skip to Main Content

Studieliv

Har du styr på julen?

Nu nærmer vi os juleferien. Vi skal danse om juletræet, spise risalamande og fejre julen med familien. Der er mange måder at gøre det på, og julen rummer utallige traditioner, men når du bliver spurgt til julefrokosten, har du så styr på dem alle?

Det er svært at finde hoved og hale i julens traditioner og helligdage. Du har måske undret dig over, hvorfor vi egentlig fejrer luciadag, hvor vi synger med lys i hånden? Hvorfor danser vi om juletræet? Og hvorfor varer Hanukkah (den jødiske fest) egentlig i otte dag?

Her kommer forklaringen på, hvad nogle af traditionerne handler om, og hvorfor de fejres.

Hellige tre konger

Den 6. januar fejres de hellige tre konger, som markerer, at de vise mænd fra Østerland besøgte Jesus i Betlehem. Dagen markerer julens afslutning. Ifølge kirken er hellige tre konger altså den dag, hvor man officielt må pille julepynten ned i sit hjem og smide sit juletræ ud.

Mandelgaven

Det bringer os underligt nok til mandelgaven, som kommer i forlængelse af de hellige tre konger, hvor en fransk tradition var at lægge en bønne i helligtrekongers-kagen. Den der fik bønnen, ville, ligesom vi kender det i dag, modtage en gave eller nogle privilegier.

Men hvorfor er der så en mandel i risalamanden?

Det var først under anden verdenskrig, at risalamande blev danskernes foretrukne dessert. På grund af rationalisering brugte man nemlig flødeskum (eller alternativer til fløde, da det var en mangelvare) til at få lidt mere ud af risengrøden, hvilket blev til det, vi i dag kender som risalamande. Inspireret af den franske tradition kombineret med risalamanden opstod mandelgaven, der som bekendt gives til den, der får den hele mandel i risalamanden.

Advent

Ordet advent betyder herrens kommen, og markerer ifølge kristendommen ventetiden frem mod jul, hvor Jesus blev født julenat, og hans fødselsdag fejres den 25. december.

Adventskransen, som indeholder fire lys – ét for hver søndag i adventstiden – stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor den blev brugt under anden verdenskrig som et symbol på bedre tider.

I dag bruges adventskransen som en form for nedtælling til juletiden – og juleferien, som de fleste glæder sig til. Desuden kan december måned – specielt her i Danmark – være lang og mørk, hvorfor adventskransen bidrager med lys i en ellers mørk og kold tid.

Hanukkah

Måske har du set Friends og undret dig over, hvad Hanukkah er for en mærkelig højtid, og hvorfor den bliver nævnt i den populære TV-serie. Vi kan afsløre, at Ross’ Holiday Armadillo ikke har noget med traditionen at gøre.

Hanukkah er en jødisk lysfest, der fejres i december måned, og som markerer, at jøderne sejrede over grækerne i 164 f.Kr. Jøderne tændte ved hjælp af olie en flamme for at markere deres sejr og den brændte i otte dage. Derfor varer Hanukkah otte dage, og markeres ved indtagelse af mad, der er tilberedt i olie – herunder en form for doughnuts med syltetøj.

Luciadag

Lucia stammer fra det det latinske ord lux, som betyder lys. Sankta Lucia var en italiensk helgeninde, der bar lys på hovedet og døde som martyr.

Lillejuleaften

Aftenen før den 24. december – altså den 23. december kalder vi typisk for lillejuleaften. Lillejuleaften markerer traditionelt afslutningen på ens juleforberedelser inden juledagene og festlighederne. Tidligere skulle der slagtes, bages, støbes lys og gøres rent, hvorfor den 23. december var mere betydningsfuld, end den er den dag i dag.

I november 2021 tilføjede den Danske ordbog ordet lillebittejuleaften, som er en ny betegnelse for den 22. december.

Glædelig jul til jer alle!

Kristine Gaumitz Storm

Studerer international virksomhedskommunikation med tysk på Syddansk Universitet.

Back To Top
×Close search
Search