skip to Main Content

Arbejdsmarked

Det kan du forvente at få i løn

Hvad ville du svare, hvis din kommende arbejdsgiver spurgte: ”Hvad forventer du at få i løn?”. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvad en fair løn er – særligt når du som studerende har meget lidt eller ingen erfaring med lønforhandling. Det er her, KS’ lønberegner kommer ind i billedet.

Da KS-medlem Simone fik tilbudt et studiejob, var hun i tvivl om, hvad hun skulle svare, da hendes chef spurgte, hvad hun forventede at få i løn.

– Jeg havde ingen idé om, hvad der var en fair løn i en stilling som den, jeg blev tilbudt.

Hun gik i gang med at undersøge, hvad normallønnen er for en kommunikationsstuderende i hendes stilling og fandt ud af, at hun kunne bruge KS’ lønberegner.

– Det var et godt udgangspunkt for at forhandle løn. Selvfølgelig snakkede jeg med mine veninder om det, men lønberegneren fra KS gav noget konkret at tage udgangspunkt i, fortæller Simone.

Hvad er KS’ lønberegner?

Kommunikation og Sprog laver hvert år en omfattende lønstatistik, hvor løngennemsnittet for medlemmer i forskellige stillinger, med forskellige niveauer af erfaring og i forskellige brancher bliver beregnet.

Eksempel på resultat af lønberegner for kandidatstuderende med et studierelevant job i det private. Lønberegneren kan også benyttes i forbindelse med ikke-studierelevant arbejde.

Statistikken resulterer i en lønberegner, som giver dig et indblik i, hvad andre med samme faglighed som dig får i løn, frynsegoder og lønpakker.

Eksempel på resultat af lønberegner for kandidatstuderende med et studierelevant job i det private. Lønberegneren kan også benyttes i forbindelse med ikke-studierelevant arbejde.

Prøv selv lønberegneren her.

Derfor skal du bruge lønberegneren som studerende

Som studerende skal du huske, at du ofte kan forhandle lønnen i dit studiejob, og at du skal passe på med ikke at prissætte dig selv for lavt. Det mener forhandlingschef i Kommunikation og Sprog, Jacob Suhr.

– Hvis du bruger lønberegneren, undgår du at skyde forbi, hvad en rimelig løn er for dig. Muligheden for at se, hvad andre studerende får i løn, er et godt pejlemærke for, hvad du selv kan og bør forvente. Du kan endda henvise til selve statistikken til lønsamtalen, når du argumenterer for, hvad du kan bidrage med til virksomheden, siger Jacob Suhr.

Simone anbefaler også andre studerende at gøre brug af lønberegneren:

– Jeg vil klart anbefale andre studerende at bruge KS og lønberegneren, hvis de havner i samme situation som mig. På den måde ender man ikke med at arbejde for billigt, og man kommer heller ikke til at skyde alt for højt.

Hvad får du i løn?

Lige nu er Kommunikation og Sprog i gang med at lave årets lønstatistik. Den kan du bidrage til ved at bruge fem minutter på at besvare det spørgeskema, som du modtog på mail den 28. april – du deltager samtidig i konkurrencen om fire supergavekort på 1.000 kroner. Og du kan deltage lige meget, om du har et studierelevant eller ikke-studierelevant job, eller om du ikke har et job.

Find ud af, hvad andre medlemmer af Kommunikation og Sprog gennemsnitligt får i løn med lønberegneren fra 2020 her.

Line Beierholm Skydsgaard

Studerer Cognition & Communication på Københavns Universitet og har en bachelor i kommunikation og engelsk fra Roskilde Universitet.

Back To Top
×Close search
Search