skip to Main Content

Det gode studieliv

“Der er lys for enden af tunnelen”

Den mørke tid med vinter og restriktioner er i takt med den begyndende genåbning ved at nå til vejs ende, og det bringer et håb om, at der er lys for enden af tunnelen. Ordsproget bruges ofte, fordi det skaber et håb om normaliseringen fra pandemien. Ifølge erhvervspsykolog Stine Reintoft skal vi studerende prøve at nuancere samtalen, hvor vi både tør snakke om håbet men også udfordringerne i en svær tid.

Min ven ringede den anden dag. Han blev kandidat i sommer og landede nyt job per 1. december. Siden har han mødt ind én enkelt gang for at hente sin computer, og fortsat kun mødt enkelte af sine kollegaer.

Da jeg spørger, hvordan han har det, svarer han med håb i stemmen:
“Jamen det er hårdt. Jeg sidder og kigger i en skærm hele dagen og kan nogle gange føle, at jeg er i vejen for mine kollegaer. Ved problemer skal jeg sende mails eller beskeder over teams, om jeg kan forstyrre dem med et spørgsmål. Men det skal nok gå – jeg holder ud”.

Han overbeviser mig ikke helt, for efterhånden er det så normalt at sige ”at man holder ud, for der er lys for enden af tunnelen,” men hvorfor bliver det optimistiske ordsprog brugt så meget i en tid, hvor ingen reelt kan vide, hvornår den normale hverdag vil vende tilbage?

Et billede af optimisme

Ordsproget ”der er lys for enden af tunnelen” er en måde at udtrykke, at der er håb forude. Igennem en periode, hvor vi alle er pressede og måske stressede, bruger vi de gamle ordsprog, fordi det giver os håb og tro på, at det bliver normalt igen. Det siger erhvervspsykolog Stine Reintoft og uddyber:

”På arbejdspladsen vil man gerne sige, at det går godt, og jeg klarer mig egentlig meget fint – og det er normalt. For når der er en større forandring som en pandemi, så søger vi normaliseringen i vores dialog med hinanden,” siger hun.

Det kan ifølge Stine Reintoft være utrolig godt for os mennesker at have ordsprogene, der giver billeder af optimisme og håb. Det bliver først et problem, hvis dialogen aldrig bliver nuanceret. Vi har brug for at kunne se lyset for enden af tunnelen, men også for de relationer, hvor vi kan få lov til at sige, at vi er udfordret eller bare dele vores tanker.

Og det er vigtigt, at der imellem os studerende er dialog om håbet for normaliseringen, men studerende skal huske at nuancere dialogen ved at dele tanker om den hårde tid. – for ingen kan fortælle, hvornår vi får den normale hverdag tilbage.

Det er ikke kun psykologen, der skal tage dialogen

Nogle gange skal der være mulighed for at række hånden ud til en bekendt og sige ”jeg synes bare, det er virkelig hårdt,” uden, at der behøver at komme gode råd den anden vej.

Det kan ligeså godt starte ved en selv, selvom det kan være svært at fortælle, at man er udfordret eller stresset. Men du kan prøve at nævne det for en, du har tillid til, udelukkende med det formål at få lov til at dele dine tanker.

Ifølge Stine Reintoft er dialog et af de bedste våben mod negative tanker, og hun håber, at corona har hjulpet os til at turde åbne op.

”Det, jeg håber er, at det ikke kun er psykologen, der får disse tanker frem. Jeg håber, at vi bliver gode til at spørge ind til hinanden eller vove at sige ’jeg synes godt nok, det er slidsomt, eller jeg har bare brug for en snak”.

Studenterbrød fokuserer på, at studerende skal have det gode studieliv selv under en pandemi. Vi har tidligere dækket, hvordan du sikrer din motivation under corona og syv gode råd til at undgå pandemisk stress. 

Udover at læse om hvad du kan gøre, så kan du tilmelde dig webinaret – “Sådan fastholder du din viljestyrke, motivation og fokus under corona”.

Jakob Haahr Rasmussen

Studerer til dagligt kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Emdrup.

Back To Top
×Close search
Search