforening. 🧡

Back To Top
×Close search
Search