skip to Main Content

Tips & Tricks

3 tips: Få råd til mere uden budget

Det lyder næsten som en kliché af et nytårsforsæt: I år vil jeg lave et budget, og jeg vil ikke have underskud på kontoen, en uge før SU’en tikker ind. Det går sjældent sådan. Her er lidt hjælp på vejen, så det ikke bare bliver endnu et nytårsforsæt, der ikke holder.

Vi har nok alle tænkt på, at det kunne være en god idé at lave et budget. Men alligevel får vi aldrig taget os sammen til at få det gjort. For hvad nu hvis der pludselig var et godt tilbud? Eller hvis dine venner spurgte, om I skulle have en enkelt øl, som blev til en dyr aften? Eller din cykel beslutter sig for at punktere tre gange på en uge?

SU’en rækker sjældent ret langt – men den kan nå lidt længere med disse tre simple tips, der hjælper dig med at spare penge, uden at du skal bruge tid på at lave et budget.

Undgå de månedlige abonnementer

Det lyder altid indbydende at have både et periodekort, Spotify, Fitness, Netflix og så videre. For det er aldrig det alene, der ryster økonomien. Men når vi begynder at have det ene og det andet, så er der pludselig ikke overskud til at gå ud med vennerne eller betale for studiebøgerne.

Husk, at du kan spare penge på dine bøger til studiet! Du får 20 procent rabat på bøger hos Samfundslitteratur – læs mere her.

Abonnenterne løber hurtigt op – så et godt råd er at undgå at være tilmeldt alt på samme tid. Måske du kan se, om du kan udskifte fitness med løbeture, periodekortet med cyklen eller Netflix med en af de mange DR-serier. Tænk over, hvad der virkelig er vigtigt for dig – for måske vil det at fjerne et abonnement gøre, at din bankkonto er glad sidst på måneden.

Undgå en bytur om måneden

Er der noget en pandemi kan lære os, så er det, at vi sparer penge ved at undgå fester og dyre byture. Det lyder måske sjovt – men at sige nej til én bytur om måneden er faktisk et værktøj, som reelt bliver en af de mest effektive måder at spare op på.

Undgå at se det som et gammelmandsprincip – for det ene nej giver dig mulighed for at lave så meget andet. Bare det at sige nej en gang om måneden, vil nemt kunne give dig omkring 200 kroner mere om måneden, hvilket er 2400 kroner om året.

2400 kroner kan give:

  1. En tur sydpå – når vi igen må rejse. Vi glæder os alle!
  2. To års indboforsikring hos Tryg igennem medlemsbutikken. Se her.
  3. Flere oplevelser som biografture, koncerter eller sport – få op til 25 procent her.

Tjen op til 600 kroner gratis på to minutter

Det er næsten det nemmeste, du kan gøre som studerende med en opsparing. Opret din konto hos Lån og Spar, som er en af de mest attraktive banker for os studerende. Vi får nemlig en rente på tre procent på studiekontoen for de første 20.000 kroner.

Helt konkret betyder det, at du ved at skifte bank, vil gå fra at tjene måske 0 kroner i rente til at tjene op til 600 kroner. Du kan kontakte Lån og Spar gennem appen Zapp eller læse mere her.

Hvis disse tips som at droppe abonnementer, en enkelt fest og at skifte bank er for triste og grå, så har vi her lavet en guide til, hvordan du laver et budget, der giver dig et overblik over dine penge.

Jakob Haahr Rasmussen

Studerer til dagligt kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Emdrup.

Back To Top
×Close search
Search