skip to Main Content

Studieliv

Studie, fritid og samvittighed

Jeg er netop blevet færdig med min bachelor i kommunikation fra Aalborg Universitet i København. Jeg har været glad for at studere, men der er én ting, jeg ville ønske, jeg havde kendt til inden studiestart: den dårlige samvittighed. Den har nemlig været min trofaste følgesvend gennem alle tre år.

Når jeg læser, har jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke ser mine venner og familie, og når jeg er sammen med dem, har jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke læser. Jeg kan ikke tale for alle, men jeg tror, at vi er mange, der deler denne følelse.

Dette er min oplevelse af studie, fritid og samvittighed.

Studiestarten

Da jeg startede på studiet tilbage i sommeren 2017, boede jeg stadig i min barndomsby en time fra universitetet. Jeg pendlede derfor meget, og mange dage var jeg oppe før solen og hjemme, når aftensmaden var taget af bordet.

Man hører ofte, at førstehåndsindtrykket er det vigtigste. Det var måske derfor, jeg ønskede at deltage i alle arrangementer i introdagene og ugerne efter. Jeg blev dog hurtigt klogere, og den lange transporttid gjorde, at jeg ikke var med til alt. Og lige der opstod den dårlige samvittighed.

Et socialt liv

I forsøget på at skabe nye relationer, glemte jeg nogle at de gamle. Eller rettere sagt, min energi til at pleje mine venner var ikke-eksisterende. Samtidig voksede den evige dårlige samvittighed over for mine bedsteforældre sig større end nogensinde før.

Ikke nok med, at jeg gerne ville deltage i alle arrangementer, så forsøgte jeg også at nærlæse alle tekster. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke er muligt (i hvert fald ikke for mig).

Jagten på et studiejob

Følelsen af at ALLE andre på studiet stod med et fedt studiejob, der gav dem erfaring på CV’et gav mig dårlig samvittighed. Det var specielt omkring 3. og 4. semester, at denne følelse opstod, og jeg var overbevist om, at jeg aldrig ville finde et.

Jeg har nu et relevant studiejob, som giver mig en idé om, hvordan det er at arbejde med kommunikation. Men jeg må også konstatere, at tiden til at læse er blevet mindre. Den gode samvittighed bliver altså ofte overhælet af den dårlige samvittighed. Men det er her, jeg har lært at prioritere.

Mine råd til dig (og mig)

Nu skal det ikke lyde, som om jeg har gået med konstant dårlig samvittighed i tre år, for jeg har lært, at det er umuligt at nå alt. Når jeg vælger at prioritere min tid efter det, der gør mig glad, mindsker det også min dårlige samvittighed.

Min pointe med denne artikel er, at du ikke skal føle dig alene. Der er andre end dig, der går rundt med disse tanker. Vi er dog alle forskellige, og hvis du er en god planlægger, så kan du måske mindske den dårlige samvittighed.

Nu vil jeg nyde min sommerferie uden dårlig samvittighed, og det synes jeg også, at du skal.

Kirstine Stagis

Har en bachelor i kommunikation og digitale medier og læser en kandidat i kommunikation på Aalborg Universitet i København.

Back To Top
×Close search
Search