skip to Main Content

Sprog

17 typiske stavefejl, du skal prøve at undgå

Det danske skriftsprog er fuld af faldgrupper (rettelse: faldgruber). Her kommer nogle af de mest almindelige.

Nogle stavefejl er så almindelige, at de bliver svære at skille fra den korrekte staveform. Men der er god grund til at øve sig på at opsnappe typiske stavefejl, for de kan give anledning til stor irritation for læseren og kaste et dårligt lys på din tekst.

Selvskab – selskab

Selvom selskab måske kan associeres med ordet ’selv’, staves det uden ’v’.

Yngling – yndling

Både yngling og yndling er ord, der findes, men de har to forskellige betydninger. Yndling er noget eller nogen, som en person eller gruppe er glad for ud over det sædvanlige. For eksempel kan man have en yndlingsfarve eller en yndlingssodavand. Yngling derimod er ifølge Ordnet.dk ”en person i en yngre aldersklasse (cirka 16 til 18 år) inden for en sportsgren ældre end junior og yngre end senior”. Der er således stor forskel på, hvornår det giver mening at bruge de to ord.

Ærgelig – ærgerlig

Selvom det kan være svært at høre, er der to ’r’er i ærgerlig.

Udemærket – udmærket

Ligesom nogle bogstaver bliver udeladt i talesproget, sniger andre sig ind. Det er ofte tilfældet for et lusket ekstra ’e’, som ikke hører til i udmærket.

Jeg køre, du ændre, han studere – jeg kører, du ændrer, han studerer

Nutids-r’et bliver ofte glemt, fordi det ikke altid udtales. Hvis du er i tvivl, kan du altid prøve med ’prøver’. Ligesom det er forkert at skrive ”jeg prøve” eller ”han prøve”, er det forkert at skrive ”jeg køre” eller ”han studere”.

Financiere – finansiere

At skrive ’financiere’ med ’c’ er en fejl og et godt eksempel på, hvordan engelske stavemåder smitter af på danske.

Idag, imorgen, iaften – i dag, i morgen, i aften

Måske fordi ord som ’dag’, ’morgen’ og ’aften’ tit optræder med præpositionen ’i’, kan man let forledes til at tro, at de simpelthen er ét ord.

Ihvertfald – i hvert fald

I hvert fald staves i hvert fald i tre ord, selvom det kan lyde meget som ét langt ord.

Massere – masser

Igen to ord, der begge findes, men som har to meget forskellige betydninger. ’Massere’ er infinitivformen af verbet ’at massere’, og ’masser’ er flertalsformen af substantivet ’masse’, som er en stor mængde eller et stort antal af noget. Et ekstra ’e’ i ’masser’ får måske den vågne læser til at trække på smilebåndet, men kan potentielt også give hende røde knopper.

Af vide – at vide

I talesproget kan det være svært at høre forskellen på ’af’ og ’at’ i ’at få ’at vide’, fordi vi ikke altid udtaler konsonanterne, men det ændrer ikke på, at man ikke kan få noget ’af vide’.

Brædt – bræt

Flertalsformen af ’bræt’ er ’brædder’, hvilket er et godt eksempel på dansk, når det er allermest forvirrende.

Vidst – vist

I talesproget er det næsten umuligt at høre forskel på ’vidst’ og ’vist’, som er to forskellige ord med hver deres betydning. ’Vidst’ er en bøjning af verbet ’at vide’, og ’vist’ er et adverbium, som bruges til at udtrykke, at man anser noget for sandsynligt. En god huskeregel er, at hvis man kan sige ”vist nok”, så staves det uden ’d’.

Hovede – hoved

En mærkværdig, men typisk stavefejl er at tilføje et ekstra ’e’ i ’hoved’. I talesproget udtales ’hoved’ ikke ’hovedE’, så det kan ikke forklare, hvorfor det er en stavefejl, man ofte støder på.

Linie – linje

Tidligere var det både korrekt at stave linje med ’j’ og ’i’, hvilket nok er forklaringen på denne meget almindelige stavefejl.

Nød til – nødt til

Selvom ’t’et i ’nødt til’ for det meste ikke udtales, er det vigtigt at huske, for hvis det udelades, er der risiko for, at læserens tanker henledes på mandler eller valnødder, hvilket i de fleste tilfælde ikke er hensigtsmæssigt.

Fælleskab – fællesskab

Fordi ordet ’fælles’ slutter på et ’s’, er det let at overse, at den korrekte måde at stave ’fællesskab’ er med dobbelt s.

Diciplin – disciplin

Man kan ikke lytte sig til dette ’s’ – det handler bare om at huske, at der altid er ’s’ i disciplin.

 

Det var nogle af de mest almindelige stavefejl, som du nu er klædt lidt bedre på til at spotte. Og som kommunikatør er det gavnligt at mestre det skrevne sprog, men det betyder ikke, at stavefejl skal fordømmes. Tværtimod kan man med fordel øve sig i at anskue dem med nysgerrighed fremfor irritation, når man møder dem, som en lektor i sprog råder til i denne artikel. Man kan også bruge dem strategisk i sin kommunikation. Få eksempler på hvordan her. Og så kan de bruges til at udfordre normerne for skriftsprog, som influenceren funnyshala for eksempel gør det.

Line Beierholm Skydsgaard

Studerer Cognition & Communication på Københavns Universitet og har en bachelor i kommunikation og engelsk fra Roskilde Universitet.

Back To Top
×Close search
Search