Kender du det, at du sidder med et tomt dokument og kigger på skærmens markør, der blinker hånligt af din manglende inspiration til at skrive? Det gør retoriker Louise Fischer-Nielsen, der her giver nogle redskaber til at kickstarte hjernens kreativitet, når den sidder fast.

Når du oplever, at du er gået i stå og trænger til en kreativ åbenbaring for at kunne komme videre med et projekt, så er retorikerens bedste råd:

”Tag en pause.  Hvis man sidder fast og bliver skriveblokeret, som vi alle gør helt naturligt, så gå en tur eller gør noget andet, hvor du kommer væk fra skærmen.  At lægge afstand til det, vi laver, giver os friske øjne og fornyet energi, når vi kommer tilbage”, siger hun.

Louise Fischer-Nielsen mener, at fri idegenerering og idegenerering med et benspænd er to effektive værktøjer til at skubbe hjernen i en kreativ retning.

Fri idegenerering

Fri idegenerering er baseret på princippet om at lade sig inspirere af sine omgivelser. Her handler det om at være åben overfor alle ideer, hvor du ikke føler dig bundet. Her kan du bruge musik, billeder eller naturomgivelser til at lade dine tanker føre dig hen til nogle helt nye perspektiver.

Eksempelvis kan du sætte noget musik på, som du ikke normalt lytter til, og give dig selv den udfordring enten at skrive eller finde på et antal ideer, indtil musikken er slut. Du må ifølge Louise Fischer-Nielsen ikke være kritisk overfor det, du arbejder med, for her handler det om, at du får dine tanker ned på papiret og kan arbejde ud fra det.

Vær opmærksom på, at inspiration og kreativitet ikke bare er noget, som falder ned fra himlen.
”Det er en myte pludselig at blive ramt af inspiration, så den perfekte tekst skriver sig selv på nul sekunder. Sådan skal du ikke tænke. Fjern tanker som ’hvorfor skal jeg bruge så lang tid på at revidere min tekst? Hvorfor har jeg skriveblokade?’” siger hun og fortsætter: ”Det er sådan vi skriver. De bedste skribenter er dem, der reviderer deres tekst meget og er i proces med deres tekst”.

Idegenerering med et benspænd

Teknikken handler om de tidspunkter, hvor du simpelthen bare ikke kan finde en passende indgang til et givent emne. Her råder Louise Fischer-Nielsen til at bruge topik-lister. Ordet topos kommer fra græsk og betyder sted. Ifølge retorikeren kan topikken og topiklister hjælpe med at se et emne fra et nyt sted og give en ny vinkel eller idé.

Når du arbejder med topikken, skal du ifølge retorikkeren udvælge en liste over vinkler eller temaer, som du gennemgår dit emne ud fra. Det betyder, du kan bruge en liste af hv-ord: Hvem, hvad, hvor, hvordan, hvorfor, hvornår. Alternativt kan du også bruge en liste over temaer: økonomi, sundhed, miljø, tid, arbejde, velvære.

”Så gælder det om at gennemgå listen og finde på ideer ud fra de forskellige vinkler. Hvis du googler ’topikliste’ kan du finde mere hos nogle som Røst, men du kan også lave din egen liste. Når du har gennemgået listen, så har du et stort katalog af ideer og vinkler, som du kan vælge imellem. På den måde sidder du ikke fast, men finder nye de ideer, du ikke havde tænkt på,” siger Louise Fischer-Nielsen.

Et eksempel på en topik-liste kunne være, at emnet var organdonation, og du så idegenerer ud fra en topik-liste med økonomi, miljø og tid. Så kan man spørge sig selv ’hvilke økonomiske fordele har organdonation? Hvordan påvirker det miljøet? Hvor lang tid tager det at registrere sig som organdoner?’. Sådan fortsætter du, indtil du har været hele din liste igennem.

Louise Fischer-Nielsen minder de studerende om, at der ikke er nogen rigtig måde at gøre det på, og at det kan være udfordrende at være kreativ på kommando. Derfor er det også vigtigt at finde ud af, hvordan du som studerende stimulerer eller inspirerer dig til at være kreativ. De to værktøjer kan hjælpe dig på vej til at finde ud af, hvordan du arbejder bedst med at finde på den gode idé.