skip to Main Content

Studieliv

Bachelor og speciale: 7 råd til at passe på din psyke

Kronen på værket, krøllen på halen, kulminationen af tusindvis af studietimer. Der er bygget et stort pres op omkring bachelor og speciale, og det er ikke underligt, at mange har en tung og stressende skriveproces.

Mette Gerding er rådgiver hos Studenterrådgivningen, som er et gratis tilbud til studerende om psykologsamtaler og rådgivning om blandt andet eksamensangst og studietvivl. Ifølge hende henvender mange studerende sig, fordi de har det svært under deres bachelor- eller speciale.

”De store opgaver bliver ofte set som det klimatiske festfyrværkeri, der afslutter en uddannelse. Og netop derfor kan der være rigtig meget pres på, som kan resultere i en ubehagelig proces og måske endda mistrivsel”, forklarer Mette Gerding.

Men hvordan kommer man helskindet gennem bachelor- og specialeprocessen? Og hvad kan man gøre for ikke at få en tung og stressende proces?

1. Genkend de typiske symptomer

De store opgaver kan ofte opleves som en stor belastning. Og når psyken bliver belastet, kan det udløse forskellige symptomer, som mange nok kan genkende. Typiske symptomer kan være:

  • Skriveblokeringer
  • Præstationsangst
  • Manglende motivation eller lyst
  • Angst for fremtiden
  • Social isolation og ensomhed
  • Ambitioner, som ender med at være en spændetrøje i stedet for drivkraft
  • Perfektionisme

For mange studerende er symptomerne ifølge Studenterrådgivningen en forhindring for at komme i gang med arbejdet. De studerende ser symptomerne som roden til deres problemer, men i virkeligheden er symptomerne ofte et tegn på, at noget i arbejdsprocessen håndteres forkert.

Derfor råder de i Studenterrådgivningen til at se skriveblokader og manglende motivation som et tegn på, at der er noget i arbejdsprocessen, der skal ændres.

2. Jagt ikke det perfekte

Ambitionerne til de store opgaver er for mange studerende tårnhøje, og der hersker en idé om, at de skal aflevere ”den perfekte opgave”. Men jagten på det perfekte kan spænde ben for en god proces, fordi det nemt kan resultere i præstationsangst og skriveblokader.

Derfor råder Studenterrådgivningen til at give god plads til fejl i opgaveskrivningen – faktisk er det en god idé at byde fejlene velkommen, fordi man lærer så meget af dem. Og selvom ambitioner er en god ting, er man nødt til at acceptere, at én opgave ikke kan rumme al viden eller blive perfekt.

3. Manglende motivation

I løbet af en skriveproces vil de fleste opleve svingende motivation. Og uden motivation motivation kan man ende med at lidt i stå og måske have svært ved at komme i gang igen.

Studenterrådgivningen råder til at se motivation som en handlingsorienteret proces i stedet for noget, der kommer og går. Det vil sige, at når motivationen mangler, handler det om at arbejde sig frem til den. Lidt ligesom når det gælder en opvask, man ikke orker at tage, må man hanke op i sig selv og få det gjort. Og så skal motivationen nok dukke op igen på et tidspunkt.

4. Skriveblokader

En stor frustration for mange studerende er skriveblokader. Ifølge Studenterrådgivningen opstår blokader ikke, fordi studerende ikke kan skrive. De opstår, når studerende monitorerer sig selv og evaluerer det, de skriver, mens de skriver det.

En god idé til at komme igennem en skriveblokade er at opdele skrive- og redigeringsprocessen. At forsøge at skrive frit og måske beslutte ikke at slette noget, før man er færdig med et afsnit. Derefter kan man evaluere, hvad der kan bruges, om der mangler noget, og hvad der kan slettes.

5. Overspringshandlinger

Overspringshandlinger: en tro følgesvend for rigtig mange studerende. Pludselig virker vasketøj og rengøring spændende, og man er også nødt til at se et til afsnit af yndlingsserien på Netflix.

Ifølge Studenterrådgivningen opstår overspringshandlinger ofte, når noget er overvældende eller svært. Det er en ubevidst taktik til at undgå noget, man ikke magter. Overspringshandlinger er ofte et tegn på, at der er noget galt med ens måde at arbejde på eller ens indstilling til arbejdet.

Derfor er det en god idé at se på, hvad man kan ændre, når man tager sig selv i en overspringshandling. Og så skal man ikke slå sig selv i hovedet, når det sker, eller tænke, at man skal kompensere for det den næste dag. Det vil nemlig kun føre til flere overspringshandlinger.

6. Undgå social isolation

Mange studerende tænker, at de hellere må lade være med at lave planer, når de føler sig pressede under de store opgaver. Så kan de fokusere al deres tid og energi på at skrive. Men det er ikke sundt for psyken at bure sig inde med sin skriveproces. For at komme videre er det vigtigt at huske at snakke med dine venner og familie.

OBS: Corona-restriktionerne gør det sværere at være sammen med andre. Derfor er det en god ide for studerende at tænke digitalt for at holde kontakten med deres medstuderende.

Derudover råder Studenterrådgivningen til, at man deler sine oplevelser med andre studerende. Er der noget i skriveprocessen, der er svært, er det ofte en kæmpe lettelse at snakke med andre studerende, som højst sandsynligt kan relatere til problemet om det. Det kan være en rigtig god idé at finde en skrivegruppe at sidde sammen med og arbejde. Selv hvis man ikke er samme sted i processen eller skriver om helt forskellige ting, vil man kunne relatere til hinandens oplevelser.

7. Bekymringer om fremtiden

Ofte markerer de store opgaver afslutningen på uddannelsen. Efter aflevering venter livet som færdiguddannet, og det kan for mange være angstprovokerende: Kan jeg mon finde et job? Hvor skal jeg søge? Og har jeg overhovedet kompetencer til det?

Studenterrådgivningen minder studerende om, at de har en hel masse frisk viden at bidrage med som nyuddannede. Og at jobsøgning er en disciplin, som skal læres – det kan du for eksempel gøre ved at kontakte din fagforening.

Artiklen er baseret på Studenterrådgivningens materiale, som de har udviklet i samarbejde med Studie- og Karrierevejledningen på RUC. De har også materiale til andre problemer, studerende kan støde på i løbet af deres uddannelse, som eksamensangst, stress og problemer med gruppearbejde.

Line Beierholm Skydsgaard

Studerer Cognition & Communication på Københavns Universitet og har en bachelor i kommunikation og engelsk fra Roskilde Universitet.

Back To Top
×Close search
Search