skip to Main Content

Sprog

Thousands of vendings – København, Fyn og Jylland

De Nattergale sang den for mange år siden, og de synger nok den samme vending igen i år. Det betyder at julen nærmer sig, og flere skal hjem til familien. Vi på Studenterbrød finder de lokale vendinger frem til dig – så du er klædt på til at kommunikere med enten den københavnske, fynske eller jyske familie.

”Vil du hav æ rovmælmæ?” Spørger min jyske bedstemor

”Undskyld – hvad?” siger jeg blankt.

”Æ rovmælmæ?” gentager hun

Jeg kigger desperat efter svar fra min far.

”Det betyder en rugbrødsmad,” griner han.

”Nåååå”.

Det bliver nemt pinligt at møde familie eller venner, når der opstår misforståelser med det danske sprog – Så her er nogle klassiske sproglige misforståelser til julen.

Den københavnske

Husk at drikke morgenkaffen. For hvis man kommer langvejs fra, så skal der meget energi til at nå op på sjællændernes niveau. Tænk godt over dit første ord om tantes gave. Når du pakker den tredje middelmådige sweater op, så husk det tydelige tandsmil. Den er aldrig bare fin eller flot – overdriv med ord som skøn eller lækker.

Så slipper du for spørgsmålet, om noget er galt og ”uha, den kan altså byttes, jeg synes bare…”. En god vane er, at hvis du synes noget er godt, så synes sjællændere, at det er skønt – giv den altid lige det ekstra.

Erkend, at der er ord som ikke virker, når du kommer over broen – ord som ”trøffel, forfest og kavt”. Find her flere jyske ord, der mister betydning, når du kommer øst for Storebælt – så er du sikker på at være klædt pænt på til djævleøen

Den fynske

Fyn er fin, som de siger – det gælder også sproget ”ig’åsda”.

Det er Jul og 2020 har været et langt år. Og du trænger nok mest af alt til at komme hjem til familien for at slappe af. Alligevel tager du dig sammen til at hjælpe familien med madlavningen, men da du kommer ind i køkkenet, bliver der råbt ”Fla’ u!”
Du når lige akkurat at dukke dig for kartoflen, der kommer flyvende.

”Hvorfor sagde I ikke noget?” spørger du desperat.

”Fla’ u! Det betyder, at du skal skynde at dukke dig – du er da ikke kommet for at flade den ud,” griner din bedstemor.
Du bliver irriteret, men det er vel jul, så du bliver i køkkenet.

”Kan du ikke lige pærer sovsen?” spørger din bedstefar

Men den har du heller ikke hørt før – du kigger dumdristigt efter pærer i køkkenet.

Din bedstemor når at se din forvirring og siger ”du skal bare røre i sovsen”.

Nååå siger du, mens du tænker ”gid jeg havde læste denne artikel færdig – så havde jeg vidst det”.

Den jyske

Julefrokosten med vennerne hjemmefra endte lidt senere end planlagt. Derfor bliver du nødt til at ringe til onkel og sige, at du kommer for sent.

”Har du nu været ude at gå tværmarker igen?” spørger han som det første, da du kommer.

”Tværmarker? Nej – jeg var bare sammen med nogle venner,” svarer du.

”Det er jysk for, at du er sent ude med vennerne,” siger han med et grin, ”kom du bare indenfor”.

Da du kommer ind ad døren, håber du nok mest af alt bare på medlidenhed, men det eneste du kommer til at høre er:
”Ka’ du vær kårl om æ nawt, ka du ow vær en kårl om æ daw.”

Du sætter dig tavst ned ved siden af fætter, som trods alt giver dig lidt opmuntring –
”A tøws det ku’ vær møj værre”.
Det er store ord i en jysk mund – tag den med oprejst pande – og undlad at jamre for meget.

Du er nu klædt på til at komme godt igennem julen – uanset hvor du skal hen i landet. Og ellers kan du lege med i KS julekalender over Instagram, hvor der hver dag vil komme et nyt spørgsmål om din fagforening, juletraditioner eller kommunikation og sprog.

Jakob Haahr Rasmussen

Studerer til dagligt kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Emdrup.

Back To Top
×Close search
Search