skip to Main Content

Lingvistikstuderende:

“Det kunne være sjovt at arbejde med IT eller kunstig intelligens, men jeg interesserer mig også for kønsdiversitet og sproglig ligestilling”

Josefine Straube Hansen studerer lingvistik på Københavns Universitet. Når hun er færdiguddannet, drømmer hun om at finde en arbejdsplads, hvor hendes store forståelse og viden om sprog kan bruges i praksis.

De kompetencer, man får som lingvistikstuderende, er noget bredere, end man lige tror. Det fortæller Josefine Straube Hansen. Hun har en bachelor i lingvistik, og nu er hun ved at færdiggøre sin kandidat på selvsamme studie fra Københavns Universitet.

Hvorfor studerer du lingvistik?
Jeg studerer lingvistik, fordi jeg synes, at sproget og alle dets aspekter er utrolig spændende. Jeg er et ordensmenneske, der godt kan lide systemer og kategorier. Lingvistik handler blandt andet om at få et overblik over store mængder data, kategorisere og derefter analysere.

Jeg er også meget perfektionistisk og detaljeorienteret, og derfor er det fedt at få lov til at gå så meget i detaljer, som vi gør på mit studie – her kan sprogets mindste forskelle diskuteres. Det kunne for eksempel være et komma, placeringen af en pause eller brugen af et bestemt ord frem for et andet.

Hvad drømmer du om at bruge din uddannelse til? 
Jeg drømmer om at finde en arbejdsplads, hvor min store sproglige forståelse og viden om sprog kan bruges praktisk. Det kunne være sjovt at arbejde med IT eller kunstig intelligens, men jeg interesserer mig også for kønsdiversitet og sproglig ligestilling.

Hvilke kompetencer har du med fra studiet til at kunne arbejde med IT eller kunstig intelligens?
Hvis man tænker over det, har de fleste virksomheder noget med sprog at gøre på den ene eller anden måde. Typiske brancher for en lingvist er undervisning – læsevanskeligheder eller dansk som andetsprog – og forskning. Men vi kan også arbejde inden for kommunikation, analyse og IT.

På bacheloren kan man vælge fag fra kognition og IT, men ellers får man ikke så meget IT-undervisning andet end i de programmer, vi bruger til akustisk analyse. Jeg læser selv op på Python ved siden af studiet for at have bedre forudsætninger, når jeg er færdig.

I forhold til kunstig intelligens skal en computer have noget sprog ind for at kunne producere sprog, og en lingvist kan opstille nogle regler for, hvordan sproglige in- og output kan se ud, og på den måde kan vi noget, som en IT-specialist ikke kan.

Kan du anbefale andre at studere lingvistik? 
Jeg kan helt klart anbefale andre at læse lingvistik, men det kræver, at man er interesseret i sprog på et ret nørdet niveau.

Hvad har overrasket dig mest på studiet?
Det har overrasket mig, hvor folkeskoleagtigt det er at læse lingvistik, i forhold til hvad jeg forventede. Vi er kun et hold per årgang, og til nogle fag er vi kun seks studerende. Det har været vildt hyggeligt, og der er rig mulighed for at komme til orde og stille spørgsmål.

Det har også overrasket mig, at lingvistik er så bredt et studie, og hvor mange forskellige grene af sprog der er værd at undersøge. Dermed er der også nogle grene – for eksempel fonetik og dialektologi – som jeg ikke er så interesseret i. Tidligere troede jeg, at jeg syntes, alt omkring sprog var spændende.

Har du et studiejob?
Ja, jeg arbejder som korrekturlæser på Dagbladet Børsen. Det er fedt at få brugt min sprogforståelse og holde den ved lige. Lige nu er vi i gang med at revidere Børsens sprogmanual, hvilket også er spændende at være med til.

Har du nogle råd, du vil give kommende eller måske-kommende lingvistik-studerende med på vejen? 
Vælg relativt hurtigt, hvilken vej I vil gå på studiet. Ellers kan man hurtigt bruge sine tilvalgsfag uhensigtsmæssigt. Tag del i det sociale liv på universitetet – det er langt federe, når man kan sparre med andre. Tag i praktik. Det kan være svært at se, hvor uddannelsen skal bære én hen i forhold til fremtidigt job, men her kan praktik hjælpe meget.

Hvorfor er praktik en god idé som lingvistikstuderende?
For at få noget erfaring med arbejdsmarkedet. Der ikke mange stillingsopslag, der søger lingvister, og derfor er vi nødt til i høj grad at søge umotiveret. Selve praktiksøgningen hjalp mig meget både til at blive bedre til at sætte ord på, hvad jeg kan, samt finde ud af, hvilke brancher en lingvist kan bevæge sig i.

Hvad skal dit speciale handle om?
Jeg overvejede at skrive speciale om kønnede ord i jobopslag. Hele debatten om den skæve fordeling af kvinder og mænd i store virksomheder interesserer mig, og jeg har en idé om, at det kunne hænge sammen med, at jobopslagene – altså de ord, der bruges – på et eller andet semantisk niveau retter sig mod mænd frem for kvinder. Dét kunne være sjovt at undersøge.

Nu hælder jeg mere til at lave en undersøgelse, der skal have noget at gøre med semantiske relationer i søgestrenge. Intet er sikkert, det kan være jeg skifter mening igen.

Lige her til sidst: Når nu du er sådan et ordensmenneske, der kan lide systemer og kategorier: Hvordan har du det så med, at sproget er så dynamisk?
Det er det, der er interessant. For det ville være ret kedeligt, hvis alle sprog passede ind i perfekte kasser, og det gør de jo netop ikke. Udfordringen er at finde ud af, hvilke sproglige træk der kan grupperes sammen inden for et sprog og på tværs af sprog.

Emilie Skovly

Cand.mag i moderne kultur og kulturformidling på Københavns Universitet. Har en bachelor i italiensk kultur og sprog. Har tidligere arbejdet i Kommunikation og Sprog.

Back To Top
×Close search
Search