skip to Main Content

Studieliv

Ny karakterskala eller forbedret undervisning?

Kommissionen for karakterer udgav i slut september rapporten, der evaluerede 7-trins-skalaen. Derfor kigger Studenterbrød på, om det igen er på tide at ændre karakterskalaen. For skal studerende blive ved med at kæmpe efter karakterer, eller er det på tide at stræbe efter bedre undervisning?

“Måske skal de studerende spørge sig selv, om det fungerer, at vi giver karakterer på den her måde,” siger Nils Karl Sørensen, der er lektor på Syddansk Universitet og har fulgt kommissionen, siden de startede. Han fortsætter:

“Vi skal finde en relevant og rimelig bedømmelse. Der kan være en form for graduering, men det behøver ikke være et tal eller bogstav. Det kan være i form af en udtalelse”.

Han foreslår, at uddannelsessystemet bør kigge efter en skala fra et til seks, hvor ét svarer til et 12-tal, og seks er dumpekarakter. Hvis der er ressourcer, skal der følge en udtalelse med til karakteren, så den studerende kan udvikle sig ud fra feedbacken.

Fordelen ved det system er, at man som underviser ikke kan sammenligne med den gamle 13-skala. Samtidig vil der være den samme difference imellem alle tal. 7-trins-skalaen bliver kritiseret for at have forskellige spring imellem karaktererne, blandt andet 4-7-10, der har større betydning end 10-12.

Ifølge Nils Karl Sørensen vil 12-talskulturen ændre sig ved at vende skalaen om. Forskellen er, at i denne skala vil studerende starte fra 0 point og arbejde sig op efter 100, hvorimod 7-trinsskalaen fratager den studerende point for hver fejl, der bliver begået.

“Det giver mening at vende skalaen om, så den bedste karakter er ét, for så handler det ikke om at begå fejl, men derimod at klare sig bedst muligt,” siger han.

Har vi brug for en skala? 

I nogle tilfælde kan karakterer gøre mere skade end gavn. Derfor skal der være fokus på, hvordan vi anvender karakterer til at fremme læring hos studerende. Det mener Johan Hedegaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF):

“Det handler om, at karakterer skal understøtte læring frem for at opdele studerende i gode og dårlige. Man skal ikke tro, at det at ændre karakterskalaen løser alle problemer med mistrivsel og stress. Det gør det ikke”.

Ifølge Johan Hedegaard og DSF bør der i stedet være fokus på udtalelser og feedback, da det vil give studerende en bedre forståelse for, hvad de kan forbedre.

“Det er veldokumenteret, at det mest optimale er enten at give færre karakterer og mere feedback eller give feedback sammen med karaktererne,” siger han.

DSF havde en ekspert med i kommissionens rapport om 7-trinsskalaen. Formanden mener, de kan være fint tilfredse. DSF fokuserede på, at det ikke er nok at have en debat om, hvilke tal vi bruger. I stedet bør vi have debatten om, hvordan systemet bruger karakterer.

“Det er vores oplevelse, at vi bruger karakterer for ukritisk, og fordi det er det billigste alternativ,” siger formanden.

DSF kæmper for at skabe et bedre studieliv ved at kæmpe for færre karakterer og ændre konkurrencekulturen blandt studerende.

Undervisning frem for karakter

Nils Karl Sørensen foreslår, at man som underviser bør sætte sig i de studerendes sted, så man forstår, hvad de studerende motiveres af og kan bruge det som rettesnor til undervisningen.

Både lektor hos SDU Nils Karl Sørensen og formand for DSF, Johan Hedegaard, er enige om, at uddannelsessektoren er blevet forsømt de seneste år i forhold til finansiering fra siddende regeringer. Johan Hedegaard opfordrer til at tænke mere på studerendes velvære, da det nuværende system presser mere, end det skaber læring. Han siger:

“Der er kæmpe problemer. Vi kan se, at mistrivsel på alle parametre kun går den forkerte vej. Flere og flere studerende føler sig pressede og ensomme i hverdagen. Det skyldes, at vi har et uddannelsessystemet, der bliver mere konkurrencepræget, og der spiller karakterer en væsentlig rolle”.

Nils Karl Sørensen og Johan Hedegaard ønsker at give mulighed for mere feedback og færre karakter, da det forbedrer studerendes læring. For en ny skala løser ikke kampen imod karakterræset, men måske er det et skridt i den rigtige retning for det bedre uddannelsessystem.

Jakob Haahr Rasmussen

Studerer til dagligt kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Emdrup.

Back To Top
×Close search
Search