Skip to content

Grammatisk hjælp

Guide: Sådan sætter du komma

For nogle er det at sætte komma det rene barnemad, mens det for andre skaber store frustrationer. I denne artikel får du nogle kommaregler, som du kan støtte dig til, hvis du gerne vil blive bedre til at sætte komma.

Du kan sætte komma på to måder, og du må selv bestemme, hvilken du gør brug af. Dansk Sprognævn anbefaler dog, at du gør brug af den samme type indenfor samme tekst.

  1. Med startkomma (det grammatiske komma)
  2. Uden startkomma (det nye komma)

Helsætninger og ledsætninger

En helsætning kan typisk stå for sig selv, hvilket en ledsætning ikke kan. Du kan finde ud af, om det er det ene eller andet ved at indsætte ’ikke’ i sætningen. I helsætninger står ’ikke’ efter det finitte verbum, og i ledsætninger står ’ikke’ før det finitte verbum.

Eksempel på helsætning: Jeg sidder (ikke) på læsesal.

Eksempel på ledsætning: fordi jeg (ikke) glemte mine bøger.

Hvis du sætter startkomma, skal der være komma, når en helsætning eller ledsætning begynder.

Eksempel: Jeg tager toget til universitetet, fordi min cykel er blevet stjålet.

Komma foran ’at’?

Hvis du bruger startkomma, og du er i tvivl, om der skal være komma foran ’at’, kan du gøre brug af kryds og bolle, som du nok kender fra folkeskolen. Der skal kun være komma foran ’at’, hvis du har et sæt kryds og bolle rundt om.

Eksempel med startkomma: På universitetet lærer (o) du (x), at det (x) er (o) vigtigt at være forberedt til forelæsningerne.

I sætningen sættes der ikke komma foran nummer to ’at’, fordi det efterfølgende ord, ’være’, er et verbum. Desuden er der ikke udsagnsled og grundled i sidste del af sætningen.

Bruger du ikke startkomma er hovedreglen, at der ikke sættes komma foran at, der, som og hv-ord.

Eksempel uden startkomma: Du skal ikke være bange for at du ikke når din eksamen.

Dette er faktisk den eneste forskel mellem med og uden startkomma, og de næste regler er derfor gældende for begge kommatyper.

Komma ved opremsning

Hvis du laver en opremsning, skal du sætte komma mellem de forskellige dele, men ikke før ’og’. Det gælder dog ikke, hvis den efterfølgende sætning er en sætning for sig.

Eksempel uden komma foran ’og’: Jeg tager min computer, lommeregner og kuglepen med.

Eksempel med komma foran ’og’: Kathrine læser, Emilie sover, og Ida spiser.    

”Ida spiser” er altså en sætning for sig, der godt kan stå alene, og derfor skal der sættes komma foran ’og’.

Afgrænsningskomma

Dette komma bruges til at afgrænse sætningsdele. Der sættes eksempelvis komma før eller efter udråb, tiltaleord og spørgende tilføjelser.

Eksempler:

Tillykke med fødselsdagen, Kathrine.

Av, det gør ondt.   

Hallo, er der nogen hjemme?

Indskudte sætninger

En indskudt sætning er kendetegnet ved, at hovedsætningen stadig er sammenhængende og giver mening, hvis den indskudte sætning bliver fjernet. Hvis du gør brug af en indskudt sætning, skal du sætte komma omkring den.

Eksempel: Min veninde, som læser økonomi, hjælper mig med at sætte komma.

Her fungerer sætningen ”Min veninde hjælper mig med at sætte komma” altså fint, selvom den midterste del, som er den indskudte sætning, bliver fjernet.

Komma omkring appositioner

Appositioner er ofte parentetiske indskud, der forklarer eller underbygger et kerneled, og du skal sætte komma rundt om appositioner.

Eksempler:

Den største danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg.

Fenol, den dødsensfarlige gift, bruges meget i industrien.

Der sættes IKKE komma omkring ikkeparentetiske udtryk, som er, når de ikke kan undværes i sætningen.

Eksempel:

Den store danske å Gudenåen løber gennem Silkeborg.

Den dødsensfarlige gift fenol bruges meget i industrien.

Imperativer

Sætninger med imperativ (bydeform) skal ses som en helsætning, hvor der er et ”skjult” subjekt. Derfor skal der sættes komma på samme måde som ved helsætninger.

Eksempel: Lav dette eksamenssæt færdigt, før du går videre til det næste.

Hvis imperativerne hører sammen som i sætningen ”rend og hop”, er det valgfrit, om du vil bruge komma eller ej, men det anbefales dog, at du undlader det.

Ønsker du at dykke endnu dybere ned i kommareglerne, kan du læse Dansk Sprognævns kommaregler lige her.

Har en bachelor i kommunikation og digitale medier og læser en kandidat i kommunikation på Aalborg Universitet i København.

Back To Top
Search