Kaffen er i kog, søvnen mangler, og du har måske ikke meget overskud tilbage. Så blev det endnu en gang tid til eksamen, og det kan for flere studerende betyde bekymring, nervøsitet eller stress. Men ifølge psykolog og metakognitiv terapeut Stina Knudsen er der værktøjer, som du kan bruge til at kontrollere dine tanker og komme bedre igennem dine eksamener.
Tekst / Jakob Haahr Rasmussen
Foto / Andrea Piacquadio
Udgivet / Juni 2021
Det starter som et myggestik. Så kommer der måske et til, og du begynder at klø i myggestikket. Pludselig føles det, som om du ikke kan stoppe med at tænke på de efterhånden mange myggestik, som kløer mere og mere. Du bliver ved, og til sidst kradser du hul, så det begynder at bløde.
Sådan fungerer det også, når du bekymrer dig, fortæller psykologen Stina Knudsen, der har speciale i metakognitiv terapi.
”Det starter med en negativ tanke, som er dit myggestik. Så kommer der måske en til, og du begynder at klø i det for at håndtere og løse dine tanker. Pludselig kan det føles, som om du stiller dig selv flere spørgsmål, end du kan nå at svare på. Det er punktet, hvor der går hul på myggestikket, fordi du har bekymret dig, så du er endt med stress,” siger hun.
Hvad er bekymring?
En negativ tanke er ifølge Stina Knudsen noget, vi ikke kan styre, og det er en automatisk mekanisme i hjernen, som vi alle har. At bekymre sig er at håndtere eller forholde sig til en negativ tanke, som hjernen automatisk har lavet.
Psykologen lægger vægt på, at det ikke er de negative tanker, som gør, at studerende bekymrer sig. Det er i stedet vores forhold til vores bekymringer. Det kan være, at du tænker: ”Jeg klarer min eksamen bedre, hvis jeg har gennemtænkt alle mulige scenarier”.
Hvis den tanke udvikler bekymring, kan det give ubehag, søvnløse nætter og tage din koncentration fra læsningen. Spørg dig selv, hvor hjælpsom bekymringen er, hvis du gerne vil være mere rolig og bedre forberedt til eksamen?
Ifølge Stina Knudsen er svaret: ”Nok ikke særligt hjælpsom – tværtimod”.
Pas på eksamenstankerne
Psykologen Stina Knudsen fortæller, at der konstant opstår negative tanker i løbet af en eksamensperiode. Her skal du som studerende være opmærksom på, om du behøver at besvare alle tanker på samme tid. Måske kan du udskyde dem og svare senere. Det vil ifølge hende give ro, fordi du vil undgå unødige og langvarige bekymringer.
De metakognitive redskaber kan være en stor hjælp til at minimere bekymringerne, fordi du kan tøjle dine bekymringer for eksamen. Når den negative tanke opstår, skal du lade den ligge og vende tilbage til det, som du skal fokusere på.
”Det er ligesom myggestikket. Det forsvinder ikke, selvom du beslutter dig for ikke at bekymre dig. Men fordi du lader være med at klø, så bliver det ikke lige så ubehageligt, som hvis du bekymrer dig,” siger Stina Knudsen.
Dit værktøj imod bekymring
Hele ideen om at styre bekymringer starter ved en triggertanke, som er den første negative tanke, du bekymrer du over. Du skal prøve at opdage den triggertanke, før du har kradset hul. Derfor skal du prøve at lægge mærke til, at tanken opstår og derefter afgøre, hvornår du skal tage dig af den.
Psykologen råder til at udskyde videretænkning af triggertanker ved at have din egen ”bekymringstid”.
”Det er et tidspunkt på dagen, hvor du håndterer de tanker, der er nødvendige. Det vil sige, fra 17 til 17.30 kan du bekymre dig om dine tanker. Dermed ikke sagt, at tanker ikke kan opstå i løbet af hele dagen, men du håndterer dem kun i din bekymringstid,” siger Stina Knudsen.
Det er okay at være nervøs
Stina Knudsen har et godt råd til dagen inden eksamen: ”Du skal beslutte dig for at fokusere på andre ting end eksamen. Selvom du er nervøs, skal du prøve at fokusere på et spil, noget mad eller noget andet,” siger hun.
Ifølge Stina Knudsen er nervøsiteten forventelig og forståeligt inden eksamen. Problemet opstår, når du samtidig bekymrer dig. Stina fortæller, at studerende får mere energi og klarer sig bedre, når de er nervøse. Modsat dræner bekymringer dine energidepoter og kan forårsage både stress og angst.
Det hele handler om kontrol af dine tanker. DR har i den seneste tid vist studier, hvor flere unge benytter sig af medicin for at terpe eller dulme nerverne for at klare sig bedre til eksamen. Men det udskyder kun problemet til senere ifølge psykologen, som håber flere vil benytte sig af redskaberne fremfor medicin til at styre bekymringer og tanker i hverdagen.
Hvis du ønsker at høre mere, afholder Kommunikation og Sprog et kursus i samarbejde med Stina Knudsen, der lærer dig at tøjle bekymringer i hverdagen.