skip to Main Content

Studieliv

Er du i tvivl, om du har valgt det rigtige studie?

Det er helt naturligt, at du kan være i tvivl om dit studievalg, og hvis du har det sådan, er du helt sikkert ikke den eneste. Der kan være forskellige grunde til din usikkerhed, og det kan være svært at finde ud af, hvorfor tvivlen er opstået. Her får du gode råd fra psykologen Sara Alsing.

Sommeren er en oplagt periode, hvor du kan overveje din situation, for her har du tid til at trække stikket og komme væk fra bøgerne. Mærk efter, om du glæder dig til at komme tilbage, eller om studiet hænger dig ud af halsen.

Sara Alsing er psykolog ved Studenterrådgivningen, der er et gratis tilbud, hvor studerende på videregående uddannelser blandt andet kan få rådgivning i studieteknik, eksamensangst og studiestart.

Ifølge hende er studietvivl forbundet med skam, fordi mange studerende går med tankerne selv:

”For nogle kan tvivlen være små tanker, der dukker op hist og her, og for andre kan det blive værre og give ondt i maven, tankemylder og give folk svært ved at sove. Uanset hvad, så er det en rigtig god ide at snakke med folk om det”, fortæller Sara Alsing.

I Kommunikation og Sprog har vi netop gennemført en ny undersøgelse, hvor over 300 kommunikations-, sprog- og marketingstuderende har svaret på spørgsmål om deres studieliv, blandt andet om de er tilfredse med deres valg af studie. Den viser, at 15 % af de studerende ville skifte uddannelse, hvis de kunne.

Så hvad skal du som studerende gøre, hvis tvivlen opstår? Og hvad kan du gøre for, at du kommer til at tage en beslutning, der er den rigtige for dig?

Fem typer af tvivl

Sara Alsing opdeler studerende med tvivl i fem typer. Du kan måske genkende dig selv i én eller flere af dem og forstå, hvorfor du kan komme i tvivl om dit studievalg.

Studerende, der har forestilling om, at de skal ind på drømmestudiet

Hvis du hører til denne gruppe, har du set frem til endelig at møde dine medstuderende, fordi de har samme interesser, som du selv har. Du har måske gået i gymnasiet, hvor du havde nogle fag, som ikke alle fangede din interesse, og nu skal du ind et fagfællesskab med folk med samme interesse som dig.

”Derfor har mange en forventning om, at det kommer til at gå godt socialt, fordi de nu møder nogle, der er som dem”, siger psykologen.

Hun fortæller, at studerende kan opleve, at de ikke klarer sig så godt, som de havde forventet, eller at de alligevel ikke falder så godt til socialt, som de havde håbet, og derfor bliver denne gruppe skuffede, når deres idealforestilling brister.

Studerende, der ikke har en specifik studiedrøm

Du hører måske til denne gruppe, hvis du ikke føler dig kaldet til et bestemt studie, men har valgt det ud fra, hvad der kunne lade sig gøre med dine karakterer blandet med nogle af dine interesser.

Hvis du spejler dig i dine medstuderende, der virkelig føler sig kaldet til dét studie, kan du få en følelse af, at du ikke passer ind og tanker som ”Er jeg så det rigtige sted, eller skal jeg lede dybere efter min drøm?” kan opstå.

Studerende, der danner en idealforestilling om at være en god studerende

Idealbilledet af en god studerende kan både være forestillingen om, hvordan man studerer: at man bør læse alt, have et stort socialt netværk på studiet, et fedt studiejob, klare sine eksamener godt, og det kan også gå helt ned til dresscode.

Studenterrådgivningen oplever, at mange studerende føler, at de ikke kan leve op til deres egne eller andres forventninger, og derfor opstår tvivlen.

Studerende, der ikke ser sig selv i et bestemt fag i fremtiden

Du kan måske genkende dig selv i denne gruppe, hvis du er på et studie, hvor du ikke kan se dig selv arbejde med faget resten af dit liv.

Studerende, der føler sig tvunget til at bruge deres snit

Hvis du føler, at du har brugt dit snit til at komme ind på en bestemt uddannelse uden, at det er i tråd med dine ønsker og værdier, kan du muligvis genkende dig selv her.

”Studerende fra denne gruppe kan blive påvirket af andres forventninger om, at de skal bruge deres 12-taller til noget, som ikke alle kan gøre”, siger psykologen.

Hvornår er du i tvivl?

”Ofte er studerende ikke i tvivl hele tiden, og for nogle vil tvivlen opstå indimellem. For andre studerende kan det køre konstant i tankerne, og det kan påvirke, hvordan de har det”, fortæller Sara Alsing.

Hun foreslår, at studerende skal overveje, om det er i specifikke situationer, de kommer i tvivl. Er det eksempelvis hvert år op til eksamen, eller er der et særligt svært fag dette semester, som gør, at du ikke føler dig tilpas?

Tænk over, om det er dine egne stemmer, der fylder, eller om der er nogle forældrestemmer indover. Altså om det er en ydre eller indre motivation, du har for at læse på din uddannelse.

”Det er selvfølgelig langt nemmere sagt end gjort, og det er svært at gå med alene. Det kan i nogle tilfælde være nemmere at tale med andre, der er neutrale”, siger psykologen.

Hvorfor er tvivlen skamfuld?

Sara Alsing ser et paradoks i, at vi normalt i den akademiske verden, bliver trænet til at stille os kritiske og turde stille spørgsmål. Men lige så snart det handler om vores studievalg, så kan det for mange studerende virke enormt skamfuldt at være i tvivl.

”Normalt er det en styrke at kunne se fordele og ulemper, men her bliver det skamfuldt, og man tør ofte ikke tale med andre om det. Man er bange for andres tanker, og fordi vi er skamfulde omkring det, får skammen lov til at vokse”, fortæller hun.

Hvis du er i tvivl, om du har valgt det rigtige studie, kan du kontakte Studenterrådgivningen.

Kirstine Stagis

Har en bachelor i kommunikation og digitale medier og læser en kandidat i kommunikation på Aalborg Universitet i København.

Back To Top
×Close search
Search