skip to Main Content

Arbejdsliv

Hvad gør du som studentermedhjælper eller praktikant, hvis du oplever sexisme på din arbejdsplads?

Ifølge juridisk konsulent i Kommunikation og Sprog Jette Snoer er svaret klart: Kontakt din fagforening.

Som praktikant eller studentermedhjælper er man ofte nederst i fødekæden på sin arbejdsplads. Og det bliver desværre nogle gange udnyttet af dem, der befinder sig højere i magthierarkiet. Det viser den seneste tids overvældende antal historier om sexisme, som blandt andre praktikanter og studentermedhjælpere har delt.

Forskellige handlemuligheder

Jette Snoer er juridisk konsulent i Kommunikation og Sprog, og ifølge hende er der forskellige handlemuligheder, hvis man oplever sexisme på arbejdspladsen.

”Det kommer an på, om det er en stor arbejdsplads, hvor der både er tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Der kan man tage fat i det system, og det synes jeg helt klart, man skal, hvis man har tillid til det vel og mærke,” siger hun.

Man kan også gå til sin nærmeste chef, men der kan være situationer, hvor det ikke er en mulighed. Hvis det er chefen, der har opført sig grænseoverskridende, går man selvfølgelig ikke til vedkommende, og der kan også være andre grunde til, at man ikke har lyst til at gå til sin overordnede, forklarer Jette Snoer og slår fast:

”Rådet til folk, der er nederst i magthierarkiet – mænd eller kvinder – hvis der ikke er nogen at tage fat i på arbejdspladsen, eller systemet af den ene eller anden grund ikke virker – så tag fat i os”.

Hvordan kan Kommunikation og Sprog hjælpe?

Det første Jette Snoer eller hendes kollegaer gør, når et medlem henvender sig med en sexisme-sag, er at tage bestik af situationen, for der kan være forskel på, hvordan den enkelte sag håndteres bedst.

”Det er et spørgsmål om at finde ud af, om den enkelte ønsker, at der skal gøres noget ved situationen over for arbejdspladsen, eller om den enkelte ønsker hjælp til at komme væk fra arbejdspladsen,” siger hun og uddyber:

”Når jeg siger væk fra arbejdspladsen, er det fordi, vi har situationer, hvor vi på vegne af et medlem har taget kontakt til en arbejdsplads og fortalt, hvad der er gået for sig og har fået lavet en aftale om, at vedkommende bliver forhandlet ud af sit job på bedst mulig vis og får nogle penge med i hånden”.

Hvad er en krænkelse?

Det kan være svært at definere, hvad præcis en krænkelse eller grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen er – i høj grad fordi det er så kontekstbestemt. Særligt som ny på arbejdsmarkedet kan man være i tvivl, om det, man oplever, kan klassificeres som sexisme, og hvordan man skal handle på det. Susanne Boberg Sloth er juridisk konsulent med speciale i arbejdsmiljø hos Kommunikation og Sprog, og hun opfordrer til, at man ringer til fagforeningen, hvis man er i tvivl:

”Vi har en viden om, hvordan et godt arbejdsmiljø bør se ud, og hvad der ikke hører hjemme i et velfungerende arbejdsmiljø, så ring til os, hvis du oplever at være i tvivl”.

Hendes erfaring er generelt, at arbejdsgivere tager sexisme alvorligt og handler på det. Og så ser hun en klar sammenhæng mellem kultur og sexisme.

”I de virksomheder, hvor det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø tages alvorligt, og eventuelle problemer løses kollektivt i samarbejde med ledelse og medarbejdere, er dem, der er nye på arbejdsmarkedet bedre beskyttet mod sexisme,” forklarer hun.

Ingen snuptagsløsninger

Både Susanne Boberg Sloth og Jette Snoer er glade for, at der nu tages konkrete tiltag for at rette op på den sexistiske kultur, der findes på mange arbejdspladser. Formand for Akademikerne, som er Kommunikation og Sprogs hovedorganisation, Lars Qvistgaard, mødtes med ligestillingsministeren, Mogens Jensen. De diskuterede, hvilke tiltag der kan tages for at gøre op med den sexistiske kultur.

“Der er ingen snuptagsløsninger, når det handler om at ændre en sexistisk kultur. Derfor har vi brug for at styrke det langsigtede arbejde og oprette et ombud, der har ressourcer til at sikre et stort og vedvarende fokus på at skabe ligestilling. Derfor kommer jeg til at foreslå Mogens Jensen, at der allerede på næste finanslov findes penge til at oprette et ligestillingsombud,” sagde Akademikernes formand forud for mødet med ligestillingsministeren.

Forslaget er inspireret af det norske ’Likestillings og Diskrimineringsombudet’, som arbejder for reel ligestilling ved for eksempel at komme med forslag til lovgivning og rådgive arbejdsgivere, fagforeninger og privatpersoner om ligestilling. Derudover giver det norske ombud mulighed for at behandle sexisme-sager anonymt, hvilket Akademikerne også foreslår, at det danske skal.

Selvom den sexistiske kultur ikke bliver ændret med et snuptag, har Jette Snoer en klar opfordring til studerende, der oplever sexisme på arbejdspladsen: ”I skal ikke finde jer i det. Kontakt os, og så finder vi den bedst mulige løsning sammen”.

Line Beierholm Skydsgaard

Studerer Cognition & Communication på Københavns Universitet og har en bachelor i kommunikation og engelsk fra Roskilde Universitet.

Back To Top
×Close search
Search