Er du usikker på om, du kan tillade dig at kræve mere i løn? Er du i tvivl om, hvor meget du burde få i løn? Og er du generelt bange for at snakke åbent om penge med din arbejdsgiver? Alle har ret til at lønforhandle med deres arbejdsgiver. Derfor giver KS’ forhandlingschef Jacob Suhr værktøjer til dig, der gerne vil have mere i løn.
Tekst / Jakob Haahr Rasmussen
Foto / Dorien Monnes
Udgivet / Oktober 2021
At forhandle løn kan være en svær disciplin, og mange KS-medlemmer henvender sig derfor om netop det. Det kan være udfordrende som studerende at værdisætte sig selv og forstå, hvordan lønforhandlinger fungerer, for de færreste har prøvet det før.
Her får du 9 tips til at blive bedre til at forhandle løn.
Det handler om erfaring
Ifølge Jacob Suhr er det vigtigt, at du prøver det af. Hvis du skal løbe et maraton, er det nødvendigt, at du kan løbe fem kilometer, før du løber et helt maraton. Det samme gælder for lønforhandling; lad være med at forvente at mestre kompetencen første gang, du prøver. Det handler først og fremmest om erfaring.
Brug lønberegner
Kommunikation og Sprog har udarbejdet en lønberegner, som giver dig et billede af, hvad der er det normale lønniveau afhængig af hvad du studerer, hvad du arbejder med, og i hvilken branche du er i. Men det er ikke det stærkeste argument for en lønstigning ifølge forhandlingschefen.
”Det handler om at have konkrete argumenter helt tæt på jobbet. Det er et dårligt argument at sige, du kan se, hvad andre studerende får i gennemsnitsløn, for så siger modparten måske, at det gør du ikke her. I stedet skal du sige, at du har arbejdet i praktik, skrevet semesterrapport, eller hvordan du konkret er kvalificeret til jobbet og lønnen, du kræver. Brug lønstatistikken som referencerammen for dine konkrete argumenter,” siger Jacob Suhr.
Jacob Suhr understreger, at der er forskel på løn og vilkår afhængig af, om du har studiejob i det offentlige eller det private. Bliv klogere på dét på KS’ hjemmeside – Løn i studejob
Lav en forhandlingsliste
Når du har tjekket lønberegneren, kan du med fordel stille dine ønsker op som forberedelse, så du har forskellige elementer at gå videre med til samtalen. Det handler om at udvide forhandlingsrummet, så du ikke bare stopper, hvis du har fået et nej. Spørg om virksomheden tilbyder en gratis frokostordning, et fitnessabonnement eller andre kreative goder, som vil kunne hjælpe dig.
Forhandlingschefen Jacob Suhr siger:
”Lønnen er det vigtigste. Du kan jo ikke betale din aftensmad med et fitnessabonnement. Men når du ikke kan komme videre med lønnen, kan det give mening at forsøge at få andre goder, som kan supplere lønnen”.
Argumentér sagligt og fagligt
Måske er du bange for samtalen om løn, så sørg bare for at argumentere sagligt og fagligt. Der er ifølge forhandlingschefen aldrig virksomheder, som har sagt farvel og tak til en medarbejder, alene fordi du vil have mere i løn. Tværtimod er det udgangspunktet for en forhandling.
Stil spørgsmål og lyt
Stil spørgsmål som – hvad er jeres mål for i år? Hvad er det vigtigste i virksomheden lige nu? – Lyt til deres svar, og brug det. Jo mere de fortæller, desto mere indsigt har du i, hvad deres behov er, og hvordan du med dine kompetencer kan løse opgaverne bedre end de fleste. Så undgår du samtidig at blive den irriterende type, som under hele mødet skal fortælle om egne evner. Fremfor kun at fortælle om, hvor god du er, og hvilke kompetencer du besidder, så fokusér på, hvad de mangler.
Kig på modpartens behov
Jacob Suhr fortæller, at studerende skal ’kill your darlings’ og kigge på, hvad der er vigtigst for virksomheden fremfor sig selv.
”Argumentér på deres banehalvdel og behov fremfor at vise et fremragende skoleprojekt, som ikke er relevant for virksomheden. Der er en risiko for, at man udelukkende har forberedt sig på, hvad man selv kan og vil. Problemet er bare, at det er et landskab, hvor I skal finde hinanden, og hvis I ikke finder et fælles grundlag for, hvad der er vigtigt, bevæger man I jer i hvert jeres landskab,” siger han.
Lad vær med at undersælge
Ifølge Jacob Suhr går du galt i byen, hvis du er konfliktsky eller undersælger dig selv. For han siger, at man kan godt få lidt, når man beder om meget, men det er sjældent, at man får meget ved at bede om lidt. Ved at være ambitiøs og sagligt argumenterende, viser du, at du kan og vil noget. Og det er jo dét, en arbejdsgiver leder efter. Beslut dig derfor – inden forhandlingen – et ambitiøst, men realistisk lønkrav og argumentér for, at du kan levere resultater, der matcher det.
Brug dine bekendte
Hvis du har tendens til at være nervøs inden lønforhandlingen, kan du med fordel gøre dig tanker om, hvilke spørgsmål modparten kan stille. Forhandlingschefen råder til at bruge enten venner, kollegaer eller kæreste til at lave en prøvesituation for at mindske nerverne.
”Du kan prøve samtalen af med nogle venner eller en kæreste, som skal tage rollen som lønforhandler. Tænk din kommende forhandling igennem med fokus på, hvordan du regner med, at chefen vil være, og hvad hun vil sige. Instruer så din ven eller kæreste, så han eller hun spiller chefen. Det kan godt være, at du ikke gætter helt, hvad arbejdsgiveren spørger om, men du har forberedt dig på, hvad du selv synes er sværest, og du får det under huden.,” siger forhandlingschef Jacob Suhr.
Er du i tvivl om, hvad virksomheden spørger ind til, så har KS samlet 12 spørgsmål, som du kan stille dig selv før samtalen.
Du vinder ikke altid
Du behøver ikke at være enig i udkommet af forhandlingerne, men du skal altid kunne forstå det. Hvis du føler, at du på ingen måder får noget ud af forhandlingerne, så kan du ifølge Jacob Suhr kigge på at lave aftaler ude i fremtiden. Du kan altså spørge om, hvad der skal til for fremtidige lønstigninger, hvad der er målene for det kommende år og så videre. Så har du allerede lagt grunden til den næste lønforhandling.
Hvis du er interesseret i flere råd til at få mere i løn, så læs kommunikation og sprogs 27 tips til at lønforhandle.