Skip to content

Studieliv

Sådan sparer du penge som studerende

I studietiden kan det være rigtig vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen. Mange slås med høje huslejer – især i de større studiebyer. Det kan være vanskeligt, at få SU’en til at række, og mange må enten ty til lån eller have studiejob ved siden af studiet. Studenterbrød har samlet en række tips til, hvordan du som studerende kan spare penge.

Læg et budget

Hvis du lægger et budget, kan du få et overblik over, hvad du har råd til. Få en idé om, hvad du har tilbage, når alle faste udgifter – det vil sige husleje, telefon, forsikringer med mere er betalt. Sådan undgår du at bruge penge, som du reelt ikke har.

Tjek op på dine forsikringer

Når vi er ved forsikringer, så husk at du som medlem af KS får rabat på dine forsikringer hos Tryg forsikring. Det kan være et godt sted at spare nogle penge, hvis du alligevel er studentermedlem hos KS.

Lav en madplan og få styr på dine dagligvareindkøb

Hvis du laver en madplan og får et overblik over, hvilke dagligvarer du skal købe, kan du slippe for at skulle handle ind hver dag. Samtidigt undgår du, at du ryger i fælden og køber chokolade eller slik med hjem. På den måde sparer du både penge og kalorier. Win win.

Undgå impulskøb

Lad være med at købe noget ’bare fordi’. Det virker måske som en god idé i øjeblikket, men på sigt vil hverken du eller din økonomi sandsynligvis synes det. Så overvej, om du virkelig har brug for den nye jakke eller de nye sko, før du køber den/dem.

Køb brugt

Og når nu vi er ved at købe ting/tøj, så kan du spare mange penge, hvis du undersøger brugtmarkedet før du investerer i noget nyt. Og frygt ej – for selvom du er typen, der godt kan lide at følge de nyeste trends, så er der rigtig mange genbrugsbutikker, der ligger inde med en masse flot tøj og mange pæne sko, som er næsten nye. Oftest sælges tingene til under halv pris af, hvad de koster fra ny, så der er mange penge at spare. Samtidigt gør du også noget godt for klimaet.

Undersøg, om du kan få studierabat

Mange butikker, cafeer og restauranter tilbyder studierabat, hvis du kan fremvise et gyldigt studiekort. Gør det til en vane altid at spørge efter studierabat. På den måde kan du spare mange penge i det lange løb.

Bliv bankkunde hos Lån & Spar

Du kan få rabat og andre kontante fordele hos Lån & Spar bank, når du er medlem af KS. Lån & Spars medarbejdere kan også rådgive dig omkring din økonomi og besvare dine konkrete spørgsmål. Her har de samlet en række tips om din økonomi som studerende.

Studerer interkulturelle markedsstudier med tysk på KU & CBS

Back To Top
Search