Benzintanken er ved at løbe tør blandt os studerende. Ifølge nye undersøgelser fra HOPE og UFM føler vi studerende os mere ensomme, vi stresser mere og 70 procent af studerende mener, at Corona har fjernet noget af glæden ved at uddanne sig.
Tekst / Jakob Haahr Rasmussen
Foto / Anna Shvets
Udgivet / Februar 2021
Studenterbrød har snakket med erhvervspsykolog Stine Reintoft, som har iagttaget, hvordan pandemisk stress er ved at udvikle sig. Hun beskriver, hvad der sker for os psykologisk og giver syv råd til, hvordan studerende kan overkomme de mørke dage i hverdagen.
Pandemisk stress
Stine Reintoft pointerer, at pandemisk stress ikke er en farlig form for stress eller diagnose, men derimod et reaktionsmønster, som hun har bemærket ud fra sine egne erfaringer som psykolog.
Ifølge Stine Reintoft oplevede vi i første bølge, hvordan mennesker i en krisesituation manifesterer en stor mængde energi for sammen at komme igennem det. Men når vi er isoleret og har restriktioner i så lang en periode, som vi har haft det nu, vil det ramme vores optimisme og evne til at håndtere situationen.
”I anden bølge er energien brugt op, og vi er udmattede oven på den første kraftanstrengelse. Derfor ser vi nu træthed og også mangel på motivation,” siger Stine Reintoft og fortsætter:
”Mange oplever at have kort lunte, fordi de er pressede af ængstelse og bekymringer på et mere eksistentielt niveau. Der er meget uvished, som vi skal håndtere, og vi kan måske se konkrete aftaler og forløb smuldre for næsen af os. Det gør os matte og handlingslammede. Alt det er psykologiske konsekvenser af at gennemleve en pandemi. Vi kan kalde det for pandemisk stress”.
Pandemisk stress kobles til ændringen i vores daglige vaner og de normale strukturer rundt om os.
”Adfærdsforskere siger, at vi ændrede cirka 40 procent af vores vaner overnight. Det kræver mental energi, fordi vaner og rutiner psykologisk set er noget, der ordner vores hverdag, giver forudsigelighed og tryghed,” siger Stine Reintoft.
Solen skinner kun nogle gange
Vores mentale helbred i pandemien kan være som en mønt, der flippes. Den ene dag føler du glæde, solen skinner, og du ser et lys for enden af tunnelen. Dagen efter eller måske bare en time efter, kan du tænke, ’hvad hvis jeg smitter min familie, jeg savner mine venner, og det hele er også bare en mørk og trist tid’.
Ifølge Stine Reintoft skal man turde vise sin sårbarhed, og snakke med nogen man har tillid til.
”Det er normalt at have humørsvingninger. Der er dage, hvor vi er ovenpå og optimistiske og dage, hvor vi oplever, at gejsten og motivationen er væk. Det er almindeligt under en pandemi.”
Sådan gør du på de mørke dage
Efterhånden er vi nok alle nået til det punkt, hvor vi har prøvet lidt af hvert for at finde tryghed i de nye vaner. Ikke alle finder svaret på de mørke dage, og det kan nemt føre til en følelse af ensomhed og retningsløs frustration.
Ifølge Stine Reintoft kan ensomheden gnave, og det kan gøre, at bekymringer vokser og tanker som ’bliver det nogensinde godt igen’ kan ramme: Hvad med min uddannelse og min økonomi?
Bekymringer for fremtiden kan tage overhånd, når vi ikke deler vores tanker med andre.
Stine Reintofts råd til at undgå pandemisk stress:
-
Del dine tanker om stort og småt med nogen, du har tillid til – ræk ud
-
Lav flere telefonopkald fremfor kun tekstbeskeder – inspiration kommer ofte fra uventede steder/personer
-
Lav et inviterende og hyggeligt fysisk arbejdsmiljø – undgå at studere i sengen
-
Hjælp fordybelsen på vej ved at slå notifikationer fra din telefon (prøv med 30 minutter til en start)
-
Hold fast i de sunde vaner nu - bevægelse og sund mad giver energi
-
Mindsk skærmtiden, så du ikke både er på skærm i studietiden og i fritiden – det kan give hovedpine og stresse hjernen
-
Gå en tur med en ven eller bare en, du kender fra studiet – frisk luft gør godt!