Det spørgsmål stillede Frederikke Høyer og Laura Hansen i deres bachelorprojekt. De fandt frem til, at et godt sted at starte er at blive enige om, hvad etik vil sige på tværs af branchen.
Tekst / Line Beierholm Skydsgaard
Foto / Matt Ridley
Udgivet / juni 2020
I januar færdiggjorde Frederikke Høyer og Laura Hansen deres professionsbachelor i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. I deres bachelorprojekt har de undersøgt, hvordan etisk forankret adfærd kan implementeres i brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation. Der var to grunde til, at de tog udgangspunkt i Kreativitet & Kommunikation:
”For det første er Kreakom en arbejdsgiverforening, hvilket betyder, at organisationen har indflydelse på og mulighed for at påvirke det samlede kommunikationsmiljø,” fortæller Frederikke Høyer og fortsætter:
”For det andet var det interessant at se på, hvordan Kreakoms medlemmer forholder sig til de etiske retningslinjer, som Kreakom har. Medlemmerne har underskrevet retningslinjerne, men hvordan gør de brug af dem i deres hverdag?”.
Det startede med Falck-Bios-sagen
Falck-Bios-sagen var på sit højeste et halvt år inden, Frederikke Høyer og Laura Hansen begyndte på deres bachelor. De undrede sig over, hvorvidt Falck-Bios-sagen var en enlig svale eller et udtryk for en systematisk tendens i reklame- og kommunikationsbranchen.
”Laura og jeg var enormt interesserede i at undersøge, hvordan en sådan sag kunne finde sted,” fortæller Frederikke Høyer og fortæller videre:
”Det er vores opfattelse, at de aktører, der var involveret i sagen, har lært af det og er kommet videre,” siger Frederikke Høyer og understreger, at bacheloren hverken er en kritik af Advice eller Kreakom, men derimod er drevet af en undren over, hvordan etisk forankret adfærd kan implementeres, så en sådan sag kan undgås i fremtiden.
To opfattelser af etisk forankret adfærd
De to studerende fandt ud af, at der herskede forskellige forståelser af etik i branchen.
”Vi oplevede, at det særligt var to forskellige tilgange, vi mødte: Reklamebureauerne havde én tilgang til kommunikation og etik, mens PR- og kommunikationsbureauerne ofte havde en anden,” siger Frederikke Høyer og påpeger, at det ikke er sort-hvidt, og at der findes mange overlap i branchen.
De fandt frem til, at på reklamebureauerne handler etik ofte om indhold – altså det, vi kommunikerer om. Må man for eksempel kommunikere om cigaretter eller lave sjov med kvinder? På kommunikationsbureauerne handler etik ofte om praksis eller form – altså om, hvordan arbejdet udføres redskabsmæssigt.
”Udfordringen er, at aktørerne ikke forstår det samme ved ordet etik. Det er spændende, for det forklarer, hvorfor det er svært for os på tværs af branchen at få lavet etiske retningslinjer,” forklarer den nyudklækkede bachelor.
Vi skal have et sprog, der fungerer på tværs af branchen
Som svar på, hvad hun mener er første skridt til at sikre etisk forankret adfærd i kommunikationsbranchen, peger Frederikke Høyer på, at det er vigtigt at blive enige om, hvad etik og etisk forankret adfærd vil sige på tværs af branchen:
”Jeg tror, første step handler om at udvikle et fælles sprog, så vi kan tale sammen på tværs af branchen. Vi skal blive enige om, hvad vi mener, når vi siger ordet etik”.
Afslutningsvis påpeger hun, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål i forhold til, hvordan vi sikrer os en etisk kommunikationsbranche.
”Vi stak hånden ind i en hvepserede for at finde ud af, hvordan kommunikationsfaget på tværs af de forskellige underbrancher forholder sig til etik.”